Danmark importerer varer fra Kina for 119 mia. kr.
17.12.2025 08:00:00 CET | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
Ny analyse af Danmarks vareimport i 2024 viser, at når vareimporten fra EU fordeles på oprindelsesland, ses det blandt andet, at Danmark importerede varer for 119 mia. kr. fra Kina. Det er 71 pct. mere end i den officielle opgørelse, hvor import fra EU-lande opgøres på afsendelsesland.
Danmark importerede varer for 913 mia. kr. i 2024. Når importen fra EU-lande fordeles på oprindelsesland i stedet for afsendelsesland, som det gøres i den officielle opgørelse, kan man se, at Danmark importerer langt flere varer fra ikke-EU-lande, herunder fra Kina. 16 pct. af Danmarks vareimport fra Nederlandene har oprindelse i Kina, og 13 pct. af importen fra Sverige har Kina som oprindelsesland.
”Danmarks vareimport fra Kina er 71 pct. større, når man tager højde for varer med oprindelse i Kina, der bliver videresendt inden for EU. Mange af varerne fra Kina ankommer med skib til store havne i EU som fx Rotterdam og Göteborg, hvor de efter en tur i tolden bliver videresendt til Danmark. I den officielle opgørelse fremstår disse varer som import fra EU, hvilket ofte omtales som Rotterdam-effekten. Når man opgør varer, der er afsendt fra EU, på oprindelsesland frem for afsendelsesland, så kommer en markant større andel af den samlede import altså fra Kina,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Emil Flyger Andersen.
Varer fra ikke-EU-lande laver pitstop i EU
Det er især varegrupper som maskiner og transportmidler, der påvirkes af opgørelsen på oprindelsesland. Ifølge den officielle opgørelse blev der importeret maskiner og transportmidler fra ikke-EU-lande for ca. 90 mia. kr. i 2024, svarende til 27 pct. af den samlede import fra varegruppen. Fordeles der på oprindelsesland blev der importeret maskiner og transportmidler for 140 mia. kr. eller 49 pct. fra ikke-EU-landene.
”Kigger vi på importen af forskellige varegrupper, så er det især maskiner og transportmidler, næringsmidler samt kemikalier og kemiske produkter, der har oprindelse i ikke-EU-lande, men som efter en omvej i et EU-land videresendes til Danmark,” siger Emil Flyger Andersen.
Fakta om analysen:
Analysen præsenterer en opgørelse af Danmarks samlede vareimport, hvor import af varer fra EU-lande er opgjort på oprindelsesland. Dette står i modsætning til den officielle opgørelse af udenrigshandlen, hvor vareimport fra EU-lande opgøres på afsendelsesland. Opgørelsen i analysen bygger på nye kilder fra de øvrige europæiske statistikbureauer. Opgørelsesmetoden anvendt i analysen supplerer den officielle opgørelse af vareimport med endnu mere viden om, hvor importvarer oprindeligt kommer fra.
Du kan læse mere om Danmarks import fordelt på oprindelsesland her: www.dst.dk/analyser/56712
Nøgleord
Kontakter
Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Emil Flyger Andersen på 24524308/emf@dst.dk, Øzge Burcu Köprülü 20344555/oek@dst.dk og Pernille Leth Hougaard 20342674/plh@dst.dk
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Psykiatriske og somatiske patienter oplever forskellig livskvalitet21.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse giver indblik i livskvaliteten for forskellige befolkningsgrupper, herunder mennesker med forskellige sundhedsforhold. Især personer med kontakt til psykiatrien angiver at have en lavere livskvalitet end resten af befolkningen.
Knap 10 pct. af Danmarks import af råvarer og halvfabrikata er sårbar over for eventuelle kriser20.4.2026 10:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er forskel på, hvor sårbare værdikæderne i de nordiske lande er over for forstyrrelser i international handel, viser ny analyse.
Ti koncerner står for størstedelen af industrikoncerners overskud fra global samhandel13.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har overskud på betalingsbalancen. Det skyldes især industriens eksport og i særdeleshed landets ti største industrikoncerner.
Højere andel ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der var en lille stigning i andelen af ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg i 2022 sammenlignet med 2019. Stigningen var især båret af en større andel blanke stemmer.
Folketingskandidaterne er i gennemsnit 46,3 år18.3.2026 11:00:28 CET | Pressemeddelelse
Gennemsnitsalderen på kandidaterne til det kommende folketingsvalg er 46,3 år. Den er lavest i Det Konservative Folkeparti og højest blandt kandidaterne uden for partierne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum