Din juledekoration gemmer måske på en lillebitte smule grævling og skrubtudse

Lige nu har mange af os noget af det stående i juledekorationen derhjemme. Nogle af os har været ude og samle det ind i skovbunden, andre har købt det i en butik. Men de færreste har nok tænkt på, at mos kan være fuld af små levn fra ræv, hare, grævling eller andre dyr, der lever i det område, som mosset har groet i.

Men netop det er tilfældet, har et forskerhold anført af Københavns Universitet nu dokumenteret. I et nyt studie har de vist, at mos fungerer som en naturlig opsamler af miljø-DNA – de små spor af arvemateriale, som dyr, planter og mikroorganismer konstant efterlader i omgivelserne. Og mos kan blive et tiltrængt værktøj til at holde øje med verdens biodiversitet i en tid, hvor arterne forsvinder hastigt og klimaforandringerne påvirker økosystemerne.

Snublede og fik en idé

Det var ved et rent tilfælde – ja, et uheld faktisk, at biolog Kasun Bodawatta fra Københavns Universitet fik ideen til, at mos kan gemme på DNA fra dyr:

”Jeg var på feltarbejde på Christiansø, da jeg snublede og landede i noget blødt mos. Og så tænkte jeg: Hov, det er jo ligesom en svamp. Måske fungerer mos også som svampe for miljø-DNA, ligesom havsvampe kan bruges til at indsamle DNA i marine økosystemer,” siger Kasun Bodawatta, tidligere postdoc og nu gæsteforsker ved Globe Institute på Københavns Universitet og seniorforfatter på studiet.

Han og et hold af forskerkolleger fra Københavns Universitet gik dernæst i gang med at analysere mos fra det nordjyske naturområde Lille Vildmose.

I små mosprøver af 6x6 centimeter identificerede forskerne 13 fuglearter (bl.a. grågås og rødstjert), 11 pattedyr-arter (bl.a. bison, grævling og dværgflagermus) og to paddearter. Derudover fandt de 54 slægter af hvirvelløse dyr, 21 planteslægter, 553 bakterieslægter og 210 svampeslægter.

”Ved bare at pode overfladen på bittesmå stykker mos med en vatpind kunne vi opfange vilde, lokale dyr som bisonokse og grævling – og ikke kun svine-DNA, som ellers er spredt ud over hele den danske natur. Det viser hvor stort et potentiale mos har til at monitorere naturlig biodiversitet med,” siger Kasun Bodawatta.

En global og let tilgængelig metode

Indsamling af miljø-DNA eller eDNA, som det også kaldes, er allerede et udbredt redskab til at overvåge naturen med, men på landjorden mangler man lettilgængelige, robuste og billige måder at indsamle miljø-DNA på. Her kan mos blive et afgørende supplement.

Studiet viser, at mos med sin svampede struktur fungerer som en fælde for det materiale, som det kommer i kontakt med. Det gælder ikke kun i danske tempererede landskaber, men også i tropiske områder, viser studiet. Forskerne indsamlede nemlig også mos i savanne- og skov i Elfenbenskysten. Forventningen er derfor, at mos-DNA kan bruges globalt.

“Det særlige ved mos er, at det findes på næsten alle kontinenter og kræver hverken strøm, dyrt udstyr eller specialiseret feltarbejde i modsætning til de fleste andre metoder. Du kan i princippet gå en tur i skoven, stryge en håndfuld mos med en vatpind og få et biologisk fingeraftryk af området,” siger lektor og medforfatter Kathrin Rousk fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Vatpinde-metoden er samtidig både effektiv og skånsom. I langt de fleste tilfælde var det ikke nødvendigt at fjerne eller ødelægge mos, hvilket gør metoden attraktiv i sårbare eller beskyttede naturområder. Derudover er metoden på grund af sin enkelhed oplagt at bruge i citizen science, påpeger forskerne.

Forskerne fandt også ud af, at mos både opsamler DNA fra dyr, der har været i direkte kontakt med det, men også fra dyrearter, der har passeret i luften over det. I Elfenbenskysten kunne forskerne endda finde DNA fra sjældne fugle på steder, hvor fuglene ikke længere befandt sig, hvilket tyder på, at mos kan gemme DNA i længere tid.     

“Det fascinerende er, at noget så simpelt som mos – noget, vi næsten ikke lægger mærke til – kan fortælle så meget om naturen omkring os. Vi har stadig brug for at optimere teknikken, men mos er ekstremt lovende som en vej til at overvåge dyre- og plantelivet verden over,” slutter Kasun Bodawatta.

*

DET FANDT DE I MOSSET

I de 25 mosprøver fra Lille Vildmose, som forskerne tog, fandt de:

• 13 arter af fugle
• 11 arter af pattedyr
• To arter af padder
• 54 slægter af hvirvelløse dyr
• 21 slægter af planter
• 553 bakterieslægter
• 210 svampeslægter

I de 29 mosprøver, som forskerne tog i Elfenbenskysten, analyserede de udelukkende for DNA fra hvirveldyr, og her fandt de:

• 18 slægter af fugle
• 13 slægter af pattedyr
• To arter af padder

 

 

OM STUDIET

• Studiet er netop blevet bragt i tidsskriftet Molecular Ecology Resources.
• Forskerne bag studiet er Henry F. N. Lankes, Lene Bruhn Pedersen, Jacob Heilmann-Clausen, Kristine Bohmann og Kasun Bodawatta fra Globe Institute; Rasmus Stenbak Larsen, Kathrin Rousk, Anders Priemé og Michael Poulsen fra Biologisk Institut; Natasha de Vere fra Statens Naturhistoriske Museum samt N’golo A Koné fra Station de Recherche en Ecologie du Parc National de la Comoé, Elfenbenskysten.
• Studiet er støttet gennem Villum Fondens Experiment-bevilling.