SMVdanmark roser nye EPX-anbefalinger: Positivt med fokus på teknologi og 'gørelyst'
15.12.2025 14:38:54 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
SMVdanmark ser stort potentiale i nye ekspertanbefalinger til den kommende EPX. Det er godt med fokus på digital teknologiforståelse, og at undervisningen skal tage afsæt i praksis, gørelyst og anvendelse. SMVdanmark opfordrer til politisk opbakning og klare rammer for udbud og økonomi.

Ekspertgruppen bag den nye ungdomsuddannelse EPX har præsenteret sine anbefalinger til fagligt indhold, prøveformer og undervisning. Hos SMVdanmark er modtagelsen overvejende positiv.
"Det er meget positivt, at digital teknologiforståelse anbefales som obligatorisk fag gennem hele EPX-forløbet. Det har vi længe talt for. Samtidig er det opløftende, at man tør gentænke dannelsesbegrebet og anerkende, at læring ikke kun foregår i klasselokalet, men også i værkstedet og på arbejdspladsen. Når man taler om ’gørelyst’, rammer det præcist den drivkraft, mange unge oplever, når de lærer gennem praksis," siger Lasse Kjær, chefkonsulent i SMVdanmark.
Husk AI og iværksætteri
Selvom det er positivt, at digital teknologiforståelse anbefales som obligatorisk, savner SMVdanmark større klarhed om, hvilken rolle og hvilket omfang AI konkret skal have i undervisningen, og i hvilken grad iværksætteri og forretningsforståelse skal gå på tværs af alle EPX-linjer.
"Hvis EPX skal lykkes, skal den udvikles med udgangspunkt i virksomhedernes behov og de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Det kræver klarere mål for brugen af AI og et mere tværgående fokus på iværksætteri," siger Lasse Kjær.
Nye taksonomier med praksis før teori
SMVdanmark fremhæver især, at undervisningen på EPX skal tage afsæt i konkrete opgaver og praksis frem for abstrakt teori.
"Vi vender læringen på hovedet, og det er der god grund til. For mange unge bliver undervisningen først meningsfuld, når de mærker, at det de lærer, kan bruges til noget i virkeligheden. Det er også sådan, virksomhederne får de kompetencer, de efterspørger," siger Lasse Kjær.
SMVdanmark bakker også op om behovet for nye prøveformer, bedømmelseskriterier og taksonomier, der i højere grad værdsætter anvendelse af teori i praksis. Et 10-tal i dansk B på EPX skal vægte lige så højt og give nøjagtigt de samme muligheder som et 10-tal i dansk B på stx, også selv om undervisningen og vejen dertil er mere praksisnær.
Fleksibilitet, talentspor og lige muligheder
SMVdanmark havde gerne set et fælles grundforløb, men har forståelse for prioriteringen af stamklasser og fællesskaber. Det er dog afgørende, at EPX opleves som et åbent og attraktivt valg, og at eleverne ikke føler sig låst fast, selv om linjevalget sker tidligt.
SMVdanmark ser positivt på, at linjerne er brede, og at elever kan afslutte på forskellige niveauer, men understreger, at der i den videre proces skal være opmærksomhed på fleksibilitet og på, at de unge reelt kan vælge mellem alle linjer.
"Det er positivt, at elever kan afslutte på forskellige niveauer og har lige muligheder efter de 2 år. Men vi havde gerne set lidt større fleksibilitet tidligt i forløbet, for eksempel i form af valgfag allerede på første år. Samtidig forudsætter reelle valgmuligheder, at alle linjer faktisk udbydes. Det kræver politiske løsninger på udbud, placering og taxameter. Hvis de praksistunge fag bliver for dyre at udbyde, risikerer vi, at de forsvinder – og så forsvinder også de unges reelle valgfrihed," siger Lasse Kjær.
Appel til politikerne
SMVdanmark har siddet med i følgegruppen bag ekspertgruppens arbejde og roser samarbejdet. Organisationen opfordrer nu politikerne til at bakke op og sikre, at EPX bliver en reel succes.
"Vi har en fælles interesse i, at EPX lykkes. Derfor skal vi tage anbefalingerne alvorligt og arbejde videre med dem i en løsningsorienteret ånd. Det her handler ikke om snævre institutionsinteresser, men om at skabe en ungdomsuddannelse, der virker for de unge og for Danmark," siger Lasse Kjær.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark roser ny cyberaftale: Vigtig styrkelse af erhvervslivets digitale sikkerhed28.1.2026 16:44:35 CET | Pressemeddelelse
En bred politisk aftale om cybersikkerhed er netop landet. SMVdanmark ser det som et vigtigt skridt i retning af at gøre små og mellemstore virksomheder mere robuste over for en voksende cybertrussel.
SMVdanmark: Aftale om differentieret moms på fødevarer er ren populisme og dyrt bureaukrati28.1.2026 10:18:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og en række partier har i dag præsenteret en aftale om at sænke momsen på fødevarer fra 2028. SMVdanmark retter skarp kritik mod aftalen, som vil koste milliarder i administration hos virksomhederne og næppe have stor påvirkning på forbrugerpriserne. "Det er ren populisme op til et valg," siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
SMVdanmark: Fødevarecheck er et mindre onde end differentieret fødevaremoms27.1.2026 11:15:53 CET | Pressemeddelelse
Fødevarechecks har ikke stået på SMVdanmarks ønskeseddel. Det er dog trods alt bedre end at indføre en ny differentieret fødevaremoms, som også har indgået i de politiske forhandlinger. SMVdanmark advarer kraftigt mod den øgede bureaukratisering, som en eventuel ny momsstruktur vil medføre.
Boghandlerforeningen bliver en del af SMVdanmark8.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boghandlerforeningen har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal sikre effektiv drift af foreningen og give medlemmerne adgang til en lang række fordele. Fra juridisk rådgivning til rabatter på forsikringer og udstyr.
Bankgebyrer er eksploderet: SMVdanmark opfordrer til øget gennemsigtighed og skærpet konkurrence2.1.2026 08:57:52 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at bankernes gebyrer er steget næsten 40 procent siden 2015, mens renteudgifterne er fordoblet på få år. Udviklingen lægger særligt pres på mindre virksomheder, som i forvejen har sværest ved at forhandle vilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum