Bilejere ignorerer tilbagekaldelser - kører videre med farlige fejl
16.12.2025 06:01:00 CET | FDM | Pressemeddelelse
Mange bilejere reagerer ikke på vigtige tilbagekaldelser af deres bil. Heller ikke selvom det handler om at rette kritiske fejl på bilens sikkerhed. FDM foreslår, at det skal koste bilens synsgodkendelse.

Tilbagekaldelser af biler er langtfra noget særsyn i bilejernes e-Boks. Alene fra januar til sidst i november har Sikkerhedsstyrelsen, der er myndighed på området, sendt tilbagekaldelser ud til danske bilejere 510 gange. Det sker på vegne af bilproducenterne og -importørerne, som ikke selv har oplysninger om de enkelte bilejere.
Men selvom det handler om at rette kritiske fejl såsom at udskifte dele eller opdatere bilens software, der har betydning for sikkerheden, må importører og forhandlerværksteder ofte se langt efter bilejerne. For selvom tilbagekaldelserne sendes via Motorstyrelsen, og dermed lander i bilejernes e-Boks, ignorerer mange af bilejerne dem.
”Det er desværre et velkendt problem, at mange bilejere ikke reagerer på tilbagekaldelser. Heller ikke selvom det handler om at rette sikkerhedsrelaterede fejl på deres bil. Konkret betyder det, at en del biler kører rundt med potentielt farlige fejl eller fejl, som har betydning for bilens udledning af skadelige emissioner,” siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
FDM har talt med flere bilimportører, som fortæller, at det ikke er ualmindeligt, at de må sende helt op til otte rykkerbreve til bilejere via Motorstyrelsen, der som de eneste har oplysninger om, hvem der ejer de pågældende biler.
Derfor foreslår FDM en række tiltag, som skal sanktionere de bilejere, der fortsætter med at ignorere en tilbagekaldelse af deres bil.
”Konkret foreslår vi, at man ikke skal kunne få synet sin bil, hvis der er en åben tilbagekaldelse på den. Man skal heller ikke kunne omregistrere eller foretage ejerskifte af en bil. Dermed risikerer man heller ikke at købe en bil, som har en tilbagekaldelse, man ikke er klar over, og som kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko. Der er ikke noget i de nuværende regler på området, som står i vejen for det,” siger Lone Otto.
FDM foreslår også, at bilejere på for eksempel Motorstyrelsens eller Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside skal kunne slå en bils stelnummer op og se, om der er en tilbagekaldelse, man som ejer har overset og bør reagere på. I dag skal man ind på de enkelte bilimportørers hjemmesider for at finde den mulighed, men det er ikke alle, som tilbyder den mulighed.
Læs mere om bilejere, der ikke reagerer på tilbagekaldelser, på fdm.dk eller i Motor 9
Boks: Sådan tilbagekaldes biler
- Bliver en bilproducent opmærksom på en fejl, identificeres først stelnumrene på de biler, hvor fejlen findes. Herefter informeres bilimportørerne i de forskellige lande.
- Bilimportørerne orienterer myndighederne i de enkelte lande. I Danmark er det Sikkerhedsstyrelsen.
- Da bilimportørerne ikke kan se, hvem der ejer de berørte biler, men kun stelnumrene, sendes tilbagekaldelserne ud til ejerne af de konkrete biler via Motorstyrelsen.
- Det er også via Motorstyrelsen, at evt. rykkere sendes.
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkBilleder


Om FDM
FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Ankenævn for biler, Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
Høje brændstofpriser: Så meget dyrere bliver bilferien21.5.2026 08:44:42 CEST | Pressemeddelelse
Tårnhøje priser på benzin og diesel får flere til at frygte for sommerens kør selv-ferie i Europa. FDM har regnet på, hvor meget dyrere det bliver at tage bilen på ferie.
FDM Forsikringer indfører samlerabat19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FDM indfører samlerabat på sine forsikringer. Forsikringskunder, som har tre eller flere forsikringer hos FDM, får fremover 10 procent i rabat. Derfor sænker FDM Forsikringer priserne med 68 millioner kroner for eksisterende kunder og sender penge tilbage til kunder, der allerede har samlet deres forsikringer.
Danske bilejere mindre tilfredse med deres bil18.5.2026 15:40:15 CEST | Pressemeddelelse
Tilfredsheden blandt de danske bilejere går tilbage, viser årets store forbrugerundersøgelse blandt bilejerne, AutoIndex. Mens et kinesisk bilmærke har de mindst tilfredse ejere, er det et tysk premium-mærke, der genindtager toppen af årets liste over bilmærkerne med de mest tilfredse bilejere.
FDM stævner det private p-selskab Oparko4.5.2026 09:54:44 CEST | Pressemeddelelse
Trods klare afgørelser fra Parkeringsklagenævnet fortsætter p-selskabet Oparko med at udstede og opkræve ugyldige p-afgifter. Derfor stævner FDM nu Oparko.
FDM Travel sikrer kunder mod ekstraregninger17.4.2026 15:48:17 CEST | Pressemeddelelse
Trods stigende fly- og brændstofpriser har FDM Travel låst priserne, så rejsende ikke risikerer ekstraregninger efter køb af rejse. Samtidig inkluderer FDM Travel en ny Tryghedspakke i alle rejser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum