Ny undersøgelse: Fyrværkeri skræmmer 2 ud af 3 hunde og katte
22.12.2025 06:00:00 CET | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Næsten to tredjedele af danske hunde og katte er bange for fyrværkeri, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring. Selv om julen fylder kalenderen lige nu, er det ikke for tidligt at begynde at tænke på nytårsaften – især hvis din hund eller kat er utryg ved høje brag og lysglimt fra fyrværkeri. Vil du hjælpe dine kæledyr til en tryggere nytårsaften, kan du med fordel begynde forberedelserne allerede nu.

- Dyr kan opfatte høje støjniveauer og uforudsigelige lysglimt fra fyrværkeri som en direkte trussel. Hunde udviser oftere langvarig stress, mens mange katte kommer sig hurtigere – men ingen dyr bør lide, mener Lotte Evers, marketingchef hos Agria Dyreforsikring.
Agrias undersøgelse viste, at 2 ud af 3 hunde- og katteejere vurderer, at deres dyr er bange for fyrværkeri. Hundeejerne oplever i højere grad end katteejerne, at deres dyr stresser, mens katteejerne omvendt vurderer, at deres kattes reaktion på fyrværkeriet er hurtigere overstået:
31 procent af hundeejerne og 24 procent af katteejerne svarer, at deres dyr bliver meget bange og stressede af fyrværkeri. 32 procent af hundeejerne og 40 procent af katteejerne vurderer, at fyrværkeriet skræmmer deres dyr, men at angsten passerer forholdsvist hurtigt. 37 procent af hundeejerne og 36 procent af katteejerne vurderer, at deres dyr ikke er bekymrede grundet fyrværkeri.
- Ved at planlægge i god tid og reducere vores dyrs eksponering for pludselige lyde og lysglimt vil gøre livet sikrere for vores firbenede venner, siger Lotte Evers, der har en række gode råd til et sikkert nytår for hund og kat:
1. Få styr på chip, halsbånd og hundetegn
Hvis din hund eller kat bliver forskrækket af fyrværkeri og løber væk, er det vigtigt, at den kan finde tilbage til dig – derfor bør katte og hunde altid være chipmærkede, og hunde altid bør bære et halsbånd med et gyldigt hundetegn, så den, der finder hunden, dels kan holde hunden fast, og dels kan ringe på et mobilnummer og få fat i ejeren. Informationerne skal også være opdaterede i hhv. Dansk Hunderegister og Dansk Katteregister.
2. Aktiver, aktiver, aktiver
Sørg for at hund og kat får rigeligt med aktivering op til nytårsaften, og tag gerne din hund med ud på en lang gåtur tidligt på selve dagen, og luft den igen på en kort tur, inden I sætter jer til bords. På den måde vil hunden have mere brug for hvile om aftenen og kan have lettere ved at slappe af, når først skuddene begynder.
3. Hold dem i snor eller inde
Hvert år bliver hundredvis af hunde og katte panisk angst grundet fyrværkeri og panikken får dem til at løbe - så langt væk, de kan komme fra det, der gør dem bange. Derfor bør du så vidt muligt holde dem inde efter mørkets frembrud – og i snor, når du lufter dem. Undlad at tage hundene med ud kl. 24 nytårsaften – det gælder også de hunde, der ikke umiddelbart reagerer på bulder, brag og lysglimt. Du risikerer, at en vildfaren raket eller kanonslag giver hunden en forskrækkelse for livet. Nogle hunde kan også finde på at løbe efter raketter og tage dem i munden med frygtelige ulykker til følge. Husk at tisse hunden af i god tid – og forsøg altid at time luftningen, så det er inden, du tænker, affyringen rigtigt sætter ind i dit område.
4. Indret en ”sikkerhedszone”
Ved du, at din hund eller kat er bange, så luk lysglimtene ude ved at trække gardinerne for, og spil musik eller lad støj fra TV´et kamuflere bragene udefra. Lær gerne allerede nu dyrene, at f.eks. stuen med høj musik (hvis det er der, dyrene skal opholde sig nytårsaften) er et rart sted at være. De fleste hunde vil være mest trygge, der hvor du er – så luk dem ikke inde for sig selv. Katten er ikke på samme måde et flokdyr, så dens foretrukne strategi, når den bliver bange, er at skynde sig at komme væk og gemme sig. Sæt dens bakke, vand og mad hen i nærheden af, hvor den har gemt sig.
5. Tag en for hundeholdet
Selv om du har invitationer til nytårsfest hos familie og venner, er det altid bedst for hunden at være hjemme i vante omgivelser, så I kan få en rolig aften sammen. Derfor kan det stadig være hyggeligt med god mad og et fælles hop ind i det nye år. Vores lod som hundeejere er netop det, at vi ofte må prioritere hundens trivsel, og sådan er det også til nytår. Alternativt kan hunden tages med, men så husk at pakke god underholdning, sikr dig, at døre er lukkede, og hold altid hunden i snor – også i haven, så hunden ikke ved en fejl smutter ud et fremmed sted.
6. Angstdæmpende lækkerier
Lækkerier dæmper angst hos både dyr og mennesker. Server hundens og kattens yndlingsspise, mens det brager løs, opgrader om nødvendigt til duftende ”menneskemad”, lune kødboller, smøreost på knækbrød eller yndlings-tyggebenene for at få tankerne på noget andet.
7. Har dit dyr brug for lidt ekstra støtte?
Er din hund eller kat en smule utryg ved fyrværkeri, kan du overveje at hjælpe dem med tryghedsskabende kosttilskud. Er dit dyr til gengæld udtalt angste, bør du så snart som muligt tale dyrlægen om muligheden for at hjælpe det med angstdæmpende medicin i den periode, hvor den er mest bange. Det er en god ide at teste det hele af inden nytårsaften, så du kan se hvordan din kat eller hund reagerer på angstdæmpende produkter.
8. Skynd dig langsomt
Dine dyr skal lære, at pludselige brag ikke nødvendigvis betyder fare, men tilvænningen til lyd og larm bør foregå langsomt. Begynd med at afspille lyde af raketter og skud fra f.eks. youtube i højttaleren på din telefon. Start på svag lydstyrke og skru gradvist op, når dyret er upåvirket. Beskæftig evt. dyret med noget, den synes er rart – en skål mad eller et aktiveringslegetøj, så længe lydtræningen foregår. Prøv at lege med godbidder og plastickopper, der skramler – og opgrader til gryder og grydelåg. Men viser dine dyr tegn på utryghed, så gå et skridt tilbage, skru ned for lyden eller tilbage til plastickopper og mindre larm.
Godt og sikkert nytår til både to- og firbenede!
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt.dk
Tlf:28971907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Pas på hunden: Hugormen er vågnet1.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hugormen er netop kommet ud af dens vinterdvale, og fordi den stadig er sløv og derfor ikke flygter hurtigt, er risikoen for bid særligt høj lige nu – for både mennesker og hunde.
Pas på påskefarerne for hund og kat31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Påskedagene nærmer sig med veldækkede påskeborde, påskepynt og forhåbentlig hyggelige stunder. Men det, der er en fornøjelse for os mennesker, kan hurtigt blive farligt for vores kæledyr. Nysgerrige snuder og legesyge poter kan nemlig føre til både uheld og dyrlægebesøg. Her får du gode råd til, hvordan du skaber en sikker påske for din firbenede ven.
Husk snoren på strandhunden27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra og med 1. april skal hunden være i snor på stranden – og den regel gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund, for når hunden har snuden i sporet, er ynglefugle og dyrebørn i risiko.
Alderen stiger hos vores firbenede venner25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flere og flere prioriterer sund kost, motion og får foretaget regelmæssige helbredstjek, hvilket har resulteret i forøget levetid blandt danskerne. Men samme tendens viser sig nu også at gælde for vores hunde. Se her hvilke hundetyper, der lever længst:
Hundens rolle i samfundet til debat23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hunde fylder i stigende grad i det offentlige rum, og det kan skabe både nye muligheder og øget debat. Et nyt forskningsprojekt fra Göteborgs Universitet skal nu undersøge, hvordan vores syn på hunden har udviklet sig – og hvilken betydning hundeejerskab har for både fællesskab og samfund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum