Danske Iværksættere

Nyt iværksætter-initiativ skal give mennesker med ADHD mere frihed i arbejdslivet

Del

Alt for mange mennesker med ADHD ender uden for arbejdsfællesskabet – ikke fordi de mangler evner, men fordi systemet ikke er bygget til dem. Et nyt initiativ, DRIVE, vil ændre det billede. Med støtte på 4,7 mio. kroner fra Tietgenfonden skal Danske Iværksættere skabe et nyt springbræt til selvstændighed, hvor iværksætteri bliver en reel mulighed for at forene trivsel, arbejde og talent.

Personer med ADHD har en 4-gange højere risiko for førtidspension eller fleksjob end gennemsnittet. Men i denne gruppe gemmer der sig uforløst potentiale, hvis blot man tør udfordre arbejdslivets rammer. Det skal et nyt initiativ, DRIVE, netop bane vejen for, ved at flere mennesker med ADHD kan skabe et arbejdsliv på egne vilkår. Bag projektet står Danske Iværksættere, der - med en støtte på 4,7 mio, kr. fra Tietgenfonden - har et klart formål: At give mennesker med ADHD redskaber, netværk og mod til at bygge et selvstændigt arbejdsliv, hvor deres styrker bliver en drivkraft – ikke en hindring.

Et uforløst potentiale - og et system, der ikke er bygget for alle

Idéen bag initiativet er at vise, hvordan mennesker med ADHD kan skabe et arbejdsliv, hvor deres styrker kommer i spil – og hvor de kan arbejde med deres hjerne i stedet for at kæmpe imod den.

Hos Danske Iværksættere ser de iværksætteri som en stor mulighed til bedre trivsel og arbejdsliv for personer med ADHD. Som Simone Skovshoved, chef for Public Affairs i Danske Iværksættere, formulerer det: ”Rigtig mange mennesker med ADHD har talent, energi og skabertrang - men de passer ikke altid ind i de faste rammer, som præger store dele af vores arbejdsmarked. Med DRIVE vil vi give dem viden, redskaber og støtte til at opbygge et selvstændigt arbejdsliv, hvor deres styrker får plads og får lov til at blomstre. Iværksætteri kan være en reel vej til trivsel og deltagelse, og projektet her er et vigtigt skridt mod at gøre den mulighed tilgængelig for langt flere.”

Uddelingschef i Tietgenfonden, Christine Paludan-Müller, tilføjer: ”Balancen mellem styrker og støtte er omdrejningspunktet for DRIVE. Vi er glade for at kunne støtte en indsats, der både styrker den enkeltes muligheder og bidrager med ny viden til hele systemet. Projektet er et vigtigt skridt mod at gøre iværksætteri mere tilgængeligt, mangfoldigt og inkluderende i Danmark.”

Et projekt bygget på fællesskab og fleksibilitet

DRIVE kombinerer tre grundelementer: Fleksible digitale moduler, lokale netværksmøder i alle fem regioner samt rollemodeller, der giver genkendelse og håb.

Samtidig følges projektet af Syddansk Universitet, som vil undersøge og belyse, hvordan ADHD, trivsel, livskvalitet og entreprenørskab hænger sammen. Resultaterne skal bruges både politisk og praktisk til at skabe et mere inkluderende arbejdsmarked.

DRIVE er landsdækkende og samler en række partnere på tværs af erhvervsfremme, forskning og civilsamfund - fra IværksætterDanmark og erhvervshusene til ADHD-foreningen, Dansk Erhverv og Netværk for Neurodivergente Akademikere.

Hos ADHD-foreningen ser man DRIVE som et gennembrud for målgruppen:

Alt for mange voksne står uden for arbejdsfællesskaber, ikke fordi de mangler evner eller motivation, men fordi rammerne sjældent passer til deres måde at fungere på. Med DRIVE får personer med ADHD endeligt et tilbud og en mulighed, der tager deres virkelighed alvorligt og samtidig viser veje til at skabe et levedygtigt arbejdsliv på egne præmisser”, udtaler Direktør i ADHD-foreningen Camilla Louise Ganzhorn.

Hun troede, hun var forkert – nu hjælper hun tusinder

En af de personer som initiativet henvender sig til er Melissa Azari. Da hun begyndte at udvikle planlægningsappen Tiimo på baggrund af sit speciale på IT-Universitetet, vidste hun ikke, at hun selv havde ADHD. Hun vidste kun, at hun tænkte anderledes, havde mange idéer og havde svært ved at få de traditionelle arbejdsrammer til at fungere.

I dag er Tiimo en global succes med brugere i 176 lande. Halvdelen af brugerne er neurodivergente. Og selvom Tiimo i første omgang blev skabt ud fra et forskningsprojekt, blev det hurtigt tydeligt for Melissa, at hun selv manglede præcis den type hjælp, hun var i gang med at bygge til andre.

Melissas historie er langt fra den eneste. Den er et billede på en større tendens.

Derfor har Melissa har sagt ja til at være rollemodel i DRIVE, da hun ved, hvad det betyder at mangle én at spejle sig i.

“Jeg håber, der sidder én derude, som kan give sig selv et kram og forstå, at det ikke er dem, der er forkerte. Vi har brug for alle slags hjerner. Hvis du har en idé - så tal højt om den. Prøv den af. Du lærer af at handle. Den lige vej findes sjældent, men det betyder ikke, at du er på den forkerte.”

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Melissa Azari, Co-founder og produktchef hos Tiimo
Melissa Azari, Co-founder og produktchef hos Tiimo
Download

Faktaboks om DRIVE

Varighed: november 2025 – januar 2028
Bevilling: Tietgenfonden støtter projektet med 4,7 mio. kr.
Partnere (bl.a.): ADHD-foreningen, IværksætterDanmark, Syddansk Universitet, Erhvevshusene, Netværk for Neurodivergente Akademikere, Dansk Erhverv samt regionale og lokale partnere i erhvervsfremmesystemet
Forskning: Følgeforskning udføres af Syddansk Universitet
Målgruppe: Unge og voksne med ADHD i alle fem regioner
Indsatser: Online univers, mentoring, rollemodeller, netværk, events, åbne ressourcer

Følg pressemeddelelser fra Danske Iværksættere

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Iværksættere

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye