Nu bliver Viborg Bibliotekerne gebyrfri
15.12.2025 12:00:00 CET | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2026 kan alle borgere i Viborg Kommune låne bøger og materialer på Viborg Bibliotekerne uden at bekymre sig om gebyrer.

Byrådet i Viborg Kommune har besluttet at indføre en toårig forsøgsordning med gebyrfrie biblioteker.
Bag beslutningen ligger en ny analyse fra Danmarks Biblioteksforening. Den viser, at når biblioteker dropper gebyrer, oplever de en stigning i både antal lånere og udlån - særligt blandt unge og studerende.
- Bibliotekerne skal inspirere – ikke afskrække. Ved at fjerne gebyrerne håber vi, at bibliotekerne i endnu større grad bliver steder, hvor læseglæde, videbegær og nysgerrighed kan folde sig ud, så endnu flere – fx studerende og udsatte familier – får lyst til at bruge bibliotekerne mere. Vi tror på, at færre bekymringer for gebyrer vil give større tilfredshed og flere lånere, siger Mads Panny (S), formand for Kultur- og Fritidsudvalget.
Et tegn på tillid
Analysen fra Danmarks Biblioteksforening viser desuden, at borgere oplever gebyrfriheden som et tegn på tillid, som øger deres biblioteksbrug.
Både danske og udenlandske eksempler peger på, at gebyrfrihed ikke har nogen negative konsekvenser for afleveringsmønstret.
- Det er en toårig forsøgsordning, og vi vil måle på, om det gør en forskel. Vores håb er, at Viborg Kommune bliver et sted, hvor læselysten blandt borgerne vokser, og hvor vi sammen passer på bøgerne, så alle får glæde af dem, siger Mads Panny.
Forsøgsordningen vil løbende blive evalueret med første gang efter et halvt år.
Stadig erstatningspligt
Selvom gebyrerne forsvinder, er det stadig vigtigt at aflevere materialerne, når du er færdig med dem, så andre ikke venter for længe på de bøger, spil eller film, de har glædet sig til at låne.
Hvis materialet ikke afleveres senest 36 dage efter afleveringsdatoen, modtager du som nu et erstatningskrav.
Viborg Bibliotekerne vil fortsat orientere lånerne om afleveringsdatoen og sender fortsat påmindelser både via sms og e-mail. For at undgå at skulle erstatte et materiale kan du med fordel forny dine lån i app’en ’Biblioteket’, som mange allerede bruger og er glade for.
I app’en kan du også slå notifikationer til og få det fulde overblik over dine egne og familiens lån.
Nøgleord
Kontakter
Mads PannyFormand for Kultur- og Fritidsudvalget, Viborg Kommune
Tlf:29 72 29 91mapi@viborg.dkBritta Thuun-PetersenBiblioteks- og borgerservicechef
Tlf:87 87 34 00brt@viborg.dkBilleder

Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Sundhedscaféer skal nedbryde barrierer og styrke sundheden i tre boligområder5.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med over fire millioner kroner i støtte fra Sundhedsstyrelsen får Viborg Kommune, Boligselskabet Viborg og Boligselskabet Sct. Jørgen nye muligheder for at møde borgere med sundhedstilbud dér, hvor de bor.
Store stemmer under åben himmel: Kongelig sommeropera indtager Viborg og Bjerringbro5.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Til sommer fyldes luften over Viborg Kommune med kendte operatoner, når Den Kongelige Sommeropera gæster både Viborg og Bjerringbro med gratis koncerter under åben himmel.
Presseinvitation til Ung Sportsmester: 135 unge mestre indtager scenen3.3.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Over 135 børn og unge, der har vundet mesterskaber og båret landsholdstrøjen, bliver hyldet ved et festligt show på Viborg Teater tirsdag 10. marts 2026. Her er stærke historier om vilje, talent og fællesskab.
Vil du bygge nyt hus? Så har Viborg Kommune grunden klar24.2.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye og eksisterende byggegrunde er samlet ét sted, så det er let at finde drømmegrunden – uanset om du vil bo i Viborg by eller i en af vores mange landsbyer. Senest er 12 nye grunde sat til salg på Solhøjen i Bjerregrav.
Økonomi- og Erhvervsudvalg har indstillet direktør til fratrædelse20.2.2026 10:45:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Kommunes Økonomi- og Erhvervsudvalg har indstillet til byrådet, at direktør for Børn & Unge i Viborg Kommune Søren J. Aakjær fratræder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum