Danske Spil sender over 10 millioner ud til heldige danskere
15.12.2025 09:49:15 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Millionerne rullede lystigt af sted i Danske Spils lotterier i sidste uge. Både Lotto og Eurojackpot gjorde danskere til millionærer. Se her, hvor gevinsterne landede.

Med lidt over en uge til jul fik fire danskere i weekenden et kæmpe boost til julegavebudgettet.
(Og til feriekontoen, budgetkontoen, opsparingskontoen, sjov-og-ballade-kontoen…)
Den største gevinst blev udtrukket ved lørdagens trækning i Lotto. Her havde en heldig Danske Spil-kunde fra Viborg Kommune en kupon, spillet via abonnement, med alle syv rigtige vindertal – det udløste førstepræmien på hele 8 millioner kroner.
Millionærgarantien
Ved den efterfølgende trækning af Milliongarantien var der som sædvanligt to vindere, der hver især får 1.000.000 kroner.
Den første vinder af 1.000.000 kroner kommer fra Midtjylland og har spillet med via abonnement.
Den anden vinder af 1.000.000 kroner har spillet på en kupon købt hos Kvickly på Skibhusvej i Odense.
Vinder i Eurojackpot
Også i Eurojackpot var der en flot gevinst til en heldig dansker, da der blev trukket lod fredag aften. Det skete ikke via hverken første- eller andenpræmien, men via tredjepræmien, som man får, når man har fem rigtige vindertal på sin kupon.
Og fem rigtige var lige, hvad der var på den kupon, som en kunde havde købt hos Q8 på Stamholmen i Hvidovre. Og der var sørme også en række med 2 rigtige vindertal og et stjernetal: Det udløser en samlet gevinst på 1.067.786 kroner.
Hos Danske Spil glæder de sig over, at de store gevinster på den måde kan være med til at sprede julestemning rundt omkring i de danske hjem.
“At vinde en stor præmie i et af vores lotterier er noget, som rigtigt mange går rundt og drømmer om: Og for op mod 350 mennesker om året går drømmen faktisk i opfyldelse – de vinder over 1 million kroner skattefrit - og så står vi altid klar med rådgivning og støtte, så overgangen til livet som millionær bliver en god oplevelse, der går så let som muligt,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto og Eurojackpot.
Lotto, 13. december, vindertal
8, 10, 15, 21, 23, 24, 28
Lotto, 13. december, tillægstal
33
Eurojackpot, 12. december, vindertal
2, 25, 27, 37, 50
Eurojackpot, 12. december, stjernetal
2, 11
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil giver 14 millioner til tre heldige danskere9.8.2026 08:58:44 CEST | Pressemeddelelse
For tre danskere har denne weekend budt på en nyhed af de helt store: De er blevet millionærer på Lotto. Se her, hvor vinderne kommer fra.
Har du spillet Lotto på tanken? Danske Spil mangler et par millionærer3.8.2026 09:10:23 CEST | Pressemeddelelse
Har du en Lotto kupon fra weekenden hængende på køleskabet? Så tjek den lige en ekstra gang – Danske Spil har endnu ikke hørt fra weekendens to million-vindere.
Vinder i Lotto og køber ny campingvogn – men glemmer én ting1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig kvinde fra Midtjylland tøvede ikke med at købe ny luksus, da hun vandt i Lotto. Men nogle gange kan det åbenbart godt gå liiidt for hurtigt.
To danskere vinder milliongevinster i Eurojackpot29.7.2026 09:44:35 CEST | Pressemeddelelse
En helt almindelig tirsdag blev pludselig en del sjovere – i hvert fald hos de to heldige danskere, der tirsdag aften blev millionærer i Eurojackpot. Og det endda uden nogen løb med førstepræmien.
Lotto sender vinder til Thailand - på businessclass28.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dankortet blev lynhurtigt rygende varmt, da en mand fra Taastrup vandt million i Lotto: ” Det har altid været en drøm for mig!”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum