Midttrafik app kører snart ud på sin sidste tur
15.12.2025 10:03:57 CET | Midttrafik | Pressemeddelelse
Fra 31. marts er det endegyldigt slut med køb af billetter i Midttrafik app. Allerede i dag kan kunderne vælge mellem to landsdækkende apps - Rejsekort-appen og Rejsebillet-appen – som alternativ, når de skal afsted med bus, tog eller letbane. Udfasning af appens produkter er sket løbende i 2025 og slutter af med enkeltbilletten i 2026.

Midttrafik varsler stop for salg af enkeltbilletter i Midttrafik app den 31. marts 2026, hvorefter appen har kørt sin sidste tur og bliver lukket helt ned.
Midttrafik har gode alternativer på hylden
Midttrafik app bliver afløst af to landsdækkende apps, som er i fuld gang med at indtage markedet for enkeltbilletter og andre billetprodukter:
- Rejsekort-appen, hvor kunden checker ind/ud med et swipe på telefonen. Rejsen er billigere end enkeltbilletter i Midttrafik app og kunden har mulighed for rabat midt på dagen, om aftenen og i weekender.
- Rejsebillet-appen, hvor kunden køber sin enkeltbillet og specialbilletter på samme måde som i Midttrafik app og til samme pris.
Midttrafiks salgstal for Midttrafik app afslører, at mange kunder allerede har skiftet salgskanal, når det gælder enkeltbilletter. Siden august 2024 er antallet af enkeltbilletter købt i Midttrafik app faldet med 56 procent og lå i november på 181.188 billetter.
Skiftet til de nye salgskanaler gør ikke rejsen med kollektiv trafik dyrere for kunderne ved køb af enkeltbilletter, men billetternes gyldighed bliver med de landsdækkende apps ændret i Aarhus.
Aarhus får landsdækkende regler for tidsgyldighed
Historisk har tidsgyldigheden på en enkeltbillet for 2 zoner i Aarhus Kommune været 2 timer og 15 minutter, mens den i resten af landet har været 1 time.
Forskellen skyldes blandt andet, at gyldigheden bliver udregnet efter forskellige principper. I Aarhus skal kunden være steget af bus eller letbane inden gyldigheden udløber – altså 2 timer og 15 minutter. I resten af Danmark skal kunderne være steget på bussen, inden den en-times gyldighed udløber og kan rejse på billetten til de er fremme.
I langt de fleste tilfælde betyder tidsgyldigheden ikke det store for kunderne, medmindre de rejser frem og tilbage på den samme billet. Her skal kunderne i Aarhus fremover regne efter den landsdækkende model, når de køber enkeltbillet i Rejsebillet-app eller rejser med Rejsekort-appen.
Farvel til andre salgskanaler i Midttrafik
Når Midttrafik app lukker ned den 31. marts 2026, bliver det også et farvel til køb af enkeltbilletter i Midttrafik webshop og betaling med MobilePay hos chaufføren.
Kunderne kan fortsat betale med MobilePay i både Rejsebillet-appen og Rejsekort-appen.
Det vil fortsat være muligt at købe Midttrafiks dagsbilletter og specialbilletter som fx Djursbilletten i Midttrafik webshop og i Rejsebillet-appen.
Fremtiden er landsdækkende billetløsninger
Billetløsninger som Midttrafik app og det fysiske Rejsekort lukker ned i 2026 til fordel for landsdækkende produkter som Rejsebillet-appen og Rejsekort-appen.
Sammen med Rejseplanen smelter de to billetapps en dag sammen til den landsdækkende MaaS-app (Mobility as a Service), så kunderne har alle rejseinformationer samlet i én app, når de skal afsted med kollektiv trafik eller delemobilitet.
Udvikling af en national MaaS-app blev politisk besluttet i 2021 i forbindelse med udmøntning af investeringsmidler i bedre og billigere kollektiv trafik for perioden 2022-2035.
Aftalen indeholdt samtidig krav om en løsning til de kunder, der ikke kan eller vil bruge digitale apps. Løsningen hedder Basiskort og bliver lanceret i 2026, inden det fysiske Rejsekort bliver udfaset.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Links
Om Midttrafik
Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Skoleelever siger nej tak til forældrekørsel: 2.039 elever har i fem uger dystet i pointjagt, der belønner grøn og selvstændig transport8.10.2026 13:11:41 CEST | Pressemeddelelse
På Egne Ben kampagnen skal motivere elever i 4.-6. klasse til at transportere sig grønt og selvstændigt i skole ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik fremfor at blive kørt i bil. 96 klasser har i tre puljer dystet om pengepræmier i en spændende pointjagt. Vinderne blev kåret den 7. oktober og fik festligt besøg af en lokalpolitiker og projektets medarbejdere. Region Midtjylland, Region Nordjylland står sammen med trafikselskaberne Midttrafik og NT bag kampagnen.
Elever fra Lundgårdskolen er bedst i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
5.B på Lundgårdskolen i Herning har på fem uger transporteret sig 951 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed kan klassen kalde sig vindere af årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.
Flot resultat af elever fra Ringkøbing Skole i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
5.B på Ringkøbing Skole, Afd. Alkjær har på fem uger transporteret sig 909 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed snupper klassen tredjepladsen i årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.
Flot resultat af elever fra Hornbæk Skole i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
6.B på Hornbæk Skole har på fem uger transporteret sig 937 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed snupper klassen andenpladsen i årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.
Aarhus-elever er bedst i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
6. B på Gammelgaardsskolen i Aarhus har på fem uger transporteret sig 952 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed kan klassen kalde sig vindere af årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum