Danske EU-politikere kæmper for pantsystemet

Fra 2030 pålægger EU alle supermarkeder og barer at sikre, at mindst 10% af deres emballager til øl, sodavand og kildevand er genpåfyldelige – altså flasker, der skal returneres, vaskes og fyldes igen. I 2040 skal andelen ifølge EU’s planer op på 40%.

Det vil undergrave det danske pant- og retursystem, som baserer sig på genanvendelige emballager – altså dåser eller flasker, der bliver presset sammen eller knust og derpå genanvendt til nye emballager.

Sidste år pantede danskerne 2,1 milliarder dåser og flasker, og 99,7% af dem blev genanvendt i et lukket kredsløb. Det vil sige, at næsten hver eneste dåse og flaske bliver til en ny dåse og flaske.

Sverige og Norge har opbygget tilsvarende effektive pant- og retursystemer, og svenske og norske livscyklus-undersøgelser viser, at der ikke er nogen miljømæssig gevinst ved at skifte til genpåfyldelige flasker – især fordi de tomme flasker er tunge og fylder meget, når de skal transporteres. I Danmark er en tilsvarende undersøgelse på vej.

”Idéen med den her lovgivning er at højne niveauet af genanvendelse og genbrug bredt set i Europa. For det er der behov for. I Danmark er vi allerede ekstremt gode til det og langt foran de fleste andre lande. Derfor giver det heller ikke mening, at vi skal rammes så hårdt af det her. Det vil jeg kæmpe for ikke bliver tilfældet”, siger Niels Fuglsang, der er Europa-parlamentsmedlem for Socialdemokratiet, til bladet Nyt fra Bryggeriforeningen.

 

Dilemma: Betal eller luk

Så godt som alle de over 200 danske mikrobryggerier og små tapperier anvender dåser eller flasker, der bliver genanvendt via Dansk Retursystem. De færreste af dem vil overleve kravet om genpåfyldelige flasker. For selv om det på papiret er supermarkedet og baren, der skal leve op til det, vil de i praksis bede bryggerierne og tapperierne levere først 10% og siden 40% af deres øl, sodavand og kildevand i genpåfyldelige flasker.

Det vil bringe de små bryggerier og tapperier i et dilemma: Enten skal de investere i dyre tappesystemer, vaskefaciliteter og lastbiler – hvis de har råd – eller også skal de lukke.

”Det giver ingen mening, at et af Europas mest velfungerende og miljøeffektive pantsystemer nu risikerer at blive ofret på et alt for firkantet EU-krav. Vi skal hæve standarden i Europa, men vi skal ikke straffe de lande, der allerede leverer topresultater. Derfor kæmper jeg for, at Danmark bliver undtaget fra reglerne om genpåfyldelige flasker, så vi både kan beskytte vores mikrobryggerier og bevare et system, der dokumenteret fungerer bedre end alternativet”, siger Morten Løkkegaard, Europa-parlamentsmedlem for Venstre.

Han og Niels Fuglsang vil sammen med flere andre danske EU-parlamentarikere forsøge at overbevise Europa-Kommissionen om, at den bør undtage medlemslande fra kravet om genpåfyldelig emballage, hvis landene kan dokumentere tilsvarende eller bedre miljømæssige resultater med deres eksisterende pant- og retursystemer.

 

1,5 mio. kr. for en tappelinje

Fra Philip Hulgaard og Jakob Houmøller, der er direktør for henholdsvis bryggeriet ÅBEN og Gamma Brewing Co – og de små og mellemstore bryggeriers repræsentanter i Bryggeriforeningens forretningsudvalg – er der stærk opbakning til Niels Fuglsang og Morten Løkkegaards initiativ.

”Det er ikke rimeligt at tvinge vores øl ned i genpåfyldelige emballager, blot fordi det måske intuitivt lyder miljørigtigt – og måske også er det i lande uden miljøeffektive pant- og retursystemer”, siger Philip Hulgaard.

Hans kollega, Jakob Houmøller, estimerer, at det vil koste Gamma mindst 1,5 millioner kroner alene at investere i en tappelinje til genpåfyldelige flasker som supplement til bryggeriets nuværende dåsetappelinje.

”Det har vi ikke penge til. Hvis EU-kravet bliver gennemført i Danmark, må vi derfor vinke farvel til først 10% og derefter til 40% af markedet. Det er ikke holdbart, så enten må vi fyre folk og skære voldsomt ned, ellers også drejer vi nøglen om, siger Jakob Houmøller.