Dobbelt op på dyrlægebesøg: Sådan passer du på hund og kat i juletiden
15.12.2025 12:25:44 CET | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Højtiden er højsæson for akutte dyrlægebesøg: Dobbelt så mange hunde og katte må akut til dyrlægen pga. sygdom, forgiftning og skader i december sammenlignet med årets 11 andre måneder, viser Agria Dyreforsikrings statistik. Se her, hvordan du kan give dine kæledyr en god og sikker jul.

Forgiftninger, fremmedlegemer og fed mad; det lyder som opskriften på en farlig cocktail, og det kan det nemt gå hen og blive, i hvert fald for vores kæledyr, forklarer Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring. Hun tilføjer:
- Selv om de fleste dyr vil elske juledage med duftende julemad og ekstra tid og opmærksomhed fra de tobenede, kan julen samtidig indebære en række farer for hund og kat. Her får du tips til en god og sikker jul for hund og kat:
Forbered dyrets jul
- Forbered dig på julens festligheder ved at tilbyde både hund og kat masser af leg og motion, inden julefejringen starter, forklarer Lotte Evers.
- Sørg også for, at de har spist, inden I sætter jer til bords, og giv dem deres egne sikre legetøj og tyggeben. På den måde mindsker du risikoen for, at hund og kat følger savlende med ved julebordet, eller tygger i og spiser noget, de ikke bør. Og husk derfor at pakke lidt godt med til dit kæledyr, hvis I skal fejre julen væk fra hjemmet.
Julemagi uden udklædning
- Julemandskostumer, sløjfer og rensdyrgevir-hårbånd - selv om det kan være nok så underholdende for os på to ben, er det ofte en kilde til stress for dyr, fordi vores dyr slet ikke bryder sig om at blive klædt ud. Ud over at det kan forhindre bevægelsesfrihed, forårsage ubehag og endda kvælningsfare, må prioriteten altid være dyrets velbefindende. Hvis du ønsker at peppe den firbenedes højtidslook op, kan en rød bandana være vejen frem, eller brug et filter på billedet efterfølgende. Dit kæledyr behøver ikke et kostume for at være en del af julemagien, understreger Lotte Evers.
Et bjerg af fristelser
- Juletræ og julepynt er fascinerende set fra hunde- og kattehøjde. Det kan tage lidt tid at vænne sig til, at der pludselig står et træ midt i stuen – nok specielt for de hunde, der ikke tidligere har oplevet, at skoven nu pludselig er kommet med hjem. Et juletræ er nærmest et Mount Everest af fristelser, og specielt kattene kan være svære at forhindre i at starte turen mod toppen, fyldt med glitrende, dinglende pynt. Glaskugler går nemt i stykker, hvis de – mod forventning – skulle dratte af grenene, og både to- og firbenede risikerer at skære sig på dem. Brug plastkugler i stedet.
- Hæng den mindst sarte og ufarlige pynt på de nederste grene, og husk, at alt, der er småt nok og mundret, kan havne i maven eller tarmen på hund og kat og sætte sig fast dér. Ofte er det ensbetydende med operation. Undgå evt. helt at pynte op med fehår og sølvglimmer i strimler – specielt katte får ofte gnasket den slags i sig, og det kan være både dyrt og smertefuldt at få bortopereret den slags fra mave eller tarm. Vent desuden at lægge gaverne under træet før juleaften, når alle er samlet i stuen – for at forhindre at hund eller kat tygger i gavebåndene; de kan være meget skarpe og kan skære i mundvigene. Og sørg også for, at alle bånd smides væk, når gaverne er pakket ud.
Julens spiselige farer
- Julepynt, nye planter og nye dufte i huset – det er noget, de fleste nysgerrige katte og hunde gerne vil kigge nærmere på, og i særdeleshed killinger og hvalpe sætter gerne næse, tænder og kløer i alt nyt. I juledagene har vi ofte andre blomster i huset end sædvanligt, så tænk på, at mange af julens løg- og potteplanter kan være giftige eller indeholde plantesaft, som er hudirriterende, f.eks. liljer, julerose, hyacint og amaryllis. Bær fra kristtjørn og mistelten er giftige. Det samme gælder de røde bær på taks. Nødder, vindruer, rosiner, mistelten, julestjerner og chokolade er også giftige for hunde, så hold også disse væk fra snudehøjde.
Smag på julen – med måde
- Hvis hund og kat alligevel skal have lov til at smage lidt på julen, kan du sagtens give dem et stykke flæskesteg eller andekød, men ikke i for store mængder, for det kan hurtigt resultere i dårlig mave. Giv ikke ben fra tilberedt flæske- og andesteg; de kan splintre og sætte sig fast i mave og tarm. Glem heller ikke at holde øje med det varme komfur og ovn, når du steger og bager. Behandling af brandsår og bortoperation af fremmedlegemer fra mave eller svælg kan være en dyr affære, især hvis ulykken sker i juledagene, og du er nødt til at tage dyret med på dyrehospitalet i vagten.
Undgå brændte knurhår
- Selvom LED-lys har gjort sit indtog, ynder mange stadig at lyse den mørke tid op med levende lys, og du behøver ikke opgive de stemningsskabende stearinlys, hvis du har hund og kat, men du bør være ekstra forsigtig. Nysgerrighed kan hurtigt svide mere end et par knurhår, og en logrende hale, kan nemt fange flammerne på lysene. Er du – eller nærmere dit dyr - rigtig uheldig, kan det ende med, at der går ild i dyrets pels. Tænd derfor kun levende lys uden for snude- og halehøjde, hvis du selv er i rummet og kan holde øje med dyrene, råder marketingchefen.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt.dk
Tlf:28971907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Katte undersøger med næse og mund: Dit hjem gemmer på skjulte farer11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år må en lang række katte en tur til dyrlægen for at blive behandlet for forgiftningsskader, der er opstået i katteejerens eget hjem, fordi mange af de ting, vi omgiver os med kan være direkte livsfarlige for katten. Er dit hjem kattesikret? Læs med her og kig dit hjem efter med kattens øjne.
Sommerferien er slut: Forebyg alene hjemme-problemer hos din hund4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med masser af tid sammen kan overgangen til hverdagen være svær for nogle hunde. Når familien vender tilbage til arbejde og skole, risikerer nogle hunde at udvikle alene hjemme-problemer eller separationsangst. Derfor opfordres hundeejere til allerede nu at genindføre de faste rutiner.
Mere tid, mere hund: Derfor er hundelivet populært efter de 6023.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Agria Dyreforsikring viser, at næsten hver fjerde kunde med hund er fyldt 60 år: Når børnene er flyttet hjemmefra, og arbejdslivet fylder mindre, får mange mere tid til at gøre plads til en firbenet følgesvend. Men før man anskaffer sig en hund, er det vigtigt at tænke både praktisk og langsigtet.
Vild pastinak breder sig – nu advares hundeejere21.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De gule blomster står smukt langs grøftekanter, marker og villaveje i juli og august, men den vilde pastinak gemmer på en ubehagelig overraskelse. Planten indeholder giftstoffer, der i kombination med sollys kan give smertefulde hudskader hos både mennesker og hunde.
Hundeejere skal være på vagt ved sommerens badevand17.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når sommeren lokker med strandture og afkølende badeture, bør hundeejere være ekstra opmærksomme. Blågrønne alger, også kaldet cyanobakterier, kan udvikle giftstoffer, som i værste fald kan være dødelige for hunde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum