Regeringen: Nyt fælles 24/7-situationscenter i lyset af hybridkrig
13.12.2025 09:22:05 CET | Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab | Pressemeddelelse
For at styrke den operative parathed på tværs af samfundet etablerer regeringen bl.a. et 24/7-situationscenter i forbindelse med National Operativ Stab (NOST). Og for at styrke det nationale værn mod cyberangreb etableres et cybermo-nitoreringsnetværk og et cyberoperationscenter.
Danmark står i dag over for det mest alvorlige og komplekse trussels- og risikobillede siden anden verdenskrig. Rusland fører for øjeblikket en hybrid krig mod NATO og Vesten, og den hybride trussel fra Rusland mod NATO vil stige de kommende år.
Det gælder ikke mindst cybertruslen mod Danmark, hvor danske myndigheder, virksomheder og borgere dagligt udsættes for cyberangreb fra både statslige og ikke-statslige aktører.
Derfor foretager regeringen en langsigtet investering i rammerne for den operative indsats på tværs af myndighederne.
"Den hybride trussel vil stige de kommende år. Derfor vil regeringen etablere et 24/7-situationscenter, der kan styrke det operative samarbejde og myndighedernes tværgående detektions-, koordinations- og reaktionsevne. Det betyder, at myndighederne kan forebygge og reagere mere effektivt til gavn for myndigheder, virksomheder, organisationer og vores samfund som helhed," siger Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab.
Cyberangreb er en central del af trusselsbilledet
Cybertruslen er alvorlig. Udover et nyt døgnbemandet situationscenter etablerer regeringen derfor et cybermonitoreringsnet-værk og et cyberoperationscenter.
Vi skal samle monitorering af hændelser, koordination, reaktion og krisestyring ét sted. Det vil styrke det nationale værn mod cyberangreb og styrke cybersikkerheden omkring særligt den kritiske infrastruktur," siger Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab
Den styrkede indsats dækker over en samlet prioritering på omkring 1 mia. kr. over 4 år.
Kontakter
Pressevagt i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab(Kun til opkald - ikke sms)
Tlf:+45 24 42 09 99presse@mssb.dkOm Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB) har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner.
MSSB skal på tværs af og i samarbejde med de forskellige sektorer understøtte en samlet retning samt tværgående krav og standarder for arbejdet med robustgørelse og beredskabsplanlægning i de enkelte sektorer. Det omfatter også at rådgive og kommunikere til myndigheder, virksomheder og befolkning. MSSB er samtidig ansvarlig for en række operative funktioner.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Presseinvitation: Bornholm bliver frontløber i dansk totalberedskab26.2.2026 06:25:44 CET | Presseinvitation
Pressen inviteres til pressemøde: Bornholm bliver frontløber i dansk totalberedskab. Pressemødet finder sted i dag torsdag den 26. februar 2026 kl. 11.30 på politigården, Zahrtmannsvej 44, 3700 Rønne Under pressemødet vil ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, politidirektøren, chef for Beredskabsstyrelsen Bornholm og Bornholms borgmester være tilstede, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål. Deltagelse kræver tilmelding og gyldigt pressekort inden den 26. februar 2026 kl. 10.30. Tilmelding sker til: Presse@mssb.dk
Presseinvitation20.2.2026 06:02:08 CET | Presseinvitation
Pressen inviteres til pressemøde om totalberedskab i Danmark og akutpakke på beredskabsområdet med deltagelse fra Torsten Schack Pedersen, Sophie Løhde, Lars Aagaard og Magnus Heunicke. Pressemødet finder sted i dag den 20. februar 2026 kl. 11.00 i Eigtveds Pakhus, København. Pressemødet indledes af de respektive ministre, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål. Deltagelse kræver tilmelding og gyldigt pressekort inden kl. 10.30. Pressemødet vil blive tegnsprogstolket. Tilmelding sker til: Presse@mssb.dk
PRESSEINVITATION3.2.2026 13:13:56 CET | Presseinvitation
Invitation til lancering af Ekspertpanelet for beredskabsområdets anbefalinger onsdag d. 4. februar 2026 kl. 11. Lokation: Gearhallen, Gearhalsvej 1, 2500 Valby.
PRESSEINVITATION25.11.2025 07:00:00 CET | Presseinvitation
Pressen inviteres til doorstep om offentliggørelsen af Cybertruslen mod Danmark 2025. Doorstep finder sted i dag den 25. november 2025 kl. 10.00 i Slotsholmsgade 12, 1216 København K. Det vil være muligt for pressen at stille spørgsmål i forbindelse med doorstep. Deltagelse kræver tilmelding og gyldigt pressekort inden 25.11.2025 kl. 09.30. Tilmelding sker til: presse@mssb.dk
Lovforslag styrker overblikket over landets beskyttelsesrum26.9.2025 13:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt lovforslag, der følger op på det eftersyn af reguleringen på beskyttelsesrumsområdet, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab igangsatte i foråret, er netop sendt i offentlig høring. Lovforslaget vil blandt andet give bedre mulighed for at skabe overblik over og styre udviklingen i kapaciteten af beskyttelsesrum i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum