Ny bog fortæller historien om Ejendomsselskabet Olav de Linde
15.12.2025 08:39:00 CET | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
Ejendomsselskabet Olav de Linde udgiver nu sammen med forlaget Turbine den første samlede fortælling om virksomhedens 50 år lange historie – og om manden bag, entreprenøren Olav de Linde. Bogen Vi har nok tænkt anderledes end samtiden – Historien om Ejendomsselskabet Olav de Linde og dets grundlægger giver et unikt indblik i en virksomhed, der har sat markante spor i Aarhus, Odense og København – både fysisk og kulturelt.

Siden 1970’erne har Olav de Linde arbejdet ud fra en klar filosofi: Byggeri skal have identitet, og det giver mening – arkitektonisk, æstetisk og bæredygtigt – at bevare og genanvende, når andre vil rive ned og bygge nyt. Derfor er Ejendomsselskabet Olav de Linde i dag kendt for at skabe byggeri med sjæl og karakter. Ofte sker det gennem transformation af eksisterende bygninger, hvor materialer og historiske kvaliteter får nyt liv.
Forfatter Søren Boy Skjold dokumenterer i bogen denne særlige tilgang, som gennem fem årtier har formet et af Danmarks mest karakterfulde ejendomsselskaber. Med eksklusiv adgang til både virksomheden og Olav de Linde selv har han fulgt hverdagen, projekterne og menneskene omkring selskabet i et halvt år. Bogen indeholder desuden interviews med medarbejdere, borgmestre, kunstnere, samarbejdspartnere og mange af de personer, der har krydset Olav de Lindes vej og bidraget til virksomhedens udvikling. Dertil kommer en lang række fotografier af de karakteristiske ejendomme.
Læseren tages med fra de usædvanlige transformationer til de moderne bygningskomplekser, der præger landets tre største byer i dag. Undervejs afdækkes den stærke kultur, der kendetegner Ejendomsselskabet Olav de Linde: en kultur, hvor håndværk, kunst, genbrug og forretningssans smelter sammen – og hvor modet til at gå egne veje har været en afgørende drivkraft.
Med Vi har nok tænkt anderledes end samtiden får offentligheden for første gang et samlet indblik i historien om en virksomhed og en grundlægger, der har udfordret de gængse måder at tænke byggeri på – og som fortsat påvirker udviklingen af dansk byarkitektur og byliv.
Fakta om bogen:
Vi har nok tænkt anderledes end samtiden
Forfatter: Søren Boy Skjold
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743611776
Sidetal: 208
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 16. december 2025
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt:
Jane Traberg, Ejendomsselskabet Olav de Linde: jtr@olavdelinde.dk, tlf: 48881510
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder











Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ali Smith vil genoplive omsorgen og solidariteten7.8.2026 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Skotske Ali Smith er en af vor tids skarpeste og mest anmelderroste forfattere. Hun hyldes for sin evne til at skrive præcist og klarsynet om verdens tilstand. Med romanen Glyf vil hun genoplive den omsorg, solidaritet og åbenhed, der er hårdt brug for i en splittet og brutal tid.
En forstadsfortælling om AGFs magiske mesterskab15.6.2026 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Christian Henriksen er døbt, opvokset, konfirmeret og stadig bosiddende i Vejlby, en forstad til Aarhus. Og så banker hans hjerte for AGF. Da Vejlby vækkede De Hviie er hans personlige, humoristisk og ærlige betragtninger om det magiske mesterskab, der blev vundet på det stadion, hvor han selv har spillet.
Fortællingen om AGFs vej til mesterskabet2.6.2026 10:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Ingen havde set det komme, at AGF skulle tage guldet og kåres som dansk mester 2026. Heller ikke de tre sportsjournalister, der nu er aktuelle med bogen Hvidt guld – fortællingen om det første AGF-mesterskab i 40 år.
Er den amerikanske præsident hævet over loven?13.5.2026 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hævet over loven – Højesteret og magten i USA beskriver USA-ekspert og advokat med bestalling i Washington D.C, Ruben Toft Sindahl, USA’s højesterets fald fra en højt respekteret institution til noget, mange opfatter som et politisk teater.
Therese Bohman skriver om kunst, skyld og sandhed12.5.2026 14:26:27 CEST | Pressemeddelelse
Sandhedsbjerget er titlen på Therese Bohmans seneste roman, der nu udkommer på dansk. Det er en roman om et liv præget af store tab og søgen efter livets mening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum