Socialsygeplejerske Nina Brünés bliver ny formand for Rådet for Socialt Udsatte
12.12.2025 12:59:18 CET | Socialministeriet | Pressemeddelelse
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har udnævnt Nina Brünés til ny formand for Rådet for Socialt Udsatte. Samtidig udpeges yderligere 11 medlemmer af rådet. Det nye råd træder officielt i kraft d. 1. januar 2026.
Rådet for Socialt Udsatte er nu sammensat for de kommende fire år, og Nina Brünés er udpeget som formand efter at have været medlem af rådet i flere perioder.
Nina Brünés er faglig koordinator for socialsygeplejerskerne i Region Hovedstaden og har mere end 25 års erfaring i arbejdet med socialt udsatte og marginaliserede grupper. Hun overtager formandsposten fra Kira West, som fratræder ved årets udgang.
Det nye råd består af medlemmer med en bred vifte af erfaring og viden, som skal bidrage til rådets arbejde med at forebygge og afhjælpe social udsathed. Rådet for Socialt Udsatte tiltræder d. 1. januar 2026 og er udpeget for de næste fire år.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger:
Rådet for Socialt Udsatte spiller en central rolle i forhold til at sætte fokus på social udsathed, og jeg er meget glad for, at Nina Brünés har sagt ja til at overtage formandsposten for rådet. Hun har stor erfaring med rådets arbejde og sammen med sin rolle som faglig koordinator for socialsygeplejerskerne i Region Hovedstaden, bidrager hun med solid viden og praktisk indsigt i området. Jeg ser frem til samarbejdet med det nye råd og de nye medlemmer. Samtidig vil jeg også gerne sige stor tak til Kira West og det nuværende råd for den store indsats i den seneste rådsperiode.
Nyudpeget formand, Nina Brünés siger:
Jeg er utrolig glad for at få lov til at føre rådets vigtige arbejde videre. Som formand vil jeg insistere på strukturelle løsninger, der går på tværs af beskæftigelse, hjemløshed, psykiatri og alle andre områder, som har betydning for socialt udsatte mennesker. Og det er klart, at jeg med min sygeplejefaglige baggrund har et naturligt fokus på ulighed i sundhed. I dag møder de mest udsatte alt for mange lukkede døre, krav og sanktioner, som forværrer deres situation. Derfor er det centralt for mig, at vi får åbnet adgangen til de etablerede hjælpesystemer for socialt udsatte, så de får samme udbytte af velfærdssystemet som alle os andre.
Det nye Rådet for Socialt Udsatte består af:
- Nina Brünés (formand), faglig koordinator for socialsygeplejerskerne i Region Hovedstaden
- David Adrian Pedersen, psykolog og tidligere formand for De Anbragtes Vilkår
- Robert Olsen, forstander på Kofoeds Skole
- Michael Aagaard Seeberg, udviklingschef i KFUM’s Sociale Arbejde
- Bagga Bjerge, professor og centerleder på Center for Rusmiddelforskning
- Kristina Ørris, projektmedarbejder hos Brugernes Akademi
- Charlotte Markussen, tidligere direktør i Høje-Taastrup Kommune og dekan for det sundhedsfaglige fakultet på Københavns Professionshøjskole
- Rud Ellegaard, tidligere gadebetjent på Vesterbro
- Stine Jørgensen, professor i socialret samt diskriminerings- og ligestillingsret
- Lars Benjaminsen, seniorforsker i VIVE
- Mia Kristina Hansen, forperson for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
- Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær
Rådet for Socialt Udsatte er et uafhængigt råd under Social- og Boligministeriet, som har til formål at rådgive regeringen og Folketinget om, hvordan social udsathed kan forebygges og afhjælpes.
For henvendelser til Rådet for Socialt Udsatte kan presse- og kommunikationskonsulent i rådets sekretariat Kristian Volden kontaktes på tlf.: 4185 1021.
Nøgleord
Kontakter
Social- og Boligministeriets presseafdeling
Tlf:41 85 13 60presse@sm.dkFølg pressemeddelelser fra Socialministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialministeriet
Nu begynder forhandlingerne om midler til landets mest udsatte borgere20.10.2026 18:29:57 CEST | Pressemeddelelse
Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin tager i dag hul på årets forhandlinger af SSA-reserven. Over 451 millioner kroner fra SSA-reserven skal fordeles, og regeringen fokuserer i år bl.a. på at styrke indsatsen for de grupper, der står med nogle af de største udfordringer i vores samfund. Det gælder udsatte børn, unge og voksne, personer med handicap, sårbare ældre og udsatte borgere med grønlandsk baggrund.
Regeringen vil afsætte flere midler til de mennesker, der lever på kanten af samfundet9.10.2026 09:32:20 CEST | Pressemeddelelse
Denne uge fremsatte socialminister Monika Rubin lovforslaget om en værdighedsreform til landets allermest udsatte. Regeringen vil nu afsætte flere midler, så det bliver muligt at styrke reformen.
Afklaringspladser skal sikre bedre socialfaglig hjælp efter en indlæggelse i psykiatrien8.10.2026 16:16:21 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde, der har været indlagt i sygehuspsykiatrien, kommer tilbage med behov for akut hjælp inden for 30 dage. Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin fremsætter i dag et lovforslag, der forpligter kommunerne til at tilbyde såkaldte afklaringspladser til personer, der udskrives fra sygehuspsykiatrien.
Socialminister Monika Rubin: Psykisk vold bør have et langt større fokus29.9.2026 06:14:49 CEST | Pressemeddelelse
Psykisk vold er et alvorligt problem, som kan have store konsekvenser for børn og unge – helt ind i voksenlivet. I dag udkommer en ny rapport fra VIVE. Rapporten bidrager med vigtig viden til regeringens kommende strategi mod vold mod børn og vold i hjemmet.
Socialministeren går ny vej for arbejdet med handicapområdet22.9.2026 19:09:28 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering ønsker at være frit stillet til at gennemføre sin egen politik på handicapområdet. Derfor ophæves rammeaftalen, og partnerskabet Sammen om Handicap nedlægges. Samtidig sætter socialminister Monika Rubin gang i centrale forbedringer på handicapområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum