Uformelt ministermøde i Lviv viste stor opbakning til Ukraines vej til EU-medlemskab
11.12.2025 18:54:31 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Europaminister Marie Bjerre har afholdt et succesfuldt uformelt ministermøde sammen med Ukraine i Lviv den 11. december. Hovedfokus for mødet var, hvordan Ukraine kommer tættere på EU.
På mødet blev det klart, at 26 lande støtter og gerne vil hjælpe Ukraine med at komme tættere på et EU-medlemskab.
”Vi har haft et rigtig godt og konstruktivt møde i Lviv i dag. Jeg er stolt af, at det danske EU-formandskab har sikret momentum i udvidelsesprocessen med Ukraine, trods modstanden fra et enkelt land. Vi har fremrykket og intensiveret arbejdet med EU’s forhandlingspositioner, og det betyder, at Ukraine får klare rammer at fortsætte sit reformarbejde indenfor. Denne tilgang fik vi i dag bred støtte til fra ministrene. Det er vigtigt, for ved at have gjort de nødvendige forberedelser sikrer vi, at der ikke mistes unødig tid, så vi kan handle hurtigt den dag, vi igen kan træffe beslutninger med 27 medlemslande. Opbakningen til den danske tilgang glæder mig, for det betyder, at den også vil blive fortsat under kommende formandskaber. Derfor var dagens møde i Lviv en vigtig milepæl for det danske EU-formandskab,” siger europaminister Marie Bjerre.
Det danske formandskab er nået så langt, som det kan, i det forberedende arbejde i forhandlingerne om tre ud af i alt seks forhandlingsklynger. Den ene omhandler det helt centrale retsstatsområde, som også dækker indsatsen mod korruption. Den anden forhandlingsklynge handler om Ukraines tilpasning til det indre marked, som er vigtig for Ukraines økonomi. Og den tredje handler om Ukraines tilpasning til EU’s Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik.
På mødet stod det klart, at de næste formandskaber vil fortsætte tilgangen med fremrykning af det forberedende arbejde for de forhandlingsområder, som mangler. Konkret drejer det sig om konkurrenceevneområdet, den grønne dagsorden samt landbrug og samhørighedsmidlerne.
Mødet blev holdt i Lviv for at sende det signal, at det danske formandskab og EU bakker op om Ukraines vej mod EU-medlemskab og store arbejde med at tilnærme sig EU. Og for at sende et tydeligt og konkret budskab til den ukrainske befolkning om, at Ukraines fremtid er i EU, og at de skal fortsætte reformarbejdet, herunder kampen mod korruption.
For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark tilbyder hjælp til adopterede til Danmark fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon4.9.2026 15:06:00 CEST | Nyhed
Nu kan internationalt adopterede fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon få hjælp i deres søgen efter egen historie og oprindelig slægt. Adopterede kan få konkret og individuel hjælp med processen med at få indsigt i deres adoptionssag i landene. Læs mere her.
Lars Løkke Rasmussen genåbner Danmarks ambassade i Syrien31.8.2026 18:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag genåbnet den danske ambassade i Syrien. Ambassadeåbningen understreger Danmarks ambition om aktivt at bidrage til genopbygningen af Syrien.
Danmark styrker den humanitære indsats i Sudan med 100 millioner kroner24.8.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerer et nyt bidrag på 100 millioner kroner til Sudan, hvor verdens største humanitære krise udspiller sig på fjerde år.
Udenrigsministeren leder FN's Sikkerhedsråd med fokus på Ukraine, Sudan og konflikt og sult24.8.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. og 25. august besøger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, New York, hvor Danmark i august har formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd.
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum