Rejsen starter her: Fantasyfestival 2026 træder ind i heltenes verden
15.12.2025 09:30:00 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Tre internationale forfattere har allerede indløst billet til Fantasyfestival 2026, hvor heltens rejse bliver omdrejningspunktet. Temaet kan udforskes med billetter til både festivalen og Fantasy Quest Esbjerg, som bringer historien til live.

Efter festivalen i september med skurke i centrum vender Fantasyfestival i 2026 blikket mod dem, der står på den anden side af kampen.
Festivalens tema bliver heltens rejse, og publikum får mulighed for at opleve alle de afgørende skridt, der former en helt. Fra det første kald til eventyret til det sidste opgør, undersøger festivalen, hvad der driver et menneske til at rejse sig, handle og skabe forandring.
“Heltens rejse er en fortælling, som både forfattere og læsere vender tilbage til igen og igen. Den rummer mod, tvivl, fejltrin og gennembrud – alt det, der gør historier levende. I 2026 ønsker vi at give festivalgæsterne en oplevelse af, hvordan helte skabes, både på siderne og i mødet med forfatterne,” siger Jacob Holm Krogsøe, kreativ leder for program og indhold til Fantasyfestivalen.
Besøg fra Australien, USA og Sverige
Tre internationale forfattere har allerede meldt deres ankomst til Esbjerg. De kommer fra Sverige, USA og Australien og viser tilsammen, hvor forskelligt en helts rejse kan udfolde sig.
Fra Sverige kommer prisvindende Maria Hernius, der har danske rødder. Hun besøger i 2026 sin oldemors hjemland for at fortælle om sit dystopiske univers Mørkt Paradis, hvor unge mennesker kæmper for håb i en verden præget af sammenbrud og frygt.
Fra USA gæster Sherrilyn McQueen Esbjerg. Hun står som en af genrens mest markante stemmer med mere end 70 millioner solgte bøger. Hun har skabt ikoniske universer fyldt med guder, skæbner, konflikter og mennesker, der tvinges til at finde styrke dér, hvor alt er ved at falde sammen.
Fra Australien kommer Jessica Townsend, der brød igennem med Nevermoor, en serie om at opdage sin egen rolle og acceptere, at mod ofte begynder med troen på sig selv.
De tre forfattere repræsenterer vidt forskellige genrer og udtryk, men deres historier har det tilfælles, at deres hovedpersoner må træde over en tærskel og begive sig ud i det ukendte. Netop dette er omdrejningspunktet for Fantasyfestival 2026.
Billetsalget er åbent
Publikum kan allerede nu købe billetter til Fantasyfestival 2026 og til Fantasy Quest Esbjerg, hvor deltagerne selv kan opleve heltens rejse i en medrivende og levende fortælling.
Fantasyfestival finder sted i Esbjerg den 18.–20. september 2026.
Læs mere på www.fantasyfestival.dk
Kontakter
Jacob Holm Krogsøe, kreativ leder for program og indhold, mail: jahkr@esbjerg.dk, mobil: 2785 1571
Billeder

Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Vi udvikler plejehjemmet Østergården i Gørding14.8.2026 14:18:07 CEST | Pressemeddelelse
Knapt hver tredje pleje- og ældrebolig står i øjeblikket tom på plejehjemmet Østergården i Gørding. Et dialogmøde i september med interessenter på og omkring plejehjemmet skal belyse, hvordan man kan udvikle og fremtidssikre plejehjemmet, så der også i fremtiden er et godt tilbud til ældre i Gørding.
Fra overset areal til nyt byrum for unge i Esbjerg30.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt byrum i Esbjerg skal give unge mere plads til at mødes, bevæge sig og være en del af byen. Projektet er udviklet med lokale teenagepiger og skal forvandle et overset areal til et åbent fælles sted. Samtidig opgraderes den nærliggende basketballbane i dialog med brugerne.
Esbjerg Festuge ramte plet hos publikum8.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange tusinde gæster var med, da Esbjerg Festuge fyldte byen med liv og fælles oplevelser. Nu viser evalueringen, at tre ud af fire vurderer festugen som god eller meget god.
Borgmesterkæde får nye symboler fra Ribe og Bramming30.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes borgmesterkæde er lige blevet opdateret. Med støtte fra Obbekjerfonden vil kæden fremover også bære på fortællinger om Ribe og Bramming.
EU inviterer Esbjerg til dialog om fremtidens CO2-lagring26.6.2026 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgmester Jesper Frost Rasmussen tager mandag 29. juni til Bruxelles for at deltage i et dialogmøde med EU-kommissær Wopke Hoekstra. Her sætter europæiske aktører fokus på, hvordan fangst, transport og lagring af CO2 kan udbredes hurtigere i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum