Næstved Bibliotek og Borgerservice

Glumsø Bibliotek fejrer 45 års jubilæum

Del

Læg vejen forbi Glumsø Bibliotek torsdag d. 8. januar kl. 15:00 – 17:00, hvor der viftes med flaget i anledning af 45-års jubilæet for bibliotekets åbning.

Nu er det snart 45 år siden at Glumsø Bibliotek bød indenfor for byens lånere.
Næstved Bibliotek & Borgerservice

D. 9. januar 1981 blev dørene slået op til Glumsøs dengang helt nye folkebibliotek – det er 45 år siden, og dét fejres selvfølgelig med lidt kage, taler og litterær underholdning.

I de forgangne år er den daværende Suså kommune gået fra have et enkelt skolebibliotek, til et folkebibliotek med på et tidspunkt tre filialer og de seneste mange år har Glumsø Bibliotek så været en del af Næstved Kommunes biblioteker.

De 45 års udvikling har også budt på farvel til stempler og datakort i bøgerne, et goddag til moderne EDB-systemer og mulighed for at komme på internettet i en halv time, dengang nettet var nyt.

I tidens løb har der på Glumsø Bibliotek været arrangementer om alt mellem himmel og jord, for små og store.

Og biblioteket fortsætter med at være et sted man kan komme og låne bøger, brætspil, film, bruge computere og printe, få hjælp fra Borgerservice og meget mere.

Med andre ord: Glumsø Bibliotek er still going strong og værd at fejre! Det håber bibliotekets ansatte at Glumsø-borgere og venner af huset har lyst til at være med til.

Biblioteket byder på fødselsdagskage og kaffe / te / saftevand til de fremmødte og jubilæet markeres med korte taler af Otto Høst (Suså Egnshistoriske Forening), Poul Erik Sørensen (borgmester for Suså Kommune 1990-2006) og Kamma Vestergaard (overbibliotekar i Suså Kommune, 1986 og frem til kommunesammenlægningen.)

Efter talerne vil der være hyggesnak over kaffe og kage, højtlæsning for både børn og voksne ligesom der selvfølgelig vil være mulighed for at blive oprettet som låner, hvis ikke man er det i forvejen.

Fejringens program torsdag d. 8. januar er som følger:

Kl. 15:10: Velkomst og taler i anledning af jubilæet.

Kl. 15:30: Højtlæsning for voksne, udvalgte roman- og novellepassager som en hyldest til biblioteker i bred forstand.

Kl. 16:00: Højtlæsning for børn, ca. 5-7 år

Deltagelse kræver ingen tilmelding. Mød blot op og vær med fra kl. 15:00.

Kontakter

Billeder

Nu er det snart 45 år siden at Glumsø Bibliotek bød indenfor for byens lånere.
Nu er det snart 45 år siden at Glumsø Bibliotek bød indenfor for byens lånere.
Næstved Bibliotek & Borgerservice
Download
Dagen efter åbningen, d. 10. januar 1981, skrev Næstved Tidende om Glumsøs nye bibliotek.
Dagen efter åbningen, d. 10. januar 1981, skrev Næstved Tidende om Glumsøs nye bibliotek.
Næstved Bibliotek & Borgerservice
Download
Også inden Glumsø fik sit eget folkebibliotek var der biblioteksfunktion i byen i form af en bibliotekssamling på skolen. Her ses en godt slidt lånerfortegnelse over lokale voksenlånere fra 1965 som i dag opbevares hos Næstved Arkiverne.
Også inden Glumsø fik sit eget folkebibliotek var der biblioteksfunktion i byen i form af en bibliotekssamling på skolen. Her ses en godt slidt lånerfortegnelse over lokale voksenlånere fra 1965 som i dag opbevares hos Næstved Arkiverne.
Næstved Arkiverne
Download

Næstved Bibliotek og Borgerservice

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye