Øjenforeningen Værn om Synet

Øjenforeningen lancerer gratis kalender i samarbejde med Knud Romer

Del

Øjenforeningen sender en ny, gratis kalender på gaden, skabt i samarbejde med forfatteren Knud Romer og grafisk designer Tobias Røder. Kalenderen for 2026 er fyldt med nye rim og remser og flotte illustrationer af Tobias Røder. Ud over Romers rim og renser er kalenderen en påmindelse til danskerne om at passe godt på deres syn.

“Et lille projekt med stor betydning”

Direktør i Øjenforeningen, Marijke Vittrup, fortæller: “Til hverdag har vi travlt med alt fra rådgivning til forskningsstøtte, så det føles godt at sende et sandt con amore-projekt på gaden. Kalenderen er skabt med kærlighed af to af de dygtigste mennesker jeg kender og er en gave til alle interesserede, men er også en stille opfordring til at stoppe op og tage synet alvorligt. Mange mister synet langsomt, og først dér opdager man, hvor meget synet betyder.”

“Jeg vil have folk til at se”

Knud Romer har skrevet alle kalenderens tekster, og de spænder fra det poetiske til det humoristiske. Knud Romer siger: “I den her kalender har jeg fået lov til at komme af med et par uforskammetheder i en kort poetisk form og det kan jeg jo godt lide, men der er også blevet plads til følelser og en smule melankoli”. 

For Knud Romer har det været en selvfølge at bidrage til Øjenforeningens kalender, da han som grøn stær-patient og medlem af repræsentantskabet kender foreningen godt. 

Knud Romer fortsætter: “Jeg ville skrive rim, der åbner øjnene helt bogstaveligt. Synet er vores vigtigste sans, og vi tager det alt for tit for givet. Hvis de her små rim og remser bare kan få en enkelt dansker til få tjekket sit syn, så er jeg lykkedes med min mission.”

Kalenderen udkommer i et oplag på 24.000 og kan allerede hentes gratis hos mange af landets biblioteker og i de to landsdækkende optikerkæder Synoptik og Louis Nielsen.

Kontakter

Vedhæftede filer

Links

Om Øjenforeningen

Øjenforeningen er en patientforening, der arbejder for at forebygge og bekæmpe øjensygdomme og blindhed. Vi støtter forskning, oplyser om syn og synsproblemer og kæmper for, at alle får den rette behandling i tide. Siden 1982 har vi støttet dansk øjenforskning med over 145 millioner kroner. Vi samarbejder med øjenlæger, optikere, øjensygeplejersker og andre fagfolk – og vi er en del af Danske Patienter.

Følg pressemeddelelser fra Øjenforeningen Værn om Synet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Øjenforeningen Værn om Synet

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye