Vandpris for 2026 i Brøndby
17.12.2025 09:00:00 CET | HOFOR A/S | Pressemeddelelse
HOFOR har offentliggjort vandpriserne for 2026. Prisen for vand i Brøndby Kommune vil i 2026 være 71,40 kr. pr. m3. Det svarer til en stigning på 67 øre for 100 liter. Vandprisen i Brøndby vil fortsat være under landsgennemsnittet.

”Vand er ikke gratis, og i fremtiden kan det blive meget dyrere, hvis vi ikke passer på drikkevandet. Derfor investerer vi i disse år i fremtidens drikkevand, ligesom vi har investeret i klimasikring mange steder,” siger HOFORs direktør for Økonomi & Kunder, Mads Grønvall, og peger på, at prisstigningen går til investeringer samt den almindelige inflation.
Taksterne for vand og spildevand stiger i alle otte kommuner i HOFOR.
Med i prisen er udgifter til almindelig drift og vedligehold af vand- og spildevandssystemet, samt kontrol af vandkvaliteten.
Investeringer i fremtidens drikkevand
HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, er i gang med at investere i nye vandværker, som skal være med til at fremtidssikre rent drikkevand. Samtidig arbejder HOFOR på at sikre de områder, hvor drikkevandet hentes op, så der ikke sker forurening.
HOFOR har også gennem de senere år øget investeringerne i klimasikring. Det er sket sammen med kommunerne. For at forebygge oversvømmelser er der bl.a. investeret i større spildevandsrør og bassiner, der kan tage vandet, når det regner voldsomt.
”Vi kan allerede nu mærke, at regnmængderne er steget. I fremtiden forventer meteorologerne, at der vil komme endnu mere regn. Derfor er det vigtigt med investeringer i klimasikring,” siger Mads Grønvall.
Fakta om vandpris i Brøndby Kommune
- Pris for 1 m3 vand i 2025: 64,75 kr.
- Pris for 1 m3 vand i 2026: 71,40 kr. (+10%)
- I 2025 var den gennemsnitlige pris for 1 m3 vand i hele landet 82,23 kr.
- Samlet gennemsnitlig pris for vand pr. borger i Brøndby: 209 kr. om måneden
- Gennemsnitligt forbrug per døgn for en borger i Brøndby er: 96 liter
- Du kan se mere om priserne på www.hofor.dk/vandpris
Kontakter
Christina OtzenPressechef
Tlf:27952147chot@hofor.dkBilleder
Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Bidende kulde giver København højeste varmeforbrug i fem år5.2.2026 15:41:10 CET | Pressemeddelelse
Vinterkulden får os til at skrue op for radiatoren, og det giver rekordhøjt varmeforbrug i København. For en gennemsnitslejlighed koster det ca. 95 kroner mere for januar måned end forventet. Det gode er, at HOFOR kan levere varme til alle i kulden.
Vandselskaber vil forvandle affald til en ressource23.1.2026 12:33:06 CET | Pressemeddelelse
HOFOR vil sammen med en række partnere undersøge mulighederne for at genanvende jernoxid i restproduktet okkerslam fra drikkevandsproduktion. Projektet skal blandt andet undersøge, om det kan anvendes i produktionen af biogas i Danmark. Det kan også have fordele for miljøet og økonomien.
Borgere i hovedstadsområdet opfordres til at stille op til vandbestyrelse - skal repræsentere en million kunder22.1.2026 12:29:53 CET | Pressemeddelelse
Fra onsdag 21. januar kan du som borger i hovedstadsområdet stille op til bestyrelsen for HOFORs vand- og spildevandsselskaber. Her skal du repræsentere en million kunder og være med til at præge beslutningerne i Danmarks største forsyningsselskab, der leverer vand, afleder spildevand og arbejder for at skabe bæredygtige byer.
København skal være klar til fremtidens varme13.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
På en kold dag skruer byen op for varmen, og der bliver brændt biomasse, affald, olie og gas af for at sikre varme nok til københavnerne. I fremtiden skal varmepumper erstatte en del af den fossile energi, og det kræver, at HOFOR sænker temperaturen i fjernvarmenettet. Den store omstilling kræver et tæt samarbejde mellem københavnerne, kommunen og forsyningsselskabet HOFOR.
Nu bliver affaldet efter københavnernes julemad også til bygas22.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra nytår vil den biogas, der bliver lavet på organisk affald fra København indgå i HOFORs bygas. Det er ét af de sidste skridt på vejen mod målet om at blive selvforsynende med lokalt produceret biogas til de københavnske gaskunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
