Fra nytår falder nettariffen på Bornholm
12.12.2025 09:04:54 CET | TREFOR | Pressemeddelelse
I 2026 bliver det billigere for husstande og mindre virksomheder, der benytter elnettet på Bornholm. TREFOR El-net Øst sænker priserne med 9 procent set over hele året, og fra 1. januar tager nettariffen det første hak ned.

Cirka 320 kroner. Det er, hvad en husstand med et forbrug på 4.000 kWh kan forvente at betale mindre til TREFOR El-net Øst i 2026, set i forhold til 2025. En besparelse på 9 procent samlet set.
”Vi justerer priserne ved indgangen til 2026. Mens det årlige abonnement stiger en smule, falder nettariffen, som private forbrugere og mindre erhvervsvirksomheder betaler for at få strømmen transporteret. Det giver en samlet besparelse på cirka 320 kroner for en gennemsnitshusstand,” forklarer Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net Øst.
Prisen på at få transporteret strømmen følger en fast model i løbet af året. I vinterhalvåret ligger nettariffen på et højere niveau, da der generelt bliver brugt mere strøm i den mørke og kolde tid. Mens nettariffen er lavere i sommerperioden, når længere og varmere dage fører til mindre efterspørgsel på strøm til opvarmning og lys.
”Vintertariffen for private forbrugere og mindre erhverv falder ved årsskiftet, hvor de nye takster træder i kraft. Også sommertariffen bliver i 2026 væsentlig lavere end i 2025. Det skyldes blandt andet, at vi i det kommende år ikke skal investere helt så meget i elnettet som tidligere,” siger Per Sørensen.
I 2025 har TREFOR El-net Øst blandt andet brugt ressourcer på at opgradere de store transformerstationer i Bodilsker og Olsker. Projekter der nu er afsluttet. At abonnementet stiger i 2026 skyldes især øgede omkostninger til digitalisering og IT.
”At Bornholm har landets højeste priser hænger blandt andet sammen med, at elnettet er bygget til langt flere indbyggere, end der er i dag. Dermed er der også færre til at betale. Oveni ligger den historiske underdækning, som er fordelt ud på det faste abonnement,” siger Per Sørensen.
Den historiske underdækning, der stammer fra årene 2013 til 2017, vil være afviklet i løbet af 2027. Til den tid er der udsigt til, at abonnementet falder igen.
TREFOR El-net Øst forsyner samtlige 29.000 private boliger, fritidsboliger, ejendomme og erhverv på Bornholm. Over et døgn varierer nettariffen i en fast model. Prisen er lavest om natten, og højst i elnettets ”kogespids” fra klokken 17 til 21, hvor mange kommer hjem fra arbejde, laver mad og bruger strøm i hjemmene. Den 1. april skifter nettariffen til den lave sommerpris.
Større virksomheder på Bornholm vil i 2026 opleve, at nettariffen stiger. Det skyldes at TREFOR El-net Øst har flere omkostninger forbundet med at transportere til disse kunder.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Elforsyningsdirektør i TREFOR El-net, Per Sørensen på telefon 2835 7346
Billeder


Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
Elforbruget på Bornholm slog rekord igen og igen i årets første måneder13.3.2026 08:37:39 CET | Pressemeddelelse
Både i januar og februar slog elforbruget på Bornholm rekorder. Opgørelser fra elnetselskabet TREFOR El-net Øst viser, at det samlede elforbrug på øen aldrig har været højere, og hele 17 gange siden nytår har dagsforbruget slået den tidligere rekord.
Rekordhøjt elforbrug hos TREFOR i januar 20266.2.2026 09:51:46 CET | Pressemeddelelse
I januar 2026 slog elforbruget i Trekantområdet alle rekorder. Elnetselskabet TREFOR El-nets opgørelse viser, at det samlede elforbrug i hele forsyningsområdet aldrig har været højere, og 21 gange i løbet af måneden slog dagsforbruget hos private husstande og mindre erhverv den tidligere rekord.
TREFOR har afsluttet undersøgelsen af strømafbrydelse på Bornholm3.2.2026 14:41:50 CET | Pressemeddelelse
Årsagerne til strømafbrydelsen, der ramte hele Bornholm i januar, er nu endeligt klarlagt. TREFOR El-net Øst har udbedret fejl i sikkerhedssystemer, der skulle sikre strømniveauet i søkablet mellem Sverige og Bornholm.
For højt strømniveau bag strømafbrydelse på Bornholm22.1.2026 15:28:20 CET | Pressemeddelelse
TREFOR El-net Øst har yderligere undersøgt årsagen til den knap 4 timer lange strømafbrydelse på hele Bornholm onsdag. Fejl i et system, der ellers skulle begrænse strømniveauet på øen, resulterede i et alt for højt niveau af strøm.
Alle på Bornholm har strøm igen21.1.2026 14:12:59 CET | Pressemeddelelse
Klokken 14 onsdag eftermiddag havde alle elforbrugere på Bornholm igen strøm. Den omfattende strømafbrydelse skyldtes en teknisk fejl hos TREFOR El-net Øst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum