Kvinder vælger familievenlige jobs frem for høj løn
15.12.2025 06:00:00 CET | ROCKWOOL Fonden | Pressemeddelelse
Kvinder fravælger ofte jobs med aftenarbejde, tilkaldevagter og uregelmæssige arbejdstider. Også selvom det betyder, at de arbejder for en lavere løn, end de kunne have tjent. Når værdien af et familievenligt job omregnes til penge, bliver forskellen mellem mænd og kvinders samlede lønpakke 40% mindre, end det umiddelbart ser ud. Det viser ny forskning, som dermed giver ny viden om årsagerne til den sejlivede forskel mellem mænd og kvinders løn i Danmark.

Spørger man kvinder om de ville vælge det familievenlige job frem for det højtlønnede job, så svarer de hele 39% af tiden ja til det familievenlige job, viser en ny undersøgelse blandt 1000 mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked.
Kvinders præference for jobgoder som fx fleksible arbejdstider betyder - når det bliver omregnet til kroner og ører - at forskellen på den samlede lønpakke (løn, pension og job-goder) er omtrent 40% mindre, end den ellers måles til at være, viser ny forskning støttet af ROCKWOOL Fonden.
Med løn- og jobdata fra 1,8 mio. personer på det danske arbejdsmarked har en gruppe forskere undersøgt, hvor meget værdien af job-goder betyder for mænd og kvinder, og i hvor høj grad det kan forklare den vedvarende forskel mellem mødres og fædres løn.
Forskerne har sammenlignet mænd og kvinders præferencer for forskellige jobs i forskellige virksomheder, og har gennemført en spørgeundersøgelse, der kortlægger, hvordan mænd og kvinders opfattelse af et jobs ”kvalitet” ændrer sig, efter de er blevet forældre.
I undersøgelsen skulle deltagerne vælge mellem hypotetiske job med forskellige job-goder og forskellig løn, for at teste deres villighed til at gå ned i løn til gengæld for mere fleksibilitet.
Og værdien af et familievenligt job viste sig i spørgeundersøgelsen at være ganske høj. Når kvinder får valget mellem et job med højere løn - men ufleksibel arbejdstid - og et lignede job med lavere løn - men med fleksibel arbejdstid- så vælger kvinderne jobbet med lavere løn og fleksibel arbejdstid 39% af tiden.
”Mænds job-præferencer ændres ikke i betydelig grad, når de bliver fædre. Men når kvinder bliver mødre, så vælger de istedet jobs, der kan passe med det at have en familie. Også selvom det koster på lønkontoen. Det er markant, at vi i vores undersøgelse ser, at kvinderne i så høj grad, foretrækker et familievenligt job frem for højere løn,” forklarer Nabanita Datta Gupta, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet.
40% lavere forskel end hidtil observeret
Værdien af job-goder som fx. regelmæssige mødetider, fleksibilitet i arbejdstid og -sted og fraværet af tilkaldevagter er ikke tidligere undersøgt i en dansk kontekst. Derfor har forskerne i spørgeundersøgelse spurgt de deltagende 1000 mænd og kvinder, hvad den type job-goder er værd for dem i kroner og øre.
Med de nye data beregner forskerne, at når man ”prissætter” og indregner værdien af familievenlige arbejdstider i den samlede lønpakke, så skrumper forskellen mellem mænd og kvinders bruttoløn fra ca. 21% til 13 %.
Forskerne vurderer, at forskellen mellem mænd og kvinders samlede lønpakke dermed i realiteten er 40% mindre, end den ”rene” lønforskel (i kroner og øre) ellers måles til at være.
”Det viser, at forskellen mellem mænds og kvinders løn er markant lavere end det, der er observeret i mere traditionelle studier, hvor værdien af job-goder ikke er medregnet. En betydelig del af årsagen til den lønnedgang, som mødre typisk har efter fødslen, skyldes valg af job-goder. Både virksomheder, beslutningstagere og familierne selv, skal jo være klar over, hvilke konsekvenser det har for kvinders karriere, økonomi og pensionsformuer, at de i så høj grad tilvælger familievenlighed i jobbet,” siger Nabanita Datta Gupta.

Om forskningen Workplace Amenities and the Gender Pay Gap.
Forfattere:
-
Nabanita Datta Gupta, professor i økonomi, Aarhus Universitet
-
Yana Gallen, adjunkt i økonomi, University of Chicago
-
Kristian Stamp Hedeager, ledende økonom, tænketanken Kraka
-
Kerstin Holzheu, adjunkt i økonomi, Sciences Po, Paris
Undersøgelsen baserer sig på data fra:
-
Matchede arbejdsgiver-arbejdstager registerdata (løn- og job-data) for 1,8 mio. mænd og kvinder i perioden 2008-2019
-
Data fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelsen – en interviewundersøgelse blandt årligt ca. 85.000 personer i alderen 15-74 år i undersøgelsen som indeholder bl.a. arbejdsmarkedsstatus og forekomsten af jobgoder og som kan matches til registerdata
-
Forskernes egen spørgeundersøgelse blandt 1000 mænd og kvinder, hvor deltagerne skulle vælge mellem hypotetiske job med forskellige job-goder og forskellig løn, for at teste hhv. deres præferencer for familievenlige arbejdsforhold
Læs mere på Ligeløn: Kvinder vælger familievenlige jobs frem for høj løn - ROCKWOOL Fonden
Kontakter
Janni Brixenjournalist og pressekonsulent ROCKWOOL Fonden
Tlf:26235501jbr@rockwoolfonden.dkOm ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Næsten 6 ud af 10 udviste kriminelle i Danmark er fra MENAPT-landene29.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2016 er antallet af udvisningsdomme til herboende kriminelle udlændinge mere end tredoblet. Over halvdelen af de udvisningsdømte kommer fra MENAPT-landene, dvs. overvejende lande i Mellemøsten og Nordafrika. Hvis alle regler om hensyn til tilknytning blev fjernet, ville det betyde en stigning i antallet af udviste på i omegnen af 34 pct.
Førtidspensionister har tabt købekraft, mens SU-modtagere og pensionister har vundet27.1.2026 07:30:37 CET | Pressemeddelelse
Nye beregninger viser markante forskelle i, hvordan de senere års prisstigninger har påvirket købekraften på tværs af overførselsindkomster. Mens nogle grupper fortsat har færre penge mellem hænderne, end før inflationen tog fart, har andre, fx pensionister og SU-modtagere, allerede indhentet – eller ligefrem forbedret – deres købekraft.
Folkepensionens købekraft har nu indhentet prisstigningerne16.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye beregninger viser, at folkepensionister, der modtager ældrecheck, har en købekraft, der er op til 3,2 pct. højere i 2026 end den var i 2020. Til sammenligning har en privat lønmodtager i dag en købekraft, der er 3,9 pct. højere end i 2020. Folkepensionister, der har formue eller anden indkomst, og som derfor ikke kan få ældrecheck, har en købekraft der er 0,7 pct. højere end i 2020.
Høj beskæftigelse blandt udenlandske arbejdere i Danmark og potentiale i at fastholde flere30.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kun tre ud af ti af de udlændinge fra ikke-EU-lande, der kommer til Danmark for at arbejde, er kommet for at blive. Men de udenlandske medarbejdere, der bliver i Danmark i mere end 12 år, har næsten lige så høj beskæftigelse som danskere, viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden. Der er derfor et betydeligt beskæftigelsespotentiale i at få flere af de udenlandske medarbejdere til at blive i landet, vurderer forskerne.
En partners død rammer hårdere, hvis økonomien vakler16.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sorgen over en partners pludselige død fører for hver sjette af de efterlevende til så store psykiske problemer, at de begynder at tage beroligende eller antidepressiv medicin. Og hvis dødsfaldet også medfører et mærkbart tab af indtægt, er andelen af enker og enkemænd, der tager psykofarmaka, betydeligt større. Økonomisk usikkerhed øger den psykiske belastning efter dødsfaldet betydeligt, konkluderer forskerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum