Juletrafikken byder på enkelte dage med trængsel
15.12.2025 06:00:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet forventer, at juletrafikken i år vil fordele sig over flere dage, men særligt på to datoer er risikoen for kø på vejene større.

Snart vil mange danskere pakke bilen og begive sig ud i det danske vinterlandskab for at fejre julen med venner og familie, og i år ser det ud til, at turen for de flestes vedkommende bliver uden hverken trængsel eller alarm.
Da juleaften falder på en onsdag, vil trafikken sandsynligvis blive mere spredt end andre år, fordi mange får mulighed for at vælge mellem flere dage at køre på. Derfor forventer Vejdirektoratet, at juletrafikken generelt vil blive afviklet uden større forsinkelser på vejene.
Vejdirektoratet ser dog stadig risiko for tæt trafik og mindre kødannelser på lillejuleaftensdag, særligt mellem klokken 11 og 14 i retning fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland. Derfor anbefaler Vejdirektoratet, at man så vidt muligt undgår at køre i dette tidsrum.
Også 2. juledag, fredag den 26. december, bliver en dag med pres på vejene. Mange skal hjem fra juleferie eller videre til julefrokoster og arrangementer rundt om i landet. Derfor vil der mellem klokken 11 og 14 være forhøjet risiko for både kødannelser og forlænget rejsetid, og trafikanter opfordres til at styre uden om de mest belastede timer.
Vejarbejde på E45
På E45 Østjyske Motorvej er Vejdirektoratet i øjeblikket i gang med et omfattende anlægsarbejde i forbindelse med udvidelsen af motorvejen. Flere steder mellem Vejle og Aarhus er hastigheden derfor nedsat til 80 km/t, og der er indsnævrede spor i begge retninger. Det kan medføre yderligere rejsetid i perioder med tæt trafik.
Tjek trafiksituationen inden afrejse
Som altid kan vejret få stor indflydelse på trafikken omkring jul. Sne og frost kan skabe vanskelige køreforhold og øge risikoen for uheld, hvilket kan forlænge rejsetiden markant. Kraftig vind kan ligeledes udfordre trafikken, blandt andet i form af væltede træer, lukkede veje og eventuelle restriktioner på de større broer.
Vejdirektoratet opfordrer alle trafikanter til at holde sig opdaterede om udviklingen i trafikken på ruten både før og under køreturen. Det kan man gøre på Trafikinfo.dk eller ved at lytte til P4 Trafik, mens man sidder i bilen. Her vil man løbende blive opdateret om hændelser på vejene, hvilket giver bedre muligheder for at undgå kedelige overraskelser i trafikken.
Læs Vejdirektoratets trafikprognose
Gode råd til turen
- Kør uden for myldretiden, og afsæt ekstra tid til din rejse.
- Hav din GPS tændt.
- Følg den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk.
- Hold god afstand og vær opmærksom på nedsatte hastigheder – især ved vejarbejder.
- Medbring gerne proviant, tæppe og eventuelt en lille skovl.
- Tjek vejrudsigten før afrejse.
- Lyt til P4 Trafik undervejs.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder


Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Tilkørsel fra Peder Oxes Allé mod København lukkes i weekenden3.3.2026 09:36:09 CET | Pressemeddelelse
Tilkørslen fra Peder Oxes Allé/Egespurs Allé til Hillerødmotorvejens forlængelse i retning mod København spærres fra fredag den 6. marts 2026 klokken 18:00 til mandag den 9. marts 2026 klokken 05:00. Spærringen sker i forbindelse med et broarbejde.
Nu skal der lægges slidlag på den udbyggede motorvej nord for Vejle2.3.2026 16:10:55 CET | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej vil de kommende måneder igen møde vejarbejde, to smalle spor i hver retning og nedsat hastighed mellem Vejle og Hedensted. Det sker for at færdiggøre motorvejsudbygningen på strækningen.
4 kilometer støjskærm ved Hørning betyder vejarbejde på motorvejene ved Aarhus Syd26.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra søndag den 1. marts 2026 går Vejdirektoratet i gang med at opsætte støjskærme langs motorvejene ved Hørning. Arbejdet medfører hastighedsnedsættelse og smalle spor omkring Motorvejskryds Aarhus Syd.
Renovering af Langelandsbroen går i gang26.2.2026 09:19:22 CET | Nyhed
Vejdirektoratet går i gang med et reparationsarbejde på Langelandsbroen, hvor de betonreparationer på undersiden af fortovet, der blev påbegyndt sidste år, skal gøres færdige. Arbejdet starter mandag den 2. marts og pågår til slutningen af august.
Endnu en weekend med vejarbejde på Vejlefjordbroen25.2.2026 13:43:06 CET | Nyhed
I sidste uge opstod der en akut skade på en fuge på Vejlefjordbroen, og Vejdirektoratet havde en entreprenør ude for at lave en nød-reparation af fugen i motorvejens sydgående spor den forgangne weekend. Desværre viste skaden sig at være mere omfattende end først antaget, og derfor er vores entreprenør nødt til at udføre yderligere reparationer på broen den kommende weekend. Det vil lørdag give større trafikale gener.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum