Danske virksomheder taber 700 millioner kroner om året under alvorlige influenzasæsoner
Det koster en gennemsnitlig virksomhed omkring 70.000 kr. på bundlinjen om året, når en alvorlig influenzasæson rammer virksomheden. Det svarer til næsten 2,5 procent af virksomhedens gennemsnitlige årlige overskud. Det viser en ny forskningsrapport fra ROCKWOOL Fonden, der peger på, at tre ud af fire virksomheder kunne have haft en større omsætning, hvis de havde betalt for, at deres medarbejdere blev vaccineret mod influenza hvert år.
I ROCKWOOL Fondens nye forskningsrapport ”Medarbejdernes sundhed og virksomhedens resultater”, har forskerne kigget på mere end 21.000 virksomheder fra 1999-2016 og fundet ud af, at virksomhederne i gennemsnit har 70.000 kroner mindre i overskud, når en alvorlig influenzasæson rammer virksomheden. Samlet set vil det sige, at de 21.696 virksomheder i forskningsrapporten har i alt 700 millioner kroner mindre i overskud om året.
“Det er ikke overraskende at virksomheder taber penge, når deres medarbejdere er syge. Men det er overraskende, at tabet tilsammen er så stort, i alt over 700 millioner kroner om året. Tabets størrelse gør også, at der faktisk kan være en økonomisk gevinst for virksomhederne ved at tilbyde deres medarbejdere en vaccine mod influenza,” siger seniorforsker hos ROCKWOOL Fonden, Mircea Trandafir, der er en af forskerne bag den nye forskningsrapport.
Influenzavacciner kan påvirke bundlinjen
Forskningsrapporten viser, at tre ud af fire virksomheder i perioden 1999-2016 ville have haft et større overskud, hvis de havde betalt for, at deres medarbejdere blev vaccineret mod influenza hvert år. Influenzavacciner koster omkring 200 kroner og er typisk effektive mellem 40 og 60 procent af gangene. Selv med en blot 40 procents effektivitet ville virksomhederne stadig have haft et større overskud.
Forskningsrapporten viser, at virksomheder har 0,2 ekstra sygedage per medarbejder om året, når de rammes af en alvorlig influenzasæson. Det svarer til, at hver femte medarbejder får en ekstra sygedag om året. I en virksomhed med 10 medarbejdere betyder det 2 ekstra sygedage om året. Hvis virksomheden er større og har 200 medarbejdere, vil den have 40 ekstra sygedage om året.
Influenza rammer hvert år omkring 9 procent af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Omkring 5-10 procent i den erhvervsaktive alder bliver vaccineret.
Små virksomheder rammes hårdest
Analysen viser også, at det især er de små og mellemstore virksomheder, der har svært ved økonomisk at håndtere sygdomsbølger på arbejdspladsen, fordi de har færre medarbejdere, der kan dække for hinanden, og fordi de typisk har færre økonomiske reserver. Forskningen viser, at det typisk er virksomheder inden for produktion, byggeri og service, der oplever større tab, mens store virksomheders bundlinje ikke påvirkes i samme omfang, når de rammes af alvorlige influenzasæsoner.
I rapporten defineres en alvorlig Influenzasæson, som et år, hvor antallet af medarbejdere i en virksomhed, der får en infektionstest hos lægen, stiger med 8 procentpoint, sammenlignet med et gennemsnitligt år, hvor omkring 10 procent af medarbejderne i en virksomhed får en infektionstest hos lægen.
Kontakter
David ElmerPresse- og kommunikationschefROCKWOOL Fonden
Tlf:+4553855370dbe@rockwoolfonden.dkLinks
Om ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Netværk og praktik i lokale virksomheder hjælper udsatte unge til at trives og blive klar til job3.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge uden job og uddannelse oplever at få positive arbejdserfaringer og føler sig mindre ensomme, når de deltager i netværk og kommer i praktik i lokale virksomheder. Det viser de første evalueringer af beskæftigelsesindsatsen NExTWORK. Selvom det indtil videre ikke ser ud til, at der er forskel på, om de unge kommer varigt i job, viser resultaterne til gengæld, at dem, der får arbejde, tjener mere, end de ellers ville have gjort.
Flere unge på midlertidige helbredsbetingede ydelser kan føre til flere på førtidspension1.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Andelen af danskere under 45 år på midlertidige helbredsbetingede ydelser som sygedagpenge, revalidering og ressourceforløb er steget siden 2008. Disse ydelser er ofte første skridt til en førtidspension, og det kan betyde, at antallet af personer på førtidspension stiger yderligere de kommende år.
Trods galoperende boligpriser: Storbyens velfærdsmedarbejdere bor stadig i København18.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns lærere, pædagoger, sygeplejersker og SOSU´er bor stadig i høj grad selv i byen. Trods megen snak om, at det dyre københavnske boligmarked er lukket land for byens offentligt ansatte velfærdsmedarbejdere, bor størstedelen af byens velfærdsmedarbejdere der stadig – og mange også i ejerboliger, viser ny analyse fra ROCKWOOL Fonden.
Unge brugere af opioider er oftere udsatte og piger7.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De unge, der tager opioider, kommer typisk fra mere sårbare og udsatte familier, og står ofte selv i en vanskelig uddannelsessituation. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL FONDEN, der afdækker, hvad der karakteriserer en ung, der tager stoffer i dag.
Katastrofer øger risiko for arbejdsløshed i lokalområdet29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den voldsomme brandulykke på fyrværkerifabrikken i Seest i 2004 gik så hårdt ud over det psykiske helbred hos nogle af fabrikkens naboer, at flere kom på sygedagpenge og mistede jobbet, viser ny undersøgelse. Forskerne er blandt de første i verden, der kan påvise de mentale og økonomiske konsekvenser for lokalbefolkninger, der oplever en katastrofe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum