194.000 har fortalt om bevægelsesvaner
11.12.2025 10:32:04 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Danmark i Bevægelse har nu et unikt datamateriale, som kan bruges til at skabe bedre rammer for et aktivt liv for børn og voksne.

Hvor meget bevæger vi os egentlig i hverdagen? Og hvordan er vi aktive? Det har Syddansk Universitet spurgt om i den store undersøgelse Danmark i Bevægelse, der er støttet af Nordea-fonden. Og svaret er kommet fra hele 194.335 danskere – ca. 140.000 voksne og 54.000 børn mellem 3 og 14 år.
Undersøgelsen blev sendt ud til 570.000 personer i oktober 2025. 34 pct. har svaret, og dermed er Danmark i Bevægelse blandt verdens største af sin slags. Den giver et unikt indblik i bevægelse i hverdagen - alt fra fitness og fodboldtræning til havearbejde og cykelturen til job eller skole.
Projektet blev første gang gennemført i 2020 med fokus på unge og voksne. I år er børnene med for første gang – de mindste børn med hjælp fra en forælder.
Datamaterialet bliver blandt andet brugt af kommuner og organisationer til at skabe bedre rammer for et aktivt liv – fra legepladser og sikre skoleveje til åbne idrætsfaciliteter og bedre stisystemer i grønne områder.
Unikt billede af børns bevægelse
”Det store datamateriale giver os en unik mulighed for at dykke ned i børns bevægelse – også hos helt specifikke grupper,” fortæller projektleder Jens Høyer-Kruse. ”Vi kan f.eks. se på børn med sociale udfordringer, funktionsnedsættelser eller sygdomme og finde mulige barrierer og motivationsfaktorer for, at de er aktive i hverdagen.”
Forskerne undersøger også, hvordan forældres vaner hænger sammen med børns. Hele 5.700 forælder-barn-par har deltaget, og her ser man bl.a. på betydningen af, at forældre bakker op om aktiviteter, fx ved at køre til træning eller sørge for udstyr.
Rapport til alle kommuner
Danmark i Bevægelse er den eneste undersøgelse, der viser bevægelsesvaner fordelt på kommuner. I 2026 får alle 98 kommuner en rapport med de lokale resultater for børn, unge, voksne og ældre – sammenlignet med lignende kommuner og med landsgennemsnittet.
Hvis mønstret følger 2020-undersøgelsen, er der store forskelle på befolkningens bevægelsesvaner fra kommune til kommune, afhængigt af geografi, befolkningssammensætning og socioøkonomi.
”Mange kommuner har allerede brugt vores data til at udvikle idræts- og facilitetsstrategier. Undersøgelsen har været med til at vise, at der er mange måder at være aktiv på,” siger Jens Høyer-Kruse.
Fakta om Danmark i Bevægelse
- Den største undersøgelse af danskernes bevægelsesvaner – i hjemmet, på job, i fritiden og som transport.
- Gennemført i 2020 (163.000 svar fra voksne) og 2025 (194.000 svar fra børn og voksne).
- Alle kommuner får en rapport med lokale resultater.
- Resultaterne fra 2020 kan ses i projektets database på hjemmesiden, hvor 2025-resultaterne også lægges ind.
- Udføres af CISC – Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitets Institut for Idræt og Biomekanik.
- Støttet af Nordea-fonden med 17,8 mio. kr.
- Læs mere på www.danmarkibevægelse.dk.
Nøgleord
Kontakter
Jens Høyer-KruseCenter for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC), Syddansk Universitet
Tlf:21 35 61 36jhkruse@health.sdu.dkCarsten Elmose-ØsterlundCenter for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Syddansk Universitet
Tlf:21 35 62 94kosterlund@health.sdu.dkJonna Toft KommunikationsmedarbejderCenter for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Tlf:5120 7560jonnatoft@health.sdu.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Når chefen spørger ChatGPT, hvem kan vi så stole på?12.11.2026 10:17:56 CET | Pressemeddelelse
Danmark er et af verdens mest tillidsfulde samfund. Men når chefer begynder at bruge kunstig intelligens til at træffe beslutninger, og medarbejdere overlader deres opgaver til AI, kan det udfordre tilliden på arbejdspladsen. Det advarer SDU-professor Alf Rehn om.
SDU skal lede stort EU-projekt om et langt og sundt arbejdsliv6.11.2026 09:54:34 CET | Pressemeddelelse
Mere end 35 millioner kroner fra EU skal finansiere et nyt stort forskningsprojekt med SDU i spidsen. Forskerne skal undersøge, hvad der får mennesker til at forlade arbejdsmarkedet før tid, og hvad der kan hjælpe dem med at blive gennem et langt arbejdsliv.
Martin Wirenfeldt Nielsen bliver klinisk professor i patologi og anatomi ved Esbjerg og Grindsted Sygehus og SDU5.11.2026 17:35:56 CET | Pressemeddelelse
Martin Wirenfeldt Nielsen tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i patologi og anatomi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i kræft.
Lars Hermann Tang udnævnt til professor i fysisk aktivitet og implementering3.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi, at fysisk aktivitet bliver en naturlig del af behandlingen af kronisk sygdom – og at flere patienter får gavn af den? Det er et centralt spørgsmål i Lars Hermann Tangs forskning. Han er nu udnævnt til professor ved Syddansk Universitet og Midt- og Vestsjællands Hospital.
Lægemiddel til ADHD kan måske mindske træthed hos patienter med blod- og lymfekræft2.11.2026 12:00:54 CET | Pressemeddelelse
Et dansk studie viser, at methylphenidat reducerede cancerrelateret træthed mere end placebo. Behandlingen blev undersøgt i perioder på seks uger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



