Dansk Metal: Ny EU-aftale om lægemidler undgår skrækscenariet
11.12.2025 08:40:05 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Den lægemiddelpakke, der er landet i nat, afværger de værste scenarier, mener Dansk Metal.

I nat har det danske EU-formandskab været med til at færdiggøre en aftale om den såkaldte lægemiddelpakke i EU. Dansk Metal har sammen med Dansk Industri advaret om, at pakken i værste fald kunne forringe rammevilkårene for life science-sektoren og dermed koste arbejdspladser i Danmark og Europa. Heldigvis er den endelige aftale bedre end frygtet.
”Den danske regering har været på hårdt arbejde for at komme i mål med den bedst mulige aftale. Selvom den endelige aftale trækker et lille skridt i retning af mindre markeds- og databeskyttelse, vil der fortsat være gode muligheder for at holde kvalitetsarbejdspladser på europæiske hænder i en vigtig og innovativ sektor som medicinalindustrien. Det er godt arbejde af regeringen og de danske embedsfolk”, lyder det fra Dansk Metals EU-chef Johan Moesgaard Andersen.
Den endelige aftale reducerer den samlede data- og markedsbeskyttelse fra ti år til ni år, men i forløbet har der været risiko for at stille den europæiske medicinalindustri endnu ringere i konkurrencen med Kina og USA.
”Danmark er og skal være et produktionsland – og Europa skal være et produktionskontinent. Selvom den danske industri generelt klarer sig rigtig godt, så skal vi naturligvis også i fremtiden have øje for at sikre gode rammer på hele kontinentet, så Europa ikke sakker mere bagud i forhold til Kina og USA. Det gælder også for medicinalindustrien”, slutter Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal
Kontakter
Jeppe Hee RømerPressekonsulent
Tlf:29 88 22 24jero@danskmetal.dkJohan Moesgaard AndersenEU-chef i Dansk Metal
Tlf:60 60 06 06joma@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Vattenfall skal levere danske arbejdspladser4.8.2026 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal forventer, at Vattenfall tager ansvar for uddannelse af lærlinge, og at de prioriterer danske og europæiske leverandører i opbygningen af de nye havvindmølleparker.
Dansk Metal: Højere kørselsfradrag giver en tiltrængt håndsrækning til landets pendlere9.7.2026 10:25:50 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan landets pendlere få glæde af det forhøjede kørselsfradrag. Det er en god nyhed for de mange lønmodtagere, der hver dag kører på arbejde og er afhængige af bilen for at få hverdagen til at hænge sammen.
Dansk Metal: Kommunerne bør stille krav om europæisk teknologi i nye energiparker8.7.2026 14:55:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop udpeget ni energiparker i seks jyske kommuner. Det er en vigtig milepæl for den grønne omstilling og for Danmarks fremtidige energiforsyning, mener man i fagforeningen Dansk Metal.
Frigørelse af kommunerne må ikke gå ud over de ledige1.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag går beskæftigelsesreformen ind i sin næste fase. I Dansk Metal er man bekymret for, at det økonomiske pres kommer til at vægte over de lediges interesse.
Dansk Metal: Hele passagerafgiften bør gå til grøn luftfart24.6.2026 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådets nye rapport viser, at vejen mod klimaneutral luftfart kræver massiv teknologiudvikling. Derfor opfordrer fagforeningen Dansk Metal til, at hele provenuet fra den danske passagerafgift øremærkes til forskning, udvikling og opskalering af grøn luftfartsteknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum