Dyre klimakvoter har sendt elprisen og danskernes elregning op i 2025

På mange måder har 2025 været et stabilt strømår med høje priser i de første og sidste kolde måneder – og lavere priser i de mere solrige perioder.

Hvor det særligt var gaspriserne, der drev prisen på el op i starten af året, har det især været stigende priser på CO₂-kvoter, der har presset elpriserne højt op i sidste del af 2025.

Samlet ender året med en gennemsnitlig elpris på 61 øre pr. kWh, hvilket gør året dyrere end 2024, hvor gennemsnitsprisen endte på 53 øre pr. kWh. Det svarer til en stigning på omkring 15 pct. fra sidste år.

Kigger man på de seneste fem år har 2025 dog ikke været voldsomt dyr for danske elkunder. Året ender samlet set billigere ud end 2021, 2022 og 2023, hvor energikrisen for alvor sendte priserne i vejret.

Prisen på CO₂-kvoter er steget næsten 40 pct.

De høje elpriser lige nu skyldes især, at det er blevet dyrere for de fossile kraftværker at købe CO₂-kvoter*.

“Når vi mangler energi fra sol og vind, skal de europæiske kraftværker fyre op under deres gas- eller kulanlæg for at dække vores stigende behov for strøm. Den fossile udledning skal kompenseres gennem CO₂-kvoter. Og når prisen på CO₂ stiger, bliver det dyrere for kraftværkerne at producere strøm – og så stiger elprisen for alle os andre,” siger Troels Skipper, OK’s produktchef for el.

Markedet for klimakvoter har oplevet store bevægelser i 2025. Siden april er prisen steget med næsten 40 pct., og det slår igennem på danskernes elregning.

“Her i slutningen af året har der været flere uger, hvor sol og vind ikke har leveret nok grøn strøm. Det medfører, at der i højere grad er brug for de fossile kraftværker, og det påvirker elprisen. Når det sker, får CO₂-prisen nemlig stor betydning for, hvad danskerne kommer til at betale for strømmen,” siger Troels Skipper.

Udsigt til lavere - men stadig svingende - priser

Udsigterne for 2026 peger på et stabilt prisniveau, der ligger en smule under i år.

At priserne for næste år peger nedad skyldes blandt andet, at gasmarkedet de senere år er blevet mere robust, fordi Europa i dag henter gas fra flere forskellige kilder.

Samtidig forventes sommermånederne fra maj til juli at byde på lave elpriser i kraft af fortsat dominerende solcelleproduktion.

Men CO₂-markedet kan også til næste år give store skvulp i elpriserne.

“Vi går ind i 2026 med udsigt til et mere stabilt marked end i år. Hvis sol og vind leverer nogenlunde som normalt, forventer vi et lavere prisniveau i store dele af sommeren. Men CO₂-markedet vil fortsat have væsentlig betydning – især i de perioder, hvor vi må trække på kraftværkerne. Derfor kan der stadig opstå en del udsving, primært i de kolde måneder,” siger Troels Skipper.

* Fossile kraftværker (gas og kul) skal købe CO₂-kvoter for den mængde CO₂, de udleder, når de producerer strøm. Når sol og vind ikke leverer nok vedvarende energi, bliver disse kraftværker prissættende i elmarkedet, og deres CO₂-omkostninger slår direkte igennem på elprisen.