Apollo og Jettime udvider samarbejdet
15.12.2025 08:00:00 CET | Apollo Rejser | Pressemeddelelse
Apollo og Jettime har netop indgået en ny kontrakt, der gælder i to år fra april 2026 til april 2028. Aftalen omfatter både sommer- og vintertrafik og styrker samarbejdet mellem de to virksomheder, så endnu flere feriegæster kan få glæde af direkte fly, skandinavisktalende kabinemedarbejdere og service i øjenhøjde.

Samarbejdsaftalen mellem Apollo og Jettime har en samlet værdi, der løber op i over 850 millioner danske kroner. Dette understreger den betydelige satsning for et langvarigt og stærkt samarbejde mellem de to virksomheder.
Aftalen svarer til at Jettime skal operere to fly på helårsbasis for Apollo i Danmark og Sverige.
- ”Vi flyver allerede i dag vores gæster med Jettime fra Københavns Lufthavn og ved at vores kunder virkelig værdsætter selskabets service og personale. Vi er meget glade og tilfredse med nu at få mulighed for at udvikle og uddybe dette strategiske partnerskab,” udtaler Tobias Jönsson, CEO hos Apollo.
Grækenland i fokus
Jettime skal for sommersæsonen 2026 operere ét fly fra Stockholm Arlanda (ARN) inkl. enkelte regionale lufthavne i Sverige og ét fly fra Københavns Lufthavn (CPH), som begge skal flyve Apollo-gæster til populære feriedestinationer i Middelhavet. Især destinationer i Grækenland får stort fokus, hvor Apollo har et stort udvalg og mange loyale gæster. Med aftalen følger også en ny destination for Jettime, som til sommeren 2026 skal flyve direkte til den charmerende græske ø Limnos.
Herudover vil der i vinterhalvåret være direkte flyvninger til bl.a. De Kanariske Øer samt andre solrige destinationer.
- ”Vi er meget glade for at udvide samarbejdet med Apollo, som er en af Nordens førende tour operatører. Udvidelsen med et af vores fly i Arlanda lufthavn, Sverige er i særdeleshed positivt og vi øger således vores tilstedeværelse på det svenske chartermarked. Den nye aftale er lavet på baggrund af en langvarig og tillidsfuld relation mellem Apollo og Jettime og et fælles ønske om at levere trygge og unikke rejseoplevelser til vores gæster såvel ombord som på rejsemålet”, udtaler Anders Fred, CEO i Jettime.
Jettime skal flyve ca. 2 gange om dagen i sommermånederne og ca. 1 gang om dagen i vintermånederne fra hhv. ARN og CPH, hvor Jettime har egne medarbejdere ansat og kan således yde service på det lokale sprog.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos:
Tobias Jönsson, CEO Apollo, +46 704448291
Birthe Madsen, Vice President, Jettime a/s: +45 20902427
Nøgleord
Kontakter
Tobias JönssonCEO Apollo
Tlf:+46704448291tobias.jonsson@apollo.seOm Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Hver tredje dansker har oplevet eller jagtet kærligheden på ferien17.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien byder ikke kun på sol, strand og lange middage – den skaber også kærlighedshistorier.
Apollo åbner sportshotel i Thailand1.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo fortsætter udviklingen af aktive feriekoncepter og lancerer nu Varana – The Wellcation Experience i Krabi, Thailand. Hotellet er målrettet rejsende, der ønsker at kombinere træning, velvære og restitution i tropiske omgivelser.
Hver fjerde danske mand springer solcremen over29.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Solcremen har fået fast plads i mange danske strandtasker, men mændene halter stadig efter. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse gennemført af Apollo.
Nyhed: Apollo lancerer ny direkterute fra Aarhus23.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra kridhvide strande og idylliske kystbyer til spektakulære bjerglandskaber og den albanske riviera. Næste sommer får rejsende fra Aarhus adgang til et helt ferieunivers, når Apollo åbner en ny direkte rute til Ioannina i Grækenland.
Danskerne slipper sig mest løs i ferien22.6.2026 08:33:40 CEST | Pressemeddelelse
De bliver mere spontane, siger oftere ja til et ekstra glas vin – og topper den nordiske statistik, når det gælder lysten til at slippe tøjlerne. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse gennemført af Apollo.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum