Danskerne shopper genbrug til jul i stor stil
11.12.2025 07:45:00 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse
Genbrug er årets julehit: Hver tredje dansker overvejer at købe brugte gaver til jul – og det giver travlhed i landets genbrugsbutikker.

Når danskerne skal på juleshopping, planlægger mange at slå vejen forbi den lokale genbrugsbutik. Derfor kan flere gaver som brugte møbler, unik keramik og læste bøger ende under juletræet i år.
En ny Epinion-undersøgelse for Folkekirkens Nødhjælp viser, at 34 procent af danskerne overvejer at give en eller flere julegaver brugt i år. Særligt porcelæn, glas, keramik, bøger, legetøj og køkkenudstyr er populære genbrugsgaver.
Mere jul, mere pakkeleg, mere genbrug
Det er ikke kun julegaver, som får folk i genbrugshumør. De små gaver til pakkeleg er også i høj kurs i genbrugsbutikkerne. Blandt dem, der overvejer at give brugt til jul, peger hele 53 procent på pakkelegsgaverne.
Det har Marianne Radich i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Ballerup forberedt sig på:
”De små gaver er en julefavorit, og vi har masser af dem. Vores lykkeposer med håndplukkede ting som tørklæder, bøger og hjemmestrik er også en eftertragtet løsning. Så behøver folk ikke selv at opfinde den dybe tallerken,” siger Marianne Radich.
I december sælger alle Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker lykkeposer fyldt med unikke fund.
De unge viser vejen
Det er især de yngre kunder, som vælter ind i genbrugsbutikkerne her i december. Det mærkes i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Faaborg:
"De unge er virkelig gode til at omfavne genbrug – også i juletiden. Vi oplever, at mange finder vej til os, og det giver håb. Det er jo dem, der er fremtiden og kan være med til at bremse vores overforbrug," siger Bente Madsen, leder af Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Faaborg.
Undersøgelsen fra Epinion bekræfter Bente Madsens oplevelser: På landsplan overvejer 41 procent af unge mellem 18-34 år at give genbrugsgaver til jul i år, mens kun 27 procent af de 59+ årige overvejer det.
“Der er sket en tydelig udvikling de seneste par år, hvor unge ikke bare køber mere genbrug, men også deler glæden og værdien til deres familier. De viser, at genbrugsgaver ikke bare er bæredygtige, men også giver mening og værdi” siger Karina Skovhauge, leder af Genbrug i Folkekirkens Nødhjælp.
Folkekirkens Nødhjælp har over 100 butikker på landsplan, som er drevet af frivillige. Overskuddet går til nødhjælp i verdens brændpunkter - så når du køber genbrug, hjælper du også mennesker i nød.
Find din nærmeste genbrugsbutik her
______________________________________________
Det giver danskerne i julegave fra genbrug
Af dem, der overvejer at give julegaver fra genbrug, er de mest populære gaver:
-
Porcelæn, glas eller keramik – 60 %
-
Bøger - 60 %
-
Legetøj - 47 %
-
Køkkenudstyr – 39 %
-
Møbler – 37 %
Kilde: Epinion for Folkekirkens Nødhjælp, november 2025, 2.072 deltagere.
_______________________________________________
6 geniale genbrugsgaver
TIL SPORTSTOSSERNE: Brugte fodboldtrøjer hitter, både til store og små. Du kan være heldig at finde gamle klassikere brugt.
TIL BEDSTEFORÆLDRENE: Skolefotos eller børnebilleder er den perfekte gave til bedsteforældre, og en charmerende genbrugsramme fuldender fotogaven.
TIL FORÆLDRE: Sjove brætspil, som kan samle hele familien.
TIL DE MADGLADE: Madentusiaster elsker køkkenudstyr. Det kan være et sjovt salatbestik, kobbergryder og bordskånere eller måske en airfryer.
TIL BØRN UNDER TI ÅR: En ny brugt cykel. De små vokser hurtigt, så cyklerne er ofte næsten som nye. Der er også tit legetøj som racerbaner, dukkehuse og bamser.
TIL DE KREATIVE: Her er genbrugsmulighederne mange: strikkepinde, symaskine, porcelæn til maling, dug til upcycling eller en flot vase til pensler.
Nøgleord
Kontakter
Lea Blicher WildenradtKommunikationsmedarbejder
Tlf:50602088lewi@dca.dkRikke Hovn PoulsenKommunikationsrådgiver
Tlf:22276376ripo@dca.dkBilleder
Links
Om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp er til stede, hvor nøden er størst. Vi er hjælper mennesker i verdens brændpunkter. Vi giver akut nødhjælp, når katastrofen rammer, og vi arbejder for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling i 19 lande verden over.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Mens skoleåret begynder i Danmark, er skolevejen i Gaza fuld af livsfare9.8.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danmark begynder skoleåret med nye bøger og klassekammerater. I Gaza begynder undervisningen med én livsvigtig lektie: Hold afstand til ueksploderede bomber.
VM i fodbold og Tour de France sætter klimaet på dagsorden6.7.2026 10:46:34 CEST | Pressemeddelelse
Usikkerhed og udskydelser på grund af ekstreme vejrforhold præger sommerens store sportsbegivenheder. Det er med til at sætte klimaforandringerne på dagsordenen verden over.
Folkekirkens Nødhjælp styrker indsatsen mod Ebola i DR Congo2.7.2026 08:48:51 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har fået en ny, stor bevilling fra FN’s nødhjælpskontor, OCHA, til at styrke ebolaresponsen i DR Congo. Bevillingen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor Ebola lige nu spreder sig til flere provinser i DR Congo tæt på grænserne til Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, understreger situationens alvor: ”Ebola er en ekstremt farlig sygdom. Flere hundrede mennesker har allerede mistet livet i DR Congo, og smitten spreder sig. Hvis vi ikke handler hurtigt, risikerer udbruddet at udvikle sig til en endnu større humanitær katastrofe, der kan destabilisere hele regionen yderligere. Derfor skal vi sætte ind nu – for at redde liv, bremse smitten og beskytte lokalsamfund, der i forvejen er presset til det yderste,” siger Jonas Nøddekær. Med den nye bevilling styrker Folkekirkens Nødhjælp indsatsen i østlige Congo. Indsatsen omfatter blandt andet uddeling af kontanter, hygiejneartikler, telte, madrasser og dyner s
Folkekirkens Nødhjælp: De humanitære behov i Venezuela er større end først antaget29.6.2026 16:53:21 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp frygter, at jordskælvet i Venezuela er langt mere alvorligt end, hvad de nuværende tabstal viser. Katastrofen har allerede kostet over tusind mennesker livet, og op mod 50.000 er stadig meldt savnet. Folkekirkens Nødhjælp vurderer, at dødstallet vil stige markant i de kommende dage. “Vores partner i Caracas arbejder dag og nat for at få overblik over skadernes omfang og hjælpe de mennesker, der er hårdest ramt. Når så mange mennesker fortsat savnes, frygter jeg, at det her bliver et af de mest dødelige jordskælv i nyere tid,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Jordskælvet har ramt landet hårdt. Mange står uden tag over hovedet, sundhedssystemet er under hårdt pres, og adgangen til mad, rent vand, medicin og basale fornødenheder bliver vanskeligere time for time. Samtidig er adgangsveje begrænsede, forsyninger slipper op, og priserne på mad, byggematerialer og nødhjælpsartikler stiger kraftigt. ”Folkekirkens Nødhjælp koordinerer med vore
Line Vaaben og Sigrid Nygaard vinder Timbuktu Prisen i 2026 for projekt om surrogatmødre i Mexico og USA18.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Timbuktu Fonden giver i år 100.000 kroner til projektet ”Livmoder til leje.” Prisvinderne vil med fortællende greb tage os tæt på kvinder, der vælger at bære andres børn, og belyse markedet for biokapital i nabolande med forskellig lovgivning for rugemoderskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


