Grov vold afsløret på Arla-gård
10.12.2025 15:15:40 CET | Anima | Pressemeddelelse
Skjulte optagelser fra Djurrättsalliansen viser mishandling af køer hos en Arla-producent på Öland i Sverige. Optagelserne viser køer, der bliver slået, sparket og trampet på. Nu kræver dyreværnsorganisationen Anima fuld gennemsigtighed i landbruget i form af livestreaming fra alle dyrefabrikker.

De nye optagelser kommer kort efter TV 2s afsløringer af de chokerende forhold i dansk griseproduktion, og viser igen, hvordan problemerne gennemsyrer det industrielle landbrug - fra systematisk dårlig dyrevelfærd til direkte vold mod dyr.
Optagelserne fra Arla-gården viser bl.a. køer, der bliver sparket og slået gentagne gange med en rive, og kalve som bliver sparket ind i små bokse.
I Anima mener man nu, at tiden er inde til at tage drastiske midler i brug og indføre livestreaming fra alle dyrefabrikker:
“Vi må konstatere endnu engang, at vi på ingen måde kan sætte vores lid til, at dyrene i landbruget bliver behandlet ordentligt, hverken når det gælder grise eller køer,” udtaler Mathias Madsen, kampagneleder i Anima.
Anima kræver live-streaming fra staldene
For Anima viser de gentagne afsløringer, at hverken sporadisk tilsyn eller frivillige aftaler er tilstrækkelige til at sikre dyrene ordentlige forhold i de intensive produktionssystemer.
“Konsekvensen bliver nødt til at være total overvågning. Når dyrene er gemt væk bag lukkede døre, ved vi simpelthen ikke, hvad der foregår. Det skal ændres,” udtaler Mathias Madsen.
Helt konkret foreslår Anima en app-løsning, som gør det muligt for forbrugeren at scanne en QR-kode på mælkekartonen nede i supermarkedet og på få sekunder få adgang til en livestream direkte fra en af Arlas bedrifter. Det samme bør gælde for svinekød, så forbrugeren kan se, hvordan grisene lever, før de ender i køledisken.
“Udover at give myndighederne let adgang til øget stikprøvekontrol vil systemet give gennemsigtighed for forbrugerne med et direkte indblik i produktionen. Og alle de producenter, som mener, at de ikke har noget at skjule, kan jo se det som en kærkommen mulighed for at holde Åbent Landbrug hver dag 24/7,” forklarer Mathias Madsen.
Nøgleord
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkBilleder








Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Nye billeder: Pelsavlere opdrætter kæmpe monsterræve4.9.2026 10:49:25 CEST | Pressemeddelelse
Nye optagelser fra finske pelsfarme viser, at ekstrem avl af ‘monsterræve’ fortsætter til trods for pelsindustriens løfter om et stop.
Danskerne ved ikke, hvad de køber: Anima går til kamp mod turbokyllinger24.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny YouGov-undersøgelse viser, at 45% af danskerne ikke er sikre på, hvad en turbokylling er. Det er til trods for, at denne type kylling udgør størstedelen af de over 100 millioner slagtekyllinger, der produceres i Danmark hvert år. Derfor lancerer Anima nu en landsdækkende kampagne, der skal sætte fokus på de alvorlige velfærdsproblemer, den ekstreme avl medfører og lægge pres på supermarkeder for at udfase turbokyllinger.
EU slår fast: Slut med bure i landbruget!7.7.2026 16:17:26 CEST | Pressemeddelelse
Inden årets udgang vil EU-Kommissionen fremsætte lovforslag om et forbud mod høns i bure. Det fremgår af den nye landbrugsstrategi, som Kommissionen præsenterede her til eftermiddag. Udmeldingen glæder dyreværnsorganisationer, der i fem år har kæmpet for at holde Kommissionen op på sit løfte om at “gøre en ende på burenes tidsalder”.
Anima om regeringsgrundlag: Ligner et vendepunkt for dansk landbrug2.6.2026 12:28:45 CEST | Pressemeddelelse
Alternativet har til formiddag løftet sløret for centrale elementer i det kommende regeringsgrundlag, som præsenteres kl. 16. Ifølge politisk leder Franciska Rosenkilde er det skrevet ind i grundlaget, at det skal være slut med ekstrem avl, fiksering af søer, rutinemæssig halekupering samt at grisene skal have markant mere plads.
Anima efter TV2-program: Giv Landbrug & Fødevarer karantæne fra Christiansborg13.5.2026 08:26:21 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne bør give Landbrug & Fødevarer rødt kort og karantæne fra Christiansborg og smide organisationen ud af det politiske maskinrum. Det mener Anima efter at have set tredje del af TV2-dokumentaren “Hvem passer på grisene”, som sendes i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum