Danmark skal tilbage i sproglig topform: Ny national komité skal vende udviklingen

Danmark står over for en historisk udfordring: De seneste år er mindst 32 sprogfaglige uddannelser lukket nationalt, alt for få gymnasieelever vælger sprog på højt niveau, og der er allerede mangel på kvalificerede sproglærere i både grundskolen og ungdomsuddannelserne. 

Det svækker ikke blot landets kulturelle styrke og erhvervslivets internationale position, men også de fremmedsprogskundskaber, der er afgørende for kulturel dannelse og for at kunne skabe relationer på tværs af landegrænser.

Det er baggrunden for, at Region Midtjylland nu samler de ansvarlige parter fra hele landet for at skabe fundamentet til en national sprogkomité, der skal vende udviklingen og løfte sprogområdet på tværs af sektorer.

Fra regional erfaring til national handling

Region Midtjylland har de seneste år arbejdet intensivt med sprogområdet gennem bl.a. Det Regionale Sprogudvalg og flere regionale sprogmøder. Men udfordringerne kræver nationale løsninger, understreger formand for Udvalget for Regional Udvikling, Bent B. Graversen (V):

-Vi har i Region Midtjylland gennem flere år arbejdet for at styrke sprogområdet med de virkemidler, vi råder over. Sammen med vores regionale partnerskab er vi nu nået til den erkendelse, at strukturelle ændringer er nødvendige, hvis udfordringerne på fremmedsprogsområdet skal løses – ikke mindst i Vestdanmark, hvor flere universitetsuddannelser er lukket. Fremmedsprog er samtidig afgørende for både kulturel dannelse og for at skabe stærke relationer på tværs af landet og ud i verden, siger Bent B. Graversen (V).

National kurs for fremmedsprogene

For at sikre en stærk, samlet indsats har Regionsrådet udpeget tidligere minister og mangeårig politisk profil Bertel Haarder som formand for sprogkomitéen. Med solid erfaring i både undervisningspolitik, europapolitik og internationalt samarbejde skal han lede arbejdet med at udvikle konkrete anbefalinger og skabe bred opbakning på tværs af sektorer.

-Det er ved at gå helt galt med tysk-, fransk- og spansk-kundskaberne blandt unge i Danmark. Færre og færre vælger fagene på universiteterne og læreruddannelsen, og så bliver der færre til at undervise i fagene, hvilket yderligere vil svække tilgangen. Men der er heldigvis også god praksis, vi kan lære af. Det er hovedtemaerne for konferencen på DSV i Hedehusene, siger Bertel Haarder. 

Han kvitterer desuden for regeringens velvilje til at se på området og glæder sig over, at ministeren deltager på sprogtopmøde med oplæg om de nationale overvejelser, der vil støtte komitéens arbejde og styrke opmærksomheden omkring sprogområdets vigtighed.

Stærke sprogfærdigheder binder os tættere sammen

Tysklands ambassadør i Danmark, Anke Meyer, ser frem til at drøfte fremtidige samarbejdsmuligheder. Med hendes omfattende erfaring som viceambassadør fra 2015–2020 har hun et dybt kendskab til Danmark og vigtigheden af sproglige kompetencer for det dansk-tyske samarbejde.

–Tysk er ikke blot et sprog. Det er en bro mellem Danmark og Tyskland, mellem vores kulturer, vores økonomier og menneskerne. Tysk giver adgang til Europas største sprogområde. At styrke de sproglige kompetencer er derfor en investering i fremtiden, siger ambassadør Anke Meyer. 

Den nationale sprogkomité nedsættes i begyndelsen af 2026, og skal bestå af regionale og lokale politikere samt medlemmer, der repræsenterer uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsmæssige områder, herunder selvfølge også de unge, som det i høj grad handler om.

Sprogkomitéen skal: 

• Pege på aktuelle udfordringer og muligheder inden for fremmedsprogsområdet i Danmark
• Udarbejde konkrete forslag til politiske og strukturelle ændringer, der kan styrke fremmedsprog på alle niveauer af uddannelsessystemet.
• Samarbejde med relevante interessenter, herunder uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og politiske beslutningstagere, for at fremme komitéens målsætninger.
• Samle og dele viden om god praksis på sprogområdet.
• Styrke sprogfagene i grundskolen samt på ungdomsuddannelserne,
• Styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.