Danmark skal tilbage i sproglig topform: Ny national komité skal vende udviklingen
11.12.2025 09:19:00 CET | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager initiativ til en samlet, national indsats for at styrke fremmedsprogene i Danmark. Første spadestik tages den 15. december, når centrale interessenter samles til et stort sprogtopmøde hos DSV i Hedehusene.

Danmark står over for en historisk udfordring: De seneste år er mindst 32 sprogfaglige uddannelser lukket nationalt, alt for få gymnasieelever vælger sprog på højt niveau, og der er allerede mangel på kvalificerede sproglærere i både grundskolen og ungdomsuddannelserne.
Det svækker ikke blot landets kulturelle styrke og erhvervslivets internationale position, men også de fremmedsprogskundskaber, der er afgørende for kulturel dannelse og for at kunne skabe relationer på tværs af landegrænser.
Det er baggrunden for, at Region Midtjylland nu samler de ansvarlige parter fra hele landet for at skabe fundamentet til en national sprogkomité, der skal vende udviklingen og løfte sprogområdet på tværs af sektorer.
Fra regional erfaring til national handling
Region Midtjylland har de seneste år arbejdet intensivt med sprogområdet gennem bl.a. Det Regionale Sprogudvalg og flere regionale sprogmøder. Men udfordringerne kræver nationale løsninger, understreger formand for Udvalget for Regional Udvikling, Bent B. Graversen (V):
-Vi har i Region Midtjylland gennem flere år arbejdet for at styrke sprogområdet med de virkemidler, vi råder over. Sammen med vores regionale partnerskab er vi nu nået til den erkendelse, at strukturelle ændringer er nødvendige, hvis udfordringerne på fremmedsprogsområdet skal løses – ikke mindst i Vestdanmark, hvor flere universitetsuddannelser er lukket. Fremmedsprog er samtidig afgørende for både kulturel dannelse og for at skabe stærke relationer på tværs af landet og ud i verden, siger Bent B. Graversen (V).
National kurs for fremmedsprogene
For at sikre en stærk, samlet indsats har Regionsrådet udpeget tidligere minister og mangeårig politisk profil Bertel Haarder som formand for sprogkomitéen. Med solid erfaring i både undervisningspolitik, europapolitik og internationalt samarbejde skal han lede arbejdet med at udvikle konkrete anbefalinger og skabe bred opbakning på tværs af sektorer.
-Det er ved at gå helt galt med tysk-, fransk- og spansk-kundskaberne blandt unge i Danmark. Færre og færre vælger fagene på universiteterne og læreruddannelsen, og så bliver der færre til at undervise i fagene, hvilket yderligere vil svække tilgangen. Men der er heldigvis også god praksis, vi kan lære af. Det er hovedtemaerne for konferencen på DSV i Hedehusene, siger Bertel Haarder.
Han kvitterer desuden for regeringens velvilje til at se på området og glæder sig over, at ministeren deltager på sprogtopmøde med oplæg om de nationale overvejelser, der vil støtte komitéens arbejde og styrke opmærksomheden omkring sprogområdets vigtighed.
Stærke sprogfærdigheder binder os tættere sammen
Tysklands ambassadør i Danmark, Anke Meyer, ser frem til at drøfte fremtidige samarbejdsmuligheder. Med hendes omfattende erfaring som viceambassadør fra 2015–2020 har hun et dybt kendskab til Danmark og vigtigheden af sproglige kompetencer for det dansk-tyske samarbejde.
–Tysk er ikke blot et sprog. Det er en bro mellem Danmark og Tyskland, mellem vores kulturer, vores økonomier og menneskerne. Tysk giver adgang til Europas største sprogområde. At styrke de sproglige kompetencer er derfor en investering i fremtiden, siger ambassadør Anke Meyer.
Den nationale sprogkomité nedsættes i begyndelsen af 2026, og skal bestå af regionale og lokale politikere samt medlemmer, der repræsenterer uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsmæssige områder, herunder selvfølge også de unge, som det i høj grad handler om.
Sprogkomitéen skal:
- Pege på aktuelle udfordringer og muligheder inden for fremmedsprogsområdet i Danmark
- Udarbejde konkrete forslag til politiske og strukturelle ændringer, der kan styrke fremmedsprog på alle niveauer af uddannelsessystemet.
- Samarbejde med relevante interessenter, herunder uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og politiske beslutningstagere, for at fremme komitéens målsætninger.
- Samle og dele viden om god praksis på sprogområdet.
- Styrke sprogfagene i grundskolen samt på ungdomsuddannelserne,
- Styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.
Nøgleord
Kontakter
Bent B. Graversen (V)Formand, Udvalg for Regional Udvikling og medlem af Udvalg for Lighed i Sundhed
Tlf:2020 3059bent.graversen@rr.rm.dklink.rm.dk/BentBGraversenKim Kofod HansenUdviklingsdirektør, Regional Udvikling, Region Midtjylland
Tlf:20434304kim.kofod.hansen@ru.rm.dkHenrik LodbergKontorchefRegional Udvikling, Region Midtjylland
Kultur og Uddannelse
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerBilleder

Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Region Midtjylland klar med nyt psykologtilbud til unge voksne9.10.2026 08:26:50 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober startede regionalt tilbud om gratis psykologbehandling til unge mellem 18 og 24 år med let til moderat depression eller angst. Region Midtjylland har åbnet fem nye ungeklinikker og samarbejder med private behandlere. En del af opgaven bliver at nedbringe stor venteliste.
Kunst på hospitalet skal give patienter ro og håb1.10.2026 09:49:37 CEST | Pressemeddelelse
Tre billedkunstnere er i fuld gang med værker, som skal skabe ro, håb og bedre rammer for patienter, pårørende og medarbejdere på hospitalerne i Gødstrup, Silkeborg og Viborg.
Bliv vaccineret mod influenza og covid-19 fra 1. oktober28.9.2026 10:11:17 CEST | Pressemeddelelse
Nu går årets vaccinationsindsats i gang. Fokus er på at beskytte de borgere, der har størst risiko for et alvorligt sygdomsforløb.
Selvkørende kollektiv transport rykker tættere på i Region Midtjylland24.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere afgange og et bedre transporttilbud. Selvkørende teknologi kan på sigt give nye muligheder for passagererne i den kollektive trafik.
Ny aftale sikrer samme hjælpemidler på tværs af hospital og kommune16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver både tid og øvelse at lære, hvordan man bruger et urologisk hjælpemiddel som fx et kateter. En ny aftale mellem Region Midtjylland, Region Syddanmark og 34 kommuner sikrer, at borgere fremover kan få de samme hjælpemidler leveret i hjemmet, som de lærte at kende på hospitalet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum