Nordisk Film henter historiske kostumer hjem til samlingen: ”Vi glæder os til at vise kostumerne frem for vores mange besøgende”
10.12.2025 12:42:05 CET | Nordisk Film | Pressemeddelelse
Mandag aften kunne armene løftes i vejret, da Nordisk Film på en onlineauktion hos Bruun Rasmussen sikrede sig en række historiske kostumer til samlingen i Valby.

Mellem kl. 21.45 og 22.15 var stemningen høj hos Nordisk Film, hvor medarbejdere sad klistret til skærmen for at byde med i de afsluttende minutter af onlineauktionerne. Her lykkedes det nemlig at sikre flere historiske kostumer fra ”Matador”, ”Mafiaen – det er osse mig!” og den Oscar-nominerede ”Qvitoq”.
”Det er glædeligt, at det er lykkedes os at få mulighed for at hente flere af kostumerne hjem til Nordisk Film. Kostumerne repræsenterer nogle af vores mest folkelige produktioner, som fortsat spreder glæde i dag,” siger Frederik Hougaard Randrup, der til dagligt er formidler på Nordisk Film.
Kostumerne har indtil nu været ejet af en privat samler i Nordjylland.
Hvad Nordisk Film har hjemkøbt:
Ingeborg Skjerns kjole fra sidste afsnit af ”Matador” ved navn ”New Look”:
Skabt af kostumedesigner Ulla Houmann og syet på Scene 2 på Nordisk Film.
Susse Wolds hjemmebukser fra ”Matador”:
Bukserne blev brugt i scener i Varnæs-familiens hjem, bl.a. i episode 8 og 9.
Maude Varnæs’ frakke i thaisilke fra ”Matador”:
Frakken bæres af Maude Varnæs i episode 12 og 13.
Dirch Passers kjole fra ”Mafiaen – det er osse mig!”:
Dirch Passer bærer kjolen i slutscenen af filmen.
Astrid Villaumes anorak fra ”Qvitoq”:
Astrid Villaume bar denne anorak under optagelserne til Erik Ballings Oscar-nominerede.
Nordisk Film forventer at udstille de nyerhvervede kostumer på de populære rundvisninger i Valby fra foråret 2026, hvor de vil indgå i den nuværende kostume- og rekvisitsamling.
”Vi er blandt andet glad for, det lykkedes os at sikre Ingeborg Skjerns kostume fra det sidste afsnit af ”Matador”. Siden sin premiere har ”Matador” samlet generationer, og nu er flere af seriens kostumer vendt tilbage til det sted, hvor de blev skabt, og hvor de hører til. I foråret 2026 vil de nytilkomne kostumer kunne opleves af besøgende på rundvisninger hos Nordisk Film,” lyder det videre fra Frederik Hougaard Randrup:
”Vi glæder os til at vise kostumerne frem for vores mange besøgende, som forhåbentlig bliver lige så begejstrede for at gense dem, som vi er," siger han.
Kontakter
Frederik Hougaard Randrup
Formidler, Nordisk Film
+45 21633779
frederik.randrup@nordiskfilm.com
Billeder







Om Nordisk Film
Nordisk Film skaber underholdning og oplevelser fokuseret på storytelling på tværs af platforme. Vi producerer, markedsfører og distribuerer film og serier, driver Nordisk Film Biografer, står bag globale computerspilselskaber og PlayStation i Norden og Baltikum. Vi er en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.
Følg pressemeddelelser fra Nordisk Film
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nordisk Film
”Blinkende lygter” er stadig danskernes favoritfilm nummer ét23.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
”Ternet Ninja”-filmene, ”Festen” og ”Midt om natten” er nye på top-10-listen over vores alles danske favoritfilm, viser YouGov-undersøgelse for Nordisk Film+. For vi elsker at filmhygge i sofaen med danske film.
Norske Filmweb køber Kino.dk17.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kino.dk, den landsdækkende platform for filmnyheder og salg af biografbilletter, bliver styrket og fremtidssikret med ny ejer, der har knap 30 års erfaring i at udvikle digitale løsninger til film- og biografbranchen. Nuværende chefredaktør Daniel Bentien bliver udnævnt til adm. direktør for Kino.dk.
Danskernes favoritfilm får nyt hjem hos Nordisk Film24.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Film har overtaget alle udnyttelsesrettigheder til en lang række af de mest populære danske film fra produktionsselskabet M&M Productions.
Nordisk Film Biografer er klar med endeligt forslag til Palads4.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere års omfattende dialog og tilpasninger er Nordisk Film Biografer nu klar til at indlevere det færdige forslag til fremtidens Palads-biograf. Det nye forslag, der bl.a. er reduceret i højde, bevarer minimum 90 % af den oprindelige facade, reducerer planlagt kælder betydeligt og rummer et hotel i stedet for kontorlejemål, er kulminationen på en fire år lang proces. Projektet står nu foran politisk behandling.
Stiftere køber Flashbulb Games tilbage29.8.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Games har solgt computerspilselskabet Flashbulb Games tilbage til de oprindelige stiftere, Ole Teglbjærg, Mikkel Thorsted, Lasse Outzen og Rune Dittmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum