Nikolaj Kunsthal

Et shortcut til samtidens kunst

Del

Hvad har billedkunstnerne Apolonia Sokol, Noah Umur Kanber, Inuuteq Storch, Marie Kølbæk Iversen, Tine Bek og Benedikte Bjerre tilfælles? De er alle en del af udstillingen Københavnerstykker II, der kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar. Mere end 230 værker udgør tilsammen en genvej til samtidens kunst, som den afspejles i Københavns Kommunes indkøb af kunst gennem de sidste fire år. 

Tine Bek , Space T-shirt, 2018. Fotografi 40 x 50 cm
Tine Bek , Space T-shirt, 2018. Fotografi 40 x 50 cm

Samtidskunst er i konstant forandring. Det er en del af dens natur. Den unddrager sig faste definitioner og udfordrer vores blik. Nogle gange virker den utilgængelig og konfronterende, andre gange nærmest blid, sanselig og dragende. Med sin åbne form og mange udtryk kan samtidskunsten hjælpe os med at se verden fra nye vinkler og reflektere over den tid, vi lever i. Og den spejler ikke kun nuet – den peger også ofte fremad og varsler samtaler og dagsordener, der kan hjælpe os med at blive klogere på de dilemmaer og udfordringer, som venter os. 
 
Et shortcut til samtidens kunst 
Udstillingen Københavnerstykker II fastfryser tiden for en stund. Det giver gæster i Nikolaj Kunsthal en unik mulighed for at opleve et kalejdoskopisk øjebliksbillede af vores egen tids kunst. Lige her og nu. Udstillingen indeholder nemlig alle de mere end 230 værker skabt af knap 150 kunstnere, som Rådet for Visuel Kunst har indkøbt til Københavns Kommune i perioden 2022-2025. Læs mere om Rådet for Visuel Kunst og dets medlemmer her.  
 
Kunstsamlingen indeholder værker af etablerede og velkendte navne som Jens Haaning, Apolonia Sokol & Noah Umur Kanber, Tine Bek og Inuuteq Storch. Sidstnævnte præsenterede udstillingen Rise of the Sunken Sun i Den Danske Pavilion på Venedig Biennalen i 2024. Men samlingen tæller også værker af helt nye talenter som fx Aia Sofia Coverley Turan, Davide Hjort Di Fabio, Ioana Ispas og Martha Hviid.

Inuuteq Storch, Soon Will Summer Be Over, 2023. Fotografi 73 x 49 cm Courtesy of the artist and Wilson Saplana Gallery

Adgang til original kunst uden for museernes mure  
Når værkerne ikke er udstillet i Nikolaj Kunsthal, hænger de på København Kommunens institutioner og arbejdspladser. Placeringen af de enkelte udlånte værker bliver besluttet i tæt dialog med ansatte og brugere, så de meningsfuldt og inspirerende kan bidrage til at skabe en særlig værdi, der hvor de er installeret. Samlingen udspringer af et ønske om at understøtte kunstoplevelser, der udspiller sig udenfor museer, kunsthaller og konventionelle udstillingssteder. Samlingens værker kan til dagligt opleves på fx biblioteker, rusmiddelbehandlingssteder, jobcentre, skoler og borgmesterkontorer – til glæde for både borgere og medarbejdere i Københavns Kommune. Og Rådet for Visuel Kunsts systematiske indkøb, der foretages direkte hos kunstnere, på gallerier, kunstnerdrevne udstillingssteder og kunstmesser, understøtter samtidig også hele den københavnske samtidskunstfødekæde.

Apolonia Sokol & Noah Umur Kanber, Dina, 2025. Olie på lærred, specialfremstillet ramme 18 x 14 cm

Nyt initiativ genoptager gammel tradition 
Udstillingen Københavnerstykker II markerer fortsættelsen af en nyere tradition, hvor Nikolaj Kunsthal præsenterer de nyindkøbte værker i kunsthallens historiske rammer på Nikolaj Plads. Samtidig er der tale om en genoplivning af en ældre praksis, som i en årrække har været på standby. Gennem flere årtier – blandt andet i 1969, 1972 og 1976 – har nyindkøbte værker været vist i det, der i dag hedder Nikolaj Kunsthal. 

Som Københavns Kunsthal er det både naturligt og meningsfuldt, at samlingen – der udgør københavnernes fælles kunsteje – igen vises netop her. Kunsthallens viden, erfaring og infrastruktur skaber de bedste rammer for, at endnu flere af byens borgere og besøgende kan opleve den store samling.  
 
Københavnerstykker II kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar til 6. april 2026. Der er fernisering torsdag d. 5. februar kl. 16:00-20:00. Der musik ved dj Josefine Winding, performance af Lotte Sigh og gratis øl fra Depanneur – til de første og de hurtige! 

Anne Marie Ploug, Opus, 2013. Træsnit collage 300 x 240 x 10 cm
Blågårdskole, Anne Marie Ploug, Opus Laura Stamer

Københavnerstykker – en ny tradition 
Nikolaj Kunsthal lagde tilbage i sommeren 2022 lokaler til den allerførste udstilling under titlen Københavnerstykker. Dengang præsenterede Rådet for Visuel Kunst de 154 kunstværker, som de på vegne af Københavns Kommune havde indkøbt i perioden 2018-2021. I forbindelse med udstillingen skrev Weekendavisens Anna Raaby Ravn bl.a. følgende:  

"Ordet »kommune« er ikke kønt, dets farver er leverpostej-og havregrødslignende, det rimer på åndsforladte termer som »administration«, »hæve-sænke-bord«, »årshjul«, »mellemleder« og »e-Boks«, men Københavns Kommunes kunstsamling er på ingen måde leverpostejfarvet, men legende og alsidig. Trods en til tider lidt for tidstypisk kuratering er jeg ikke bare imponeret over samlingens bredde og format, men også over Rådet for Visuel Kunsts evne til at omsætte dets ret beskedne husholdningsbudget til en så omfattende samling. Om året indkøber Rådets otte medlemmer kunst for omtrent 700.000 kroner – det, der altså svarer til omtrent to sygeplejerskers årsløn. Med indkøbene støtter Københavns Kommune det såkaldte vækstlag i Københavns kunstmiljø, og på den måde er “Københavnerstykker“ også en fortælling om en kulturpolitisk ordning, der virkelig fungerer." 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Ann Lislegaard, Oracles, Owls, 2020. Silketryk 120 x 80 cm
Ann Lislegaard, Oracles, Owls, 2020. Silketryk 120 x 80 cm
Download
Jakob Brugge, Echo X-ray Pappa Lima Oscar Romero Echo, 2023. Polyester, bomuld
Jakob Brugge, Echo X-ray Pappa Lima Oscar Romero Echo, 2023. Polyester, bomuld
Download
Ioana Ispas, Swan, 2021.Jesmonite 78 x 32 x 52 cm
Ioana Ispas, Swan, 2021.Jesmonite 78 x 32 x 52 cm
Mads Holm
Download
Benedikte Bjerre, Starry Night, 2022. Direkte bronzestøbning af brød
Benedikte Bjerre, Starry Night, 2022. Direkte bronzestøbning af brød
Download
Inuuteq Storch, Soon Will Summer Be Over, 2023. Fotografi 73 x 49 cm
Inuuteq Storch, Soon Will Summer Be Over, 2023. Fotografi 73 x 49 cm
Courtesy of the artist and Wilson Saplana Gallery
Download
Anne Marie Ploug, Opus, 2013. Træsnit collage 300 x 240 x 10 cm
Anne Marie Ploug, Opus, 2013. Træsnit collage 300 x 240 x 10 cm
Download
Anne Marie Ploug, Opus. Installeret på Blågårdskole
Anne Marie Ploug, Opus. Installeret på Blågårdskole
Laura Stamer
Download
Tine Bek, Space T-shirt, 2018. Fotografi 40 x 50 cm
Tine Bek, Space T-shirt, 2018. Fotografi 40 x 50 cm
Download

Links

Kort om Rådet for Visuel Kunst

Københavns Kommune understøtter og investerer systematisk i samtidens billedkunst gennem Rådet for Visuel Kunst. Rådet arbejder med afsæt i et kommissorium, der har fokus på at bidrage til fremme af den visuelle kunst i hovedstaden. Rådet indkøber kunst til kommunens samlinger og behandler desuden ansøgninger om støtte til visuel kunst. Den indkøbte billedkunst udsmykker til dagligt kommunens mange lokationer – fra biblioteker og borgmesterkontorer til jobcentre og bosteder for psykisk syge.

Rådet for Visuel Kunst består af otte medlemmer. De tre er udpeget som medlemmer af Borgerrepræsentationen, mens fem er udpeget som kunstnerisk sagkyndige efter indstilling fra faglige organisationer. Kunst & Historie i Kultur- og Fritidsforvaltningen fungerer som sekretariat for Rådet for Visuel Kunst. Læs mere om Københavns Kommunes kunstindkøb og Rådet for visuel kunst.   

Om Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Kunsthal præsenterer især dansk samtidskunst i unikke historiske omgivelser midt i København.

Kunsthallen er beliggende i den gamle Sankt Nikolaj Kirke, der kan dateres tilbage til 1200-tallet. Den smukke arkitektur indgår i samspil med skiftende udstillinger, senest af bl.a. Shane Brox, Mikkel Carl, Radar Contemporary, Ditte Ejlerskov og Nikoline Liv Andersen. Nikolaj Kunsthal har sit fokus på Københavns samtidskunstscene og er optaget af kunstmøder på tværs af genrer, medier og formater.

Kunsthallen præsenterer også løbende koncerter, performances, omvisninger, middage, talks og ikke mindst det nye udstillingsrum Platform, der er dedikeret til unge kunstnere og kuratorer. Læs mere på nikolajkunsthal.dk         

Følg pressemeddelelser fra Nikolaj Kunsthal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nikolaj Kunsthal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye