Hempel Fonden køber Molslaboratoriet, Asnæs-halvøen og Nørholm Gods for at etablere en samlet hub for naturgenopretning i Danmark

Initiativet skal dermed understøtte den udvikling, der i Danmark er igangsat med Den Grønne Trepartsaftale, samt ikke mindst finde veje til, hvordan Danmark kan opfylde de internationale og forpligtende aftaler for biodiversitet i regi af EU og FN.

”Med Vildmarken vil vi samle forskere fra ind- og udland, studerende, praktikere og naturinteresserede i arbejdet med at finde de løsninger, der giver mest biodiversitet for pengene, når vi i Danmark skal omlægge store dele af vores areal til natur. Samtidig vil vi gentænke naturformidlingen og bidrage til en større forståelse for naturen – alt imens vi i praksis omlægger til biodiversitetsrig natur fire meget markante steder i Danmark,” siger Anders Holm, CEO i Hempel Fonden

Vildmarken skal derfor:

• Udvikle og gennemføre store cases på naturgenopretning med rewilding som metode i samarbejde med blandt andet forskere
• Understøtte forskere og studerende i at bidrage til de bedste løsninger ved blandt andet at stille vores arealer og faciliteter til deres rådighed 
• Understøtte, at rewildingprojekter i Danmark og EU forbindes og lærer af hinanden
• Formidle viden om løsninger og evidens for, hvad der virker til lodsejere, naturforvaltere og andre vigtige beslutningstagere
• Inspirere til nye projekter og større forståelse for naturen hos især børn og unge gennem ny og innovativ formidling og undervisning

De fire vildmarker, som i alt udgør knap 2.500 hektarer, repræsenterer vidt forskellige naturtyper med forskellige problemstillinger – og kræver derfor også vidt forskellige løsninger.

Molslaboratoriet, der i dag er ejet af Naturhistorisk Museum Aarhus, bliver et fysisk centrum for Vildmarken, med mange slags aktiviteter.

Hempel Fonden har fra start af indgået samarbejdsaftaler med både Aarhus Universitet og Københavns Universitet, som skal sikre, at forskningen igangsættes fra begyndelsen og samtidig styrkes den feltbaserede undervisning markant, så flere kommende biologer får undervisning i Vildmarken.

”Med Vildmarken skaber vi en ny ambitiøs ramme, hvor forskning, undervisning og praksis går hånd i hånd. Målet er at udvikle og afprøve løsninger, der kan sætte nye standarder for naturgenopretning i Danmark – og samtidig bidrage til den internationale udvikling på området. Vi vil understøtte og facilitere at alle, der arbejder med biodiversitet, eller ønsker at gøre det, kan søge viden og inspiration,” siger Thor Hjarsen, projektchef i Hempel Fonden.

Forskningsverdenen ser store muligheder i initiativet og de nye samarbejder. På Aarhus Universitet ser professor Jens-Christian Svenning frem til den samlede nye nationale viden, der vil blive skabt:

“Vildmarken skaber en enestående national ramme for forskning, undervisning og praksis i naturgenopretning. De fire områder giver unikke muligheder for at undersøge, hvordan rewilding – genetablering af naturlige processer – mest effektivt kan fremme biodiversitet i danske landskaber. Samarbejdet gør det muligt at udvikle ny viden, styrke feltbaseret undervisning og levere evidensbaserede løsninger, der kan understøtte Danmarks ambitioner for natur og biodiversitet”, siger Jens-Christian Svenning, professor og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) ved Aarhus Universitet.

Også på Københavns Universitet ser de frem til de muligheder, som Vildmarken skaber – særligt med fokus på koblingen mellem forskning og praksis:

”Samarbejdet med Hempel Fonden giver vores studerende og kommende forskere en unik mulighed for at følge og undersøge nogle af de mest spændende initiativer inden for biodiversitet og naturgenopretning. Vores kandidater spiller en nøglerolle i at realisere den grønne trepart og biodiversitetsmålene, og disse ‘naturlaboratorier’ i Vildmarken skaber ideelle rammer for ekskursioner og feltarbejde – noget, de studerende både værdsætter og fagligt styrkes af. Samarbejdet åbner for både korte projekter og flerårige forskningsforløb, som vil løfte både vores uddannelser og forskning på SCIENCE”, siger Andreas de Neergaard, professor og prodekan for uddannelse på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Initiativer der igangsættes med det samme

• Forskning – samarbejde med Københavns Universitet og Aarhus Universitet om nye forskningsaktiviteter, der skal sikre, at Vildmarken både udvikles på baggrund af ny viden og bidrager til ny forskning og best practice.
• Undervisning – markant styrkelse af feltbaseret biologiundervisning, som i kobling til andre markante europæiske rewildingprojekter, forventes at give 1.500 kommende biologer og naturforvaltere, der uddannes på Aarhus og Københavns Universitet, feltkurser og undervisning i vildmarkerne i de kommende år.
• Skolesamarbejder – alle landets skoler får mulighed for at komme i vildmarkerne og lære om naturen og rewilding. Undervisningsmaterialer og læringsforløb er gratis for alle.

• Rewilding Festival - Den første europæiske Rewilding Festival afholdes i Danmark i 2026 i samarbejde med den pan-europæiske organisation Rewilding Europe. Over 100 rewilding-initiativer og medlemmer af det europæiske rewilding-netværk inviteres til at udveksle viden.

• International konference – i samarbejde med den engelske NGO, Citizen Zoo, bringes den 3. internationale rewilding-konference til Danmark i 2027.
• Involvering af unge – der ydes støtte til at Det Grønne Ungdomsmøde bliver afholdt på Molslaboratoriet i 2026.
• Netværk – sammen med andre interesserede etableres et dansk rewilding-netværk med fysisk base på Molslaboratoriet, som skal facilitere og accelerere mere vild natur i Danmark.
• Kommunikation – oprettelse af en ny vidensplatform, Vildmarken.dk, for ny viden om rewilding og biodiversitet i Danmark, samt internationalt kommunikationssamarbejde med den globale medieorganisation Imagine5, som skal sætte fokus på resultater af rewildinginitiativer i Europa, herunder Danmark.

• Evidens – I første halvdel af 2026 samler vi førende forskere for at skabe et samlet overblik over den eksisterende evidens for effektiv naturgenopretning – og for at identificere de områder, hvor der er behov for mere forskning og praktisk afprøvning i de kommende år.

FAKTA: Om vildmarkerne

Molslaboratoriet (147 ha)
I 80 år har Molslaboratoriet været centrum for forskning og naturforvaltning. I 2016 blev der igangsat Danmarks mest ambitiøse forskningsbaserede rewildingprojekt med helårsgræssende heste og kvæg. Området er fredet og en del af Natura 2000. Hempel Fonden udvikler stedet til at blive et centrum for forskning, undervisning og formidling.

Asnæs Vildmark (640 ha)
Asnæs-halvøen rummer et kuperet morænelandskab med skov, agerjord, dramatiske kystskrænter og overdrev. Arealet har hidtil været drevet som økologisk landbrug, men omdannes nu til en vildmark med natur gennem rewilding med store planteædere, naturlig hydrologi, urørte skove og nye overdrevsarealer. Spidsen af halvøen er en del af Natura 2000.

Nørholm Vildmark (870 ha)
Ejendommen rummer i dag både landbrugsarealer og plantager, samt allerede eksisterende natur. Nørholm Hede og de tilhørende arealer er Natura 2000-beskyttet og rummer sjældne naturtyper og arter – fra odder og ulv til sjældne svampe og insekter. Heden er under tilgroning, og Fonden vil sikre den sårbare natur gennem skånsom rydning af bl.a. bjergfyr, ekstensiv helårsgræsning og en forbedret hydrologi.

Saksfjed Vildmark (813 ha)
Et af Danmarks største igangværende rewilding-initiativer, hvor tidligere landbrugsjord siden efteråret 2023 omlægges til vild natur. Området rummer i dag bl.a. tauros-okser, exmoor-heste, galloway-kvæg, samt store bestande af hjortevildt. Saksfjed Vildmark er en del af Natura 2000 og huser mange sjældne arter.

Samlet areal: 2.470 hektar                

_________

Fælles for alle vildmarkerne er, at beskyttelsen og genopretningen sker gennem rewilding, hvor der gives plads til de naturlige processer, som arter og økosystemer er afhængige af. I vildmarkerne tilpasses dyrebestanden løbende, så den balancerer med områdets naturlige fødegrundlag. Der følges en praksis, hvor der foretages fuld tilstrækkelig fodring af dyrebestanden, så snart det ser ud til, at der vil kunne opstå et behov for det.