Psykiatrifonden

Hjælp til familier med psykisk sygdom – nu på engelsk, ukrainsk og arabisk

10.12.2025 11:06:02 CET | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse

Del

Når forældre rammes af psykisk sygdom, er det vigtigt at tale med børnene om sygdommen, for psykisk sygdom påvirker hele familien. Det har Kombu, som Psykiatrifonden driver, skrevet en gratis folder om. Den er nu oversat til engelsk, ukrainsk og arabisk, så endnu flere børn kan få støtte og hjælp.

Billede af folderne, som artiklen handler om.
En folder om at tale med sit barn om psykisk sygdom i familien er nu oversat til arabisk, engelsk og ukrainsk. Den kan downloades gratis hos Kombu - Kompetencecenter for børn og unge i familier med psykiskm sygdom på kombu.dk Psykiatrifonden

Omkring 2 ud af 5 børn herhjemme vokser op i en familie med psykisk sygdom. Det er vigtigt at tale med børnene om forældrenes psykiske sygdom. For børn mærker, hvordan deres forældre har det, og hvis de ikke får nogen forklaring, kan de tro, at forældrenes tilstand er deres skyld. De kan have brug for at stille spørgsmål og tale om sygdommen. Og det er børn, der selv lever med en højere risiko end andre for at udvikle psykiske udfordringer eller sygdom.  

Kombu – Det nationale kompetencecenter for børn og unge i familier med psykisk sygdom – er drevet af Psykiatrifonden og arbejder med at klæde fagpersoner på til at opspore og støtte børn og unge i familier med psykisk sygdom. Det er her, folderen er udarbejdet og nu oversat til engelsk, ukrainsk og arabisk.

Folderen kan være relevant for pædagogen, der møder forældrene i daginstitutionen, for sundhedsplejersken, der møder forældrene i hjemmet, for læreren, der møder forældrene i skolen eller jobkonsulenten, der møder en forælder i jobcentret. 

Flere af de kommuner, som er en del af Kombu i dag, har efterlyst materiale oversat til andre sprog. 

Man finder de oversatte materialer under ”Værktøjer” på www.kombu.dk  

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Psykiatrifonden: I debatten om sundhedsforsikringer i psykiatrien må vi have øjet på bolden19.3.2026 14:42:24 CET | Pressemeddelelse

De lange ventetider til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien er uacceptable, mener Psykiatrifonden. Derfor er debatten om ulighed i behandling i psykiatrien vigtig. "Men vi bliver nødt til at løfte debatten op på et højere plan. Vi må ikke glemme det langsigtede mål om at genopbygge psykiatrien, selvom situationen kalder på handling nu og her," siger direktør Marianne Skjold som kommentar til dagens debat om sundhedsforsikringer.

Historisk ringe tal for udredning: Børneliv går i stå, og familier går i stykker13.3.2026 12:41:14 CET | Pressemeddelelse

Kun 16 procent af de børn, der har brug for hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien, blev udredt til tiden i 2025. Det viser nye tal fra Sundhedsdatabanken. Loven siger, at det skal ske inden for 30 dage, men reelt går der i gennemsnit 163 dage. Tallene markerer endnu et lavpunkt. Psykiatrifonden anerkender, at man forsøger at rette op, men der er lang vej endnu. “Imens går børneliv i stå, og familier går i stykker,” siger direktør Marianne Skjold.

Ny national sundhedsprofil understreger behov for flere psykiatriplaner5.3.2026 11:50:41 CET | Pressemeddelelse

Danskernes mentale trivsel er under pres. Flere oplever stress, søvnbesvær og mistrivsel. Samtidig er den sociale ulighed i sundhed fortsat tydelig. Det viser Den Nationale Sundhedsprofil, som blev offentliggjort i dag. “Det understreger, hvor central, mental sundhed er på alle politikområder og for hele velfærdssamfundet. Derfor skal vi være indstillet på flere psykiatriplaner og langsigtede investeringer i mange år,” mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye