FDE Fonden uddeler 1,2 mio. kr. til projekter, der styrker transportbranchen
10.12.2025 11:51:10 CET | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
Fra nye undervisningsmaterialer og trafiksikkerhed til faglige forløb og unges vej ind i branchen. 26 projekter får støtte i FDE Fondens anden ansøgningsrunde 2025.

FDE Fondens bestyrelse har netop gennemført årets anden ansøgningsrunde og uddeler i alt 1,2 mio. kr. til projekter, der på forskellig vis bidrager til udvikling, læring, fællesskab og sammenhold i transportbranchen. Ansøgningsfeltet var bredt. I alt 31 projekter søgte om støtte for i alt 2 mio. kr., og 26 af dem kunne imødekommes helt eller delvist.
”Vi er stolte af at kunne støtte så mange stærke initiativer. FDE Fonden har som formål at give noget tilbage til branchen, og de projekter vi har valgt, skaber værdi både for fagligheden, for fællesskabet og for næste generation af chauffører og transportmedarbejdere,” siger FDE Fondens formand Jens Iwer Petersen.
Projekter der løfter både mennesker, faglighed og historien om transportbranchen
De støttede projekter viser en markant bredde i årets ansøgningsfelt. Flere projekter har til formål at styrke undervisning og faglighed i branchen gennem nye læringsmaterialer, undervisningsteknologi og faglige forløb.
Årets uddeling omfatter blandt andet:
- Udvikling af nyt læringsmateriale målrettet børn via Børnenes Trafikskole.
- Podcastserien “Unge bag rattet”, der giver unge et indblik i chaufførfaget.
- Droner og lagerautomater til undervisningsbrug.
- Tilskud til diverse transportrelaterede studieture.
En samlet oversigt over de støttede projekter kan ses på fondens hjemmeside under Donationer 2. halvår 2025.
Næste ansøgningsrunde til FDE Fonden har deadline den 31. marts 2026. Fonden opfordrer alle relevante aktører i og omkring transportbranchen til at ansøge.
Kontakter
Jens Iwer PetersenFormand for FDE Fonden
Tlf:20201952jip@fdefonden.dkUlla M. ThietjeAdministrator
Tlf:74671233umt@itd.dkHelene Gohr PetersenKommunikationskonsulent
Tlf:60208970hgpe@itd.dkLinks
FDE Fonden
FDE Fonden blev etableret 1. november 2009.
Fonden blev stiftet af International Transport Danmark (ITD) på organisationens generalforsamling.
Fondens formål er at give tilbage til transportbranchen gennem støtte til forskellige transportrelaterede projekter.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Nu kan der søges støtte til projekter, der udvikler vejgodstransporten2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
FDE Fonden, stiftet af brancheorganisationen International Transport Danmark (ITD), har åbnet årets første ansøgningsrunde og inviterer virksomheder og uddannelsesinstitutioner til at søge støtte til projekter, der udvikler fremtidens vejgodstransport. I denne runde håber fonden blandt andet at modtage ansøgninger om støtte til etablering af flere offentligt tilgængelige snebroer.
Brancheformand tordner mod reducerede toldåbningstider24.2.2026 16:15:14 CET | Pressemeddelelse
Toldstyrelsens sene udmelding om markant reducerede åbningstider skaber stor usikkerhed, presser virksomhedernes planlægning og risikerer at føre til store forsinkelser – selv efter mindre justeringer, siger formanden for International Transport Danmark (ITD).
International Transport Danmark sætter stævning af ministerier i bero29.1.2026 13:29:24 CET | Pressemeddelelse
Brancheorganisationen International Transport Danmark sætter sin stævning af Transportministeriet og Skatteministeriet i bero. Det sker, fordi organisationen er i dialog med transportministeren om en revideret bødemodel for den kilometerbaserede vejafgift, oplyser branchedirektøren.
Rekordmange transporteffektive lastbiler på de danske veje19.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af grønne og transporteffektive vogntog på de danske veje fortsætter med at stige. Alligevel bremser de politiske rammer fortsat udbredelsen af de ekstra lange dobbelttrailervogntog.
Fond åbner for indstillinger til initiativpris i transportbranchen15.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FDE Fonden har nu åbnet for indstillinger til den årlige Initiativpris, som hylder initiativer, der bidrager til udvikling, inspiration og fornyelse i den danske godstransport- og logistikbranche.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum