Vestdanmark i spil som ny datacenterregion: Microsoft ser mod Varde og Esbjerg
11.12.2025 07:00:00 CET | Varde Kommune | Pressemeddelelse
Tre datacentre i to kommuner og en historisk milliardinvestering. Microsoft planlægger sin hidtil største investering i Danmark i Varde og Esbjerg Kommuner.
Microsoft offentliggør i dag, at virksomheden ønsker at etablere en ny datacenterregion i Danmark med udgangspunkt i placeringer i både Varde og Esbjerg Kommuner.
Udmeldingen markerer et væsentligt skridt for begge kommuner, der igennem flere år har arbejdet strategisk for at tiltrække digital infrastruktur og datatunge virksomheder til området.
Den jyske vestkyst er allerede et vigtigt digitalt knudepunkt. Her lander flere af Europas centrale undersøiske fiberkabler, og med Energistyrelsens nylige udbud af tre nye havvindmølleparker, heraf to i Nordsøen, bliver regionen endnu mere attraktiv for den datadrevne industri.
Planen omfatter tre datacentre: to i Varde Kommune og ét i Esbjerg Kommune. Lodsejerne i de berørte projektområder er orienteret, og offentliggørelsen åbner for en bredere dialog med naboer og lokalsamfund efterhånden som projektet konkretiseres.
Den endelige investeringsbeslutning er truffet af Microsoft, men der pågår nu en myndighedsproces i begge kommuner.
Microsoft skønner, at de tre datacentre under konstruktionen vil beskæftige 1.200-1.400 personer per lokation. Cirka 500 ansatte vil have deres gang på tværs af de tre lokationer, når datacentrene er fuldt operationelle.
Understreger Varde Kommunes position på datafronten
I Varde Kommune har Microsoft fundet to placeringer. Den ene placering er et område på cirka 150 hektar på Ringkøbingvej nord for Tinghøj. Den anden er et område på cirka 79 hektar på Kastkærvej mellem Lunde og Nørre Nebel. Der vil være mulighed for at datacentrene kan kobles på fjernvarmenettet eller at overskudsvarmen fra datacentrene kan anvendes på en anden måde.
Lokalplanprocesserne for områderne forventes at blive igangsat i starten af 2026.
Vigtige internationale fiberkanaler går i land i Varde Kommune, og det er en infrastruktur, Varde Kommune har arbejdet strategisk med at udnytte - blandt andet ved at tiltrække datacentervirksomheder som Microsoft. Udmeldingen om at Microsoft ønsker at etablere datacentre i Varde Kommune, understreger, at Varde Kommune står stærkt på datacenterfronten. Kommunen har allerede flere storskalaprojekter i gang – heriblandt sektorkoblingsprojektet ved Krageris, hvor datacentrets overskudsvarme bruges til opvarmning af drivhuse. Ligeledes planlægger Energinet at etablere 400 kV og 150 kV-højspændingsstationen Furtmose i Varde Kommune.
”Varde Kommune har en unik forbindelse til hele Europas energinet, og vi har en ambition om at tiltrække nye industrier, der bidrager til vækst og udvikling. At internationale virksomheder som Microsoft nu kigger i vores retning og ønsker at investere i datacentre hos os, viser, at vores strategiske satsning på at tiltrække energitunge virksomheder – og dermed arbejdspladser – virker,” lyder det fra borgmester i Varde Kommune, Mads Sørensen (V).
Han understreger samtidig, at det er vigtigt for Varde Kommune at have en god dialog med borgerne i forbindelse med projektet.
”Vi ved, at det er projekter, der vil berøre flere lokalsamfund. Derfor går vi allerede i næste uge i gang med dialogen ude i lokalområderne,” siger han.
I forbindelse med lokalplanlægningen i Varde Kommune vil der være borgermøder, hvor borgere og interessenter har mulighed for at stille spørgsmål. For at give borgerne mulighed for at høre om projektet og stille spørgsmål til det, vil de første borgermøder blive holdt allerede 16. december i Lunde og 17. december i Tinghøj. Der vil blive holdt yderligere borgermøder i januar og februar.
Område vest for Bramming indgår i ny datacenterregion
Microsofts placering i Esbjerg Kommune tager udgangspunkt i et større areal på ca. 115 hektar vest for Bramming, hvor et datacenter evt. kan indgå direkte i det lokale energikredsløb. Placeringen er valgt, fordi området både har pladsen, energiinfrastrukturen og forbindelserne til at rumme et moderne datacenter.
Lokalplanprocessen forventes igangsat politisk i starten af 2026, og en endelig lokalplan kan være klar i efteråret samme år.
Esbjergs position blev tidligere i år understreget af kåringen som Årets Datacenterkommune, der hædrer kommunens evne til at tiltrække digitale investeringer og udvikle bæredygtige løsninger i samspil med forsyninger og virksomheder.
”Det er en fantastisk nyhed, at en global aktør har Bramming i søgelyset. Det viser med al tydelighed, at vores langsigtede arbejde bærer frugt. En stærk kombination af digital infrastruktur, grøn omstilling og et solidt erhvervsklima gør, at vi står enormt godt. Vores område er allerede et centralt dataknudepunkt i Nordeuropa, og med flere datacentre åbner der sig nye muligheder. Nu handler det om at fortsætte dialogen, så projektet kan blive en gevinst for både Bramming og hele kommunen,” siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen (V).
Kontakter
Mads SørensenBorgmester i Varde Kommune (V)
Tlf:21 26 81 53masp@varde.dkJesper Frost RasmussenBorgmester i Esbjerg Kommune (V)
Tlf:27 24 18 00jesra@esbjerg.dkSøren Toksvig JensenKommunikationschef i Varde Kommune
Tlf:61 63 98 01srej@varde.dkThomas ReilKommunikationschef i Esbjerg Kommune
Tlf:21379284thar@esbjergkommune.dkOm Varde Kommune
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Byråd investerer i velfærden og fremtiden11.9.2026 13:00:54 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune forbereder sig på en fremtid med en væsentligt ændret demografi og afsætter med budgetaftalen for 2027-2030 millioner til at styrke børne-, ældre- og socialområdet. Samtidig øges fokus på nødvendige investeringer i fremtidens vækst.
Danmarks største festival for samtidskunst kommer til Varde Kommune10.9.2026 13:09:45 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 17. september åbner Art Matter Local 2026 med en festlig eftermiddag i Varde Garten. Åbningsfesten bliver begyndelsen på fire dage, hvor Varde Kommune danner ramme om Danmarks største festival for samtidskunst med performances, udstillinger, værksteder, samtaler og nye kunstværker.
Verdensmesteren Melissa Mortensen fejres i hjembyen Varde3.9.2026 11:07:15 CEST | Pressemeddelelse
Varde har fået en verdensmester. Den lokale bokser Melissa Mortensen skrev historie, da hun natten til den 22. august vandt WBA-verdensmesterskabet i Californien. Nu hyldes hun ved to arrangementer i hjembyen.
Varde Kommune vil tilbage i toppen: Ny vækststrategi skal styrke erhvervslivet2.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune ender på en 38. plads i Dansk Industris årlige måling af erhvervsvenlighed. Placeringen rammer ikke ambitionen om en plads i toppen, og derfor er blikket rettet fremad. En ny vækststrategi, der skal styrke erhvervslivets muligheder og sætte fokus på kommunens potentialer, er på vej.
Flagdag markeres i Varde: Tak til alle udsendte27.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september hejser Varde Kommune flaget til ære for Danmarks udsendte, deres pårørende og dem, der mistede livet i Danmarks tjeneste. Dagen markeres med kransenedlægning, march gennem Vardes gader og en stor parade på Torvet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum