Psykiatrifonden

Ror over Atlanten til fordel for Psykiatrifonden

Del

I morgen, den 11. december, sætter Row For Change årerne i vandet med kurs mod Antigua i Caribien – med 5.000 km åbent hav foran sig. De tre danske roere har en stærk mission: at skabe opmærksomhed om mental sundhed og samle ind til Psykiatrifonden.

En avanceret robåd på havet med tre roere ombord.
Mental sundhed er noget, der ligger de tre roere nært. Derfor faldt valget på Psykiatrifonden, da de skulle beslutte, hvad deres indsamling skal gå til. Zax og Simon har familie og venner, der har været berørt af psykisk sygdom, og Kenni har mistet en god kammerat. World's Toughest Row

Row for Change – bestående af Simon Svendsen, Kenni Hansen og Zax Thiyakarajah – ror i en specialbygget robåd fra La Gomera i De Kanariske Øer med kurs mod Antigua. Turen er over 5.000 km lang og kræver omkring 35–40 dages konstant roning under barske forhold: uden følgeskib, med streng turnus for roning og hvile, og under ekstreme fysiske og mentale belastninger. De tre danske roere bliver en del af en meget lille gruppe af personer i verden, der har gennemført det legendariske 'World's Toughest Row'.

Vil kaste lys over unges psykiske udfordringer

Row For Change ønsker at sætte fokus på unges psykiske udfordringer og samle penge ind til Psykiatrifondens arbejde med rådgivning, forebyggelse og oplysning.

Læs mere om indsamlingen til Psykiatrifonden

 ”Ligesom vores hold krydser Atlanterhavet gennem både stille og oprørte vande, navigerer mange unge gennem perioder med psykiske udfordringer. Det er vigtigt for os at sætte fokus på,” siger Kenni Hansen på de tre roeres vegne.

To jyder og en østsjællænder bemander årerne

  • Simon Svendsen (43), Faxe Ladeplads
    Skipper og selvstændig fugemontør. Har tidligere krydset Atlanterhavet i en tomandsbåd på 50 dage.

  • Kenni Hansen (30), Aarhus
    Salgsdirektør og tidligere elitecykelrytter og løber ultraløb. Han ror med, fordi mental sundhed allerede har ramt mennesker tæt på ham.

  • Zaxsina Thiyakarajah (32), Holstebro
    Personlig træner, finansøkonom og professionel soldat i Forsvaret. Bor i Holstebro med sine to børn.

En mental og fysisk rejse ud over det sædvanlige

Mental sundhed er noget, der ligger de tre roere nært. Derfor faldt valget på Psykiatrifonden, da de skulle beslutte, hvad deres indsamling skal gå til. Zax og Simon har familie og venner, der har været berørt af psykisk sygdom, og Kenni har mistet en god kammerat.

Holdet forventes at nå Caribien i løbet af januar 2026 — afhængigt af vejr og havforhold. En overfart over Atlanten i robåd er ikke blot en fysisk test. Undervejs vil de eventyrlystne herrer komme ud for lidt af hvert, og de vil blive testet på deres styrke og udholdenhed, når søvnunderskud, isolation, ubarmhjertige bølger, begrænset komfort og selvforsyning i måneder stiller massive krav til besætningens fysik og psyke. Men det er netop dette ekstreme, Row For Change ønsker at bruge som symbol.

“Det kræver både mod og styrke ud over det sædvanlige at gennemføre turen over Atlanten. Jeg tror, de fleste ville give op bare ved tanken, men det kommer de tre ikke til, er jeg sikker på. Vi er meget taknemmelige for den støtte, Kenni, Zax og Simons ekstreme tur kaster af sig. Og vi sender dem afsted med store forventninger og et ønske om, at de når den anden ende af turen på bedste vis,” siger Marianne Skjold, der er direktør i Psykiatrifonden.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

En avanceret robåd på havet med tre roere ombord.
Mental sundhed er noget, der ligger de tre roere nært. Derfor faldt valget på Psykiatrifonden, da de skulle beslutte, hvad deres indsamling skal gå til. Zax og Simon har familie og venner, der har været berørt af psykisk sygdom, og Kenni har mistet en god kammerat.
World's Toughest Row
Download
De tre roere står med blå himmel i baggrunden og har hver en hånd på en åre, de holder sammen.
De tre roere med teamnavnet Row for Change ønsker at sætte fokus på unges psykiske udfordringer og samler penge ind til Psykiatrifondens arbejde med rådgivning, forebyggelse og oplysning.
World's Toughest Row
Download

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Gode råd til julen med psykisk sygdom i familien17.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

Juletiden vækker på samme tid både glæde og uro, uanset om man lever tæt sammen med et menneske, der har en psykisk sygdom, eller man selv har det. Det kan gøre december til en måned, hvor man passer ekstra meget på, men måske glemmer sig selv undervejs. Psykiatrifondens rådgivning er åben hele julen, og leder Liza Johnson har en række gode råd til jul i familier, hvor psykisk sygdom spiller en rolle.

Donation skal øge beboeres indflydelse i socialpsykiatrien16.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Et nyt undervisningsprogram for medarbejdere i sociale tilbud med støtte skal ruste både medarbejderne til en bedre dialog med den enkelte beboer og med tiden også psykisk sårbare i eget hjem om, hvordan de reelt har det, og hvad de har brug for. Målet er at bruge den viden til at tilrettelægge en socialfaglig indsats, hvor beboeren selv er med at sætte retning for den socialfaglige indsats. Projektet bliver derfor kaldt KOMPAS.

85 procent venter for længe – nu skal børn have hjælp12.12.2025 12:55:34 CET | Pressemeddelelse

Kun 15 procent af de børn og unge, der har brug for udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, fik hjælp til tiden i seneste kvartal. Resten, 85 procent, ventede for længe. Den gennemsnitlige ventetid er nu steget til 166 dage på landsplan. “I værste fald går familiens liv i opløsning,” siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden. Hun kalder på handling og forklaringer nu.

En skammens dag for dansk ret – især for mennesker med psykisk sygdom11.12.2025 12:23:20 CET | Pressemeddelelse

I dag har Folketinget vedtaget lovforslag nr. L 27, som stopper udbetaling af pension og kontanthjælp til mennesker i retspsykiatrien, hvis de har en anbringelses- eller behandlingsdom. Det kan betyde, at mennesker mister deres bolig og deres sociale liv. Det kan betyde, at de bliver kastet tilbage i ny kriminalitet og at deres psykiske sygdom forværres. "Det ved politikerne godt. Alligevel har et flertal i dag vedtaget at gå den vej – med åbne øjne," siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye