GF Nordvest i Holstebro har vokseværk
15.12.2025 06:30:00 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse
HOLSTEBRO: GF Forsikrings lokale kontor i Holstebro er vokset ud af de nuværende rammer på Viborgvej 41A og flytter derfor til større og mere tidssvarende lokaler.

– Vi har gennem længere tid siddet for tæt, med de nye lokaler får vi endnu mere plads til, at vores medlemmer fortsat kan få en god oplevelse. I de nye omgivelser får vi nemlig næsten dobbelt så meget plads og langt bedre muligheder for at betjene vores medlemmer i rolige og professionelle rammer.
Sådan siger Bjarne Thørring, afdelingsdirektør for GF Nordvest, der dækker hele det nordvestlige hjørne mellem Thyborøn, Lemvig, Struer og Holstebro. Det lokale kontor åbner i nye lokaler med flere arbejdsstationer og bedre mødefaciliteter. Den nye adresse bliver Lægårdvej 91, blot lidt over én kilometer fra den nuværende adresse i Holstebro.
Øget synlighed og bedre tilgængelighed
Med den nye placering ved Ringvejen er kontoret endnu nemmere at komme til – både for privat- og erhvervsmedlemmer, som der kommer stadig flere af. Bygningen er allerede tydeligt markeret med GF Forsikrings facadeskilte.
– Vi har døbt vores nye domicil ”GF Huset i Holstebro”, og man kan da heller ikke undgå at se, hvem der flytter ind. Den synlige placering og de dedikerede parkeringspladser gør det endnu lettere for medlemmerne at kigge forbi – og alle er som altid velkomne til bare at komme ind fra gaden, siger Bjarne Thørring.
Selvom den øgede synlighed er et plus, er det først og fremmest de forbedrede rammer, der har drevet beslutningen. Flytningen betyder bedre mødefaciliteter, mere arbejdsplads og en indretning, der er designet til at servicere medlemmerne endnu bedre.
Fremtidssikret – og klar til at vokse
Bjarne Thørring vurderer, at de nye lokaler er med til at fremtidssikre GF Nordvest.
– Vi får plads til at vokse, og jeg tror, vi er godt sikret de næste mange år. Vi regner også med, at medarbejderstaben vokser, så vi bliver omkring ti ansatte næste år, siger han.
Servicen over for medlemmerne forbliver uændret under flytningen, og alle henvendelser håndteres som normalt. Afdelingen lukker de gamle lokaler et par dage før åbningen på Lægårdvej.
GF Nordvest er en af i alt 30 selvstændige forsikringsklubber, der har en medlemsvalgt bestyrelse og sammen med GF Fonden ejer GF Forsikring.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
MELLEMØSTEN: GF Forsikring melder om ro på efter hektisk hjælpeindsats31.3.2026 11:51:43 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste af GF Forsikrings medlemmer, der har været påvirket på rejsen som følge af situationen i Mellemøsten, er nu kommet hjem i god behold.
GF TrekantOmrådet i Kolding er vokset ud af rammerne26.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
KOLDING: GF Forsikrings lokale kontor i Kolding er vokset ud af de nuværende rammer på Buen 2A og flytter derfor til større og mere tidssvarende lokaler.
GF Forsikring advarer: Pas på med at overlæsse din trailer25.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har der været så mange trailere på de danske veje. På tærsklen til trailerfolkets højsæson opfordrer GF Forsikring derfor nu til ekstra opmærksomhed på et ofte overset problem: Overlæs på traileren. Rigtig mange risikerer en ubehagelig overraskelse, lyder det.
Antallet af indbrud er steget: Tyvene ser med på danskernes sociale medier3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2024 til 2025 steg antallet af indbrud på landsplan. Hos GF Forsikring ser man en sammenhæng mellem anmeldte indbrud og aktive boligannoncer på nettet. Danskerne bør antage, at tyvene ser med, når huset skal sælges, lyder det.
På vej ud af dybfryseren: Tøvejr kan give husejere panderynker19.2.2026 13:32:19 CET | Pressemeddelelse
GF Forsikring forbereder husejere på det kommende tøvejr – en situation danskerne ikke er så vant til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum