HOFOR og Elimini fortsætter CO2-fangstprojekt – men planlægger ikke at søge statens støttepulje
9.12.2025 17:37:33 CET | HOFOR A/S | Pressemeddelelse
HOFOR og Elimini planlægger ikke at give bud på CO2-fangst på Amagerværket i statens CCS-støttepulje. Det skyldes primært en fortsat stor usikkerhed om et slutlager for den indfangede CO2 samt behov for store garantier. HOFOR og Elimini har aftalt at fortsætte det tætte samarbejde om mulighederne for at sikre fremtidig CO2-fangst på Amagerværket.

HOFOR har sammen med projektpartneren Elimini planlagt ikke at give bud til den statslige støttepulje på det fælles CCS-projekt på Amagerværket i København, BioCapture Copenhagen.
HOFOR og Elimini har arbejdet intensivt på at realisere CO2-fangst på Amagerværket og er nået langt i projektudviklingen. Arbejdet har vist, at der er store klimamæssige fordele ved projektet – både i forhold til Københavns Kommunes klimastrategi samt de nationale målsætninger om CO2-reduktioner.
”HOFOR og Elimini har udviklet et projekt med potentiale til at fjerne en stor mængde CO2 hvert år. Der er gennemført omfattende forberedelser og analyser, der styrker vurderingen af, at der er basis for udvikling af et godt projekt. For store risici har dog betydet, at vi har planlagt ikke at byde på statens CCS-støttepulje i denne omgang. HOFOR og Elimini arbejder videre for at realisere Københavns Kommunes mål om at få CO2-fangst på Amagerværket,” siger Gorm Elikofer, direktør for Energi i HOFOR.
Stram tidsplan og usikkerhed om slutlager
Det er særligt usikkerhed om danske slutlagre for CO2, den stramme tidsplan og de store krav til garantier i det statslige CCS-udbud, der har ført til aftalen om ikke at søge om støttemidler i denne omgang.
”Rammerne og tidsplanen for udbuddet sammenholdt med den manglende aktuelle modenhed af de danske CO2-lagre har vist sig ikke at hænge sammen med projektet,” siger Gorm Elikofer.
Det er et krav i udbuddet, at fangstanlægget er i drift 1. januar 2030. Den største udfordring for at møde dén deadline er, at de danske onshore-lagre først træffer endelig investeringsbeslutning tidligst i slutningen af 2027.
”Det er tidsmæssigt væsentlig senere, end HOFOR og Elimini skal træffe investeringsbeslutning på fangstanlægget for at kunne have det i drift 1. januar 2030,” forklarer Gorm Elikofer og slutter:
”HOFOR og Elimini vurderer derfor, at de eksterne risici i projektet er for store til at afgive endeligt bud nu. Det er vi selvfølgelig ærgerlige over, men vi arbejder fortsat på mulighederne for at etablere et CO2-fangstanlæg på Amagerværket, nu blot længere ude i fremtiden.”
__________
Fakta og baggrund
HOFORs og Eliminis fælles projekt, BioCapture Copenhagen, handler om indfangning af CO2 på Amagerværket. Der er potentiale for at trække mange hundrede tusind ton CO2 ud af atmosfæren om året – hvilket vil være et markant bidrag til de nationale mål for CO2-fangst.
Amagerværket er Danmarks største punktkilde for biogen CO2. CO2-fangst-anlæg skal foregå på den biomassefyrede Blok 4, som blev indviet i 2020 og forventes at være i brug i mange år endnu.
HOFOR er Danmarks største multiforsyningsselskab med mere end en million kunder i hovedstadsområdet, herunder 660.000 varmekunder i København. HOFOR ejer Amagerværket, der leverer cirka en fjerdedel af fjernvarmen i Københavns Kommune.
Elimini er ekspert i CO2-fangst og -lagring med speciale i fangst af biogen CO2. Firmaet er datterselskab af britiske Drax Group, der gennemførte det første pilotprojekt i Europa med CO2-fangst på 100% biomassebaseret røggas.
Kontakter
Thomas Juhl BruunHOFOR Kommunikation
Tlf:27952141thobru@hofor.dkOm HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Tunneleringen af Svanemøllen Skybrudstunnel sendt i EU-udbud30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forsyningsselskaberne HOFOR, Novafos og Frederiksberg Forsyning har sendt hovedentreprisen for tunneleringen af Svanemøllen Skybrudstunnel i EU-udbud. Der er tale om ét af Danmarks største og mest komplekse anlægsudbud inden for klimasikring.
Spaden sat i jorden til klimasikring: Ti kilometer tunnelarbejde venter23.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne stiller nye krav til, hvordan vi beskytter byer og borgere mod oversvømmelser. Mere regn vil falde og flere skybrud vil ramme. Forleden blev første spadestik taget til det, der skal munde ud i at blive Danmarks længste skybrudstunnel – Svanemøllen Skybrudstunnel.
Forbrugervalg slut: To borgere skal repræsentere over en million vandkunder22.4.2026 12:31:00 CEST | Pressemeddelelse
To borgere er netop blevet valgt som forbrugerrepræsentanter i HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. De skal sidde med ved bordet, når beslutninger om drikkevand, spildevand og klimasikring træffes de næste fire år.
HOFOR fastholder højt investeringsniveau13.4.2026 13:25:36 CEST | Pressemeddelelse
Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, fortsætter investeringsvæksten med en samlet investeringssum på 3,4 mia. kr. i 2025. Det er omkring 350 mio. kr. mere end året før, viser det netop offentliggjorte årsregnskab for landets største multiforsyningsvirksomhed.
Tekniske udfordringer i valgkamps slutspurt forlænger muligheden for at stemme10.4.2026 15:54:12 CEST | Pressemeddelelse
Muligheden for at stemme til HOFORs forbrugervalg er blevet forlænget frem til onsdag den 15. april kl. 16.00. Årsagen er tekniske udfordringer med at stemme i valgkampens næstsidste døgn. Perioden er forlænget med fem dage, så alle kan nå at stemme på de opstillede kandidater.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum