Europaministeren rejser til Ukraine for at holde møde om Ukraines vej til EU-medlemskab
10.12.2025 08:00:00 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Mødet finder sted i den ukrainske by Lviv fra den 10.-11. december.
Europaminister Marie Bjerre rejser for fjerde gang til Ukraine. Denne gang for at samle EU’s europaministre til et uformelt ministermøde om, hvordan vi får Ukraine tættere på EU. Mødet afholdes sammen med Ukraine.
”Det er en stor glæde for mig som europaminister, at vi slutter det danske formandskab med at holde et ministermøde i Ukraine. Vi skal tale om, hvordan vi hjælper Ukraine tættere på et EU-medlemskab. Og så er vi der for at vise vores politiske opbakning til Ukraines reformarbejde. Selvom landet er i krig og har udfordringer med korruption, er det lykkedes Ukraine at levere fremskridt. Nu er det afgørende, at landet fastholder kursen, vedtager reformer og bekæmper korruption,” siger europaminister Marie Bjerre.
Udvidelse af EU har været en af de store mærkesager for det danske EU-formandskab.
”Fra dansk side har vi hele tiden gjort det klart, at et større EU er et stærkere og mere sikkert EU. Det er allerede lykkedes os at sikre opbakning blandt EU-landene til en tilgang, som fremrykker og intensiverer arbejdet med EU’s forhandlingspositioner. På den måde kan vi handle hurtigt den dag, det bliver muligt at træffe politiske beslutninger med enstemmighed. Ukraine hører til i den europæiske familie,” siger europaminister Marie Bjerre.
Der officielle program, som strækker sig over to dage, indeholder en kulturel begivenhed onsdag den 10. december om aftenen. Torsdag den 11. december begynder dagen med en officiel mindeceremoni med kransenedlæggelse. Herefter holder europaministrene det uformelle ministermøde.
For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark tilbyder hjælp til adopterede til Danmark fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon4.9.2026 15:06:00 CEST | Nyhed
Nu kan internationalt adopterede fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon få hjælp i deres søgen efter egen historie og oprindelig slægt. Adopterede kan få konkret og individuel hjælp med processen med at få indsigt i deres adoptionssag i landene. Læs mere her.
Lars Løkke Rasmussen genåbner Danmarks ambassade i Syrien31.8.2026 18:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag genåbnet den danske ambassade i Syrien. Ambassadeåbningen understreger Danmarks ambition om aktivt at bidrage til genopbygningen af Syrien.
Danmark styrker den humanitære indsats i Sudan med 100 millioner kroner24.8.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerer et nyt bidrag på 100 millioner kroner til Sudan, hvor verdens største humanitære krise udspiller sig på fjerde år.
Udenrigsministeren leder FN's Sikkerhedsråd med fokus på Ukraine, Sudan og konflikt og sult24.8.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. og 25. august besøger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, New York, hvor Danmark i august har formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd.
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum