Anmelderroste og stjernebesatte 'Indenfor murene' vender tilbage til Det Kongelige Teater
11.12.2025 06:35:00 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Skuespilchef Morten Kirkskovs iscenesættelse af Henri Nathansens eviggyldige klassiker, Indenfor murene, kan fra den 14. januar igen opleves på Gamle Scene med bl.a. Jens Albinus, Bodil Jørgensen, Lars Brygmann, Stine Stengade og Emilie Kroyer Koppel.

Efter at have spillet for fulde huse på Gamle Scene og turné rundt i landet i 2024, bliver anmelder- og publikumssuccesen Indenfor murene i skuespilchef Morten Kirkskovs iscenesættelse genopsat fra januar 2026. Henri Nathansens ikoniske drama har en helt særlig tilknytning til Det Kongelige Teater, hvor stykket er blevet spillet over 500 gange efter urpremieren på Gamle Scene i 1912. I 2026 viser Indenfor murene sin status som klassiker ved at være en evigaktuel historie om, hvad det vil sige at høre til og være tvunget til at gøre op med alt det, der binder ens verden sammen.
"Det er mig en stor glæde, at vi genopsætter Indenfor murene. Mange flere mennesker får nu muligheden for at opleve Henri Nathansens stærke fortælling om kærlighed, had og forsoning. Indenfor murene er en højaktuel forestilling, et dybt rørende skuespil, der aldrig mister sin relevans og altid vil inspirere os til at kæmpe for at forandre verden til det bedre,” siger skuespilchef og instruktør Morten Kirkskov.
Bodil Jørgensen og Jens Albinus vandt i 2024 en Reumert for årets samspil som ægteparret Levin. De spiller sammen med det samme hold skuespillere som i 2024, bortset fra Alexander Clement, som nu kan opleves i rollen som Jakob Levin. Derudover spiller to nye skuespillere lille Sara, nemlig Fridamarie B. Cauchi og Emilia Bouazar.
Handlingen
Trods pres udefra hersker der fred og sammenhold indenfor i det jødiske hjem hos familien Levin. Alt er, som det skal være, indtil den unge datter, Esther, forelsker sig i sin kristne lærer, Jørgen Herming, hvis far for år tilbage afviste at hjælpe familien Levin med et lån, blot fordi de var jøder. Fortidens had vækkes til live, og kampen for kærlighed og forandring begynder. Faren, Adolf Levin, sætter sig imod ægteskabet, men indvilliger i at møde Herming til en middag, hvor det store slag skal stå.
Kan familierne rumme de omvæltninger, der følger med et nyt slags liv, eller vil hadet sejre over håbet om en bedre verden?
Indenfor murene har repremiere på Gamle Scene den 14. januar og spiller til den 19. februar.
Læs mere HER
Se flere forestillingsbilleder HER
Anmelderne skrev om Indenfor murene:
☆☆☆☆☆☆
”Det Kongelige Teaters opsætning af »Indenfor murene« gør det gamle hverdagsdrama til en brændende og levende fortælling. Det skyldes ikke mindst skuespilkunst i særklasse fra Jens Albinus og Bodil Jørgensen.” – Berlingske
♥♥♥♥♥
”Indenfor murene på Det Kongelige Teater stoler på teksten og skuespillet og formulerer et mørkt håb, der føles som det eneste mulige i den nutid, stykket også taler ind i.” – Politiken
☆☆☆☆☆
”Indenfor murene er en rystende relevant klassikeropsætning” – Kristeligt Dagblad
”Indenfor murene er intens og oprivende. Den har bid. Nathansens historie griber tilskueren om hjertet.” - Information
”Alle medvirkende spiller, som gjaldt det livet, måske fordi det faktisk gør det. Stor kunst taler gennem aldre.” - Weekendavisen
Medvirkende
Adolf Levin: Jens Albinus
Sara Levin: Bodil Jørgensen
Esther Levin: Emilie Kroyer Koppel
Jørgen Herming: Joachim Kubel
Etatsråd Herming: Lars Brygmann
Etatsrådinde Herming: Stine Stengade
Hugo Levin: Emil Prenter
Jakob Levin: Alexander Clement
Dina Levin: Jela Natius Abildgaard
Meyer: Nicolai Dahl Hamilton
Lille Sara: Fridamarie B. Cauchi og Emilia Bouazar
Holdet bag
Dramatiker: Henri Nathansen
Iscenesættelse: Morten Kirkskov
Scenografi og kostumedesign: Steffen Aarfing
Lysdesign: Ulrik Gad
Lyddesign: Mogens Laursen Hastrup
Koreografi: Sofie Akerø
Kontakter
Lise Benthin PræstgaardPR- og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 22 92 09 00libp@kglteater.dkBilleder






Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater skal fra august 2027 have ny teaterchef17.9.2026 18:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Kasper Holten har siden 2018 været teaterchef for Det Kongelige Teater. Han har besluttet at stoppe, når hans kontrakt udløber i august 2027.
The Royal Danish Theatre to appoint new CEO in August 202717.9.2026 18:35:00 CEST | Press release
Kasper Holten has served as CEO of the Royal Danish Theatre since 2018 and will step down when his contract expires in August 2027.
Årets P2 Kunstner og Det Kongelige Kapel fejrer Carl Nielsen17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Kapels solofløjtenist Joachim Becerra Thomsen er solist i Carl Nielsens Fløjtekoncert, der fylder 100 år. Koncerten dirigeres af Ingo Metzmacher, som for første gang står i spidsen for Det Kongelige Kapel.
Kunstnere fra Det Kongelige Teater modtager legater fra Terpager-fonden16.9.2026 10:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Kreditforeningsdirektør Vagn Terpager og hustru Birgitte Terpagers almennyttige Fond har i år tildelt legater til Caroline Iversen og Phillip Katsnelson fra Den Kongelige Ballet samt musikerne Therese Andersen og Jonathan Jakshøj fra Det Kongelige Kapel.
Seks erfarne skuespillere åbner teatrets maskinrum i afskedsforestilling15.9.2026 12:49:53 CEST | Pressemeddelelse
Et drømmehold af skuespillere, Stina Ekblad, Tina Gylling Mortensen, Karen-Lise Mynster, Jens Albinus, Nicolas Bro og Olaf Johannessen, viser teatrets magi som illusionsmaskine. Instruktør Staffan Valdemar Holms og scenograf Bente Lykke Møllers allersidste forestilling plukker fra klassikere og nye tekster i collage-forestillingen Teatermaskinen. Urpremiere den 25. september i Skuespilhuset.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum