Flemming A. Gjelstrup fejrede 25 års jubilæum som lokalpolitiker i Tønder Kommune
18.12.2025 16:31:19 CET | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Tirsdag den 18. december blev Flemming A. Gjelstrups 25-års jubilæum som lokalpolitiker markeret ved en intern reception på Tønder Rådhus. Her blev han fejret af familie, kolleger og samarbejdspartnere for sin mangeårige indsats i det kommunalpolitiske arbejde.

Flemming A. Gjelstrup blev første gang valgt ind i det daværende Bredebro Byråd i 1998 for Socialdemokratiet. Han var aktiv frem til kommunalreformen i 2006, hvorefter han trådte ud af lokalpolitik, men kun for en kort periode. I 2009 vendte han tilbage og blev valgt ind i Kommunalbestyrelsen i den nye Tønder Kommune, hvor han siden har været en fast del af det politiske liv.
Gennem årene har Flemming A. Gjelstrup blandt andet været medlem af Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, som han også var en del af i den seneste byrådsperiode. Han fortsætter i sidstnævnte udvalg i den kommende periode samt i Børn- og Skoleudvalget.
Derudover har han varetaget en række tillidsposter, herunder som medlem af FritidsForum, suppleant i det grænseoverskridende Kulturudvalg Sønderjylland–Schleswig og som politisk udpeget bestyrelsesmedlem i Tønder Forsyning A/S.
Ved siden af sit politiske virke har Flemming Gjelstrup arbejdet med unge i Tønder Ungdomsskole og været en del af UngTønder.dk. Tidligere har han haft en mangeårig karriere i politiet og fungeret som køreprøvesagkyndig.
I 2020 blev han tildelt Ridderkorset af Dannebrogordenen som anerkendelse for sin lange og engagerede indsats i det kommunalpolitiske arbejde. På grund af coronasituationen blev den officielle overrækkelse dog udskudt, men hæderen blev modtaget med stor respekt.
”Jeg går da ud fra, at jeg har fået den, som borgmesteren sagde, for lang og tro tjeneste, lød det dengang fra Flemming A. Gjelstrup, der understregede, at han havde haft overvejelser om, hvorvidt en socialdemokrat skulle tage imod en kongelig orden: ”Vi har snakket om det, og vi blev enige om, at vi tager imod den. Tiderne ændrer sig. Jeg har ikke været i tvivl, slet ikke”, sagde han og tilføjede, at han som tidligere politimand også kan bære ordenen ved officielle lejligheder.
Flemming Gjelstrup er kendt som en erfaren og lyttende politiker, der møder andre med åbenhed og arbejder for at skabe fælles løsninger. Hans mangeårige engagement har sat tydelige spor, særligt på kultur-, fritids- og ungeområdet.
Jubilæet blev markeret med taler og kollegial anerkendelse på Tønder Rådhus som en tak for den indsats, han har ydet gennem 25 år i det kommunalpolitiske arbejde.
Nøgleord
Billeder





Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Pulje skal hjælpe børn og unge ind i nye fællesskaber4.2.2026 11:08:00 CET | Pressemeddelelse
Ikke alle børn og unge finder naturligt ind i fællesskaberne i skole- og fritidslivet. Nogle trækker sig stille, andre falder helt ud af aktiviteter, de tidligere har været en del af. For at give flere børn og unge mulighed for at høre til, har Tønder Kommune afsat midler til Pulje til Børn- og Ungefællesskaber.
Rådgivningscenter Tønder udvider med digital behandling og online booking2.2.2026 10:02:17 CET | Pressemeddelelse
Borgere i Tønder Kommune får nu endnu lettere adgang til hjælp og rådgivning hos Rådgivningscenter Tønder – Misbrug. Centret tilbyder fremover både videosamtaler og døgnåben online booking af tider.
Skoler advarer om misbrug af unges bankkonti og MobilePay28.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
SSP oplever flere sager, hvor unge bliver lokket til at hæve penge for andre – en handling med alvorlige konsekvenser.
Fælles sønderjysk bo- og jobmesse for tredje gang26.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
For tredje gang samler de sønderjyske kommuner kræfterne, når den fælles bo- og jobmesse løber af stablen fredag den 18. september i Tønderhallerne. Her inviterer UdviklingsRåd Sønderjylland sammen med kommunerne Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder både lokale og potentielle tilflyttere til at udforske mulighederne for job, bolig og hverdagsliv i Sønderjylland.
Nu tager det nye 60+ Seniorråd arbejdshandskerne på22.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Affolkning, tryghed og fællesskab er blandt de centrale temaer for det nye seniorråd
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum