Frynseklinikken redder pekingeser med hasteoperation
Med hurtig og snarrådig hjælp lykkedes det Dyreværnets mobile dyreklinik at redde pekingeseren Gerda, som var dødssyg med livmoderbetændelse.

Dyreværnets mobile dyreklinik kører regelmæssigt til væresteder på Fyn. Her får også udsatte fynboer hjælp til behandling af deres kæledyr til en pris, de kan betale. Den sidste tur blev ganske særlig og endte med en akut redningsaktion.
Den 26. november, mens Frynseklinikken var i Odense, fik vi besøg af en klient, en kvinde med sin pekingeser Gerda, som ikke havde spist i 14 dage. Dyrlæge Christine Fossing fortæller:
”Klienten forklarede, at Gerda havde haft livmoderbetændelse i sommers og havde fået antibiotika. Det var blevet bedre, men nu var betændelsen kommet retur, hvilket desværre sker meget ofte. Hun vidste, at kun en operation kunne redde Gerda og havde prøvet at give Gerda sondemad, så hun kunne holde hende i live til vores besøg. Da vi så Gerda, var hun skind og ben og så svag, at hun ikke knap kunne gå. Det var et trist syn, og vi følte, at det var vigtigt at prøve at hjælpe Gerda og hendes ejer, selvom der var stor sandsynlighed for at hun ikke kunne klare operationen.”
Og herfra gik det stærkt. Et hurtigt opkald til Årslev Dyrehospital for at høre, om vi måtte låne en operationsstue til Gerdas operation. Det sagde de heldigvis ja til, så Frynseklinikken kørte efter dagens konsultationer til Årslev og opererede Gerda.
Livmoderen var faretruende tæt på at eksplodere
Operationen gik godt, og Gerda kunne komme hjem til sin glade ejer samme aften. Men det var på et hængende hår, at Gerdas liv blev reddet, for livmoderen havde vokset sig kæmpestor, og den var faretruende tæt på at eksplodere. Gerda overlevede trods dårlige odds operationen, og nu skal hun blot komme sig i hjemlige og kærlige omgivelser.
Nøgleord
Kontakter
Tina J. HindsboKommunikationschefDyreværnet
Tlf:50603550tina@dyrevaernet.dkBilleder



Links
Dyreværnet blev stiftet i 1898 og er en af verdens ældste dyreværnsorganisationer
Vores formål er at fremme dyrevelfærd i Danmark samt vinde og udbrede forståelse for dyrebeskyttelsens hovedopgaver, herunder at stoppe dyrplageri og aflivning af sunde og raske dyr.
Vi mener, at alle kæledyr i Danmark fortjener gode vilkår og et godt hjem, og det arbejder vi aktivt for ved at holde os tæt på såvel de lovgivende som udøvende magter – og gennem vores mange aktiviteter:
Hver dag modtager Dyreværnet op mod 10 anmeldelser om misrøgtede dyr. Dem tager vi alvorligt, og vi redder ca. 500 dyr om året i hele Danmark. Herudover tager vi imod et stort antal dyr fra familier, som ikke længere kan tage sig af deres kæledyr. Endelig har vi mobile dyrlægeklinikker, der kører rundt i hele Danmark og tilbyder hjælp til socialt udsatte og deres dyr, der hvor de er.
Fra vores internater i Rødovre og Kolding formidler vi årligt ca. 1.500 hunde, katte, kaniner, gnavere og andre smådyr til nye, kærlige hjem.
I 2025 har Dyreværnet samarbejder med Københavns Politi samt Københavns Vestegns og Nordsjællands Politikredse, som kan indlevere herreløse dyr og notitsdyr til vores akutafdeling døgnet rundt.
Dyreværnet beskæftiger ca. 50 medarbejdere i udryknings- og internattjeneste samt administration. Hertil kommer et korps på over 100 frivillige, som hver dag hjælper med at passe og pleje vores mange internatdyr – og går til hånde efter behov.
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
Donation på kr. 250.000 fra Skibsreder Per Henriksens Fond skal sikre bedre modtagelsesforhold for katte8.12.2025 10:13:25 CET | Pressemeddelelse
Takket være en donation på kr. 250.000 fra Skibsreder Per Henriksen, R og Hustrus Fond kan Dyreværnet opføre en ny kattemodtagelse på internatet i Rødovre. Den nye modtagelse erstatter den gamle, som er blevet alt for lille pga. øget indtag af katte.
36 kaniner hentet fra kummerlige forhold på Nørrebro25.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hele 36 kaniner var stuvet sammen i små bure på en altan på Nørrebro. Her blev de tilfældigt opdaget af en politibetjent, der var på besøg på matriklen i et andet ærinde.
Dyreværnets dyreambulancer får en makeover10.11.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
I Dyreværnet vil vi gerne redde endnu flere kæledyr fra misrøgt og mistrivsel. Det kræver, at folk henvender sig, hvis de har mistanke om dyr i nød. Derfor vil vi gerne være mere synlige i landskabet, når vores dyreambulancer kører ud på dyreværnssager i hele landet, hver uge, hele året rundt – og derfor får vores dyreambulancer nu en tiltrængt makeover.
25 kaniner hentet fra dyreværnssag på Sydfalster8.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnet har tidligere i år, på baggrund af to separate sager, været ude med en advarsel om, at kaniner kræver mere pleje, end de fleste er klar over, og derfor bl.a. slet ikke egner sig som kæledyr til børn. Nu har vi netop hentet hele 25 kaniner på en adresse, hvor forholdene heller ikke var i orden.
Dyrevelfærdsprisen gik til Sebastian Klein og Alexander Holm for ”Det Billige Skidt”6.10.2025 14:10:09 CEST | Nyhed
Det er ikke hver dag, at man får en pris for noget ”billigt skidt,” men det fik holdet bag podcasten Det Billige Skidt i lørdags, da Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation (DOSO) og Dyrenes Dags Komité var samlet for at fejre dyrenes dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum