Det Kongelige Teater

Rigoletto – Verdis mørke mesterværk er tilbage i Operaen

Del

Ondskab, privilegier, magtmisbrug og ansvar står i centrum i Sofia Jupithers iscenesættelse af Verdis populære opera.

Verdi forstod at vælge historier, der rammer publikum i hjertet. Fortællingen om en fars desperate og forgæves forsøg på at beskytte sin eneste datter mod den kvindeglade hertug, der misbruger sin magt og tager, hvad han vil, rammer altid lige i hjertekulen og taler direkte ind i vores tid.

En fortælling om ondskab
For instruktør Sofia Jupither er Rigoletto på tragisk og skræmmende vis meget aktuel: ”Det er en grundfortælling om en mand, der misbruger unge kvinder, og det er også en fortælling om ondskab. Hvad er ondskab, og hvor kommer den fra?” Sofia Jupither fortæller videre: Operaen handler om det strukturelle blik på magten, og hvordan vi alle tvinges til at forholde os til den. Og så handler den om, hvor meget vi vil gå med til for at få lov til at beholde det, vi har – status og position, både materielt og mentalt. Det er de mennesker, der i magtens nærhed, der er de interessante.”

Uforglemmelige melodier
Verdis musik er gennemsyret af kontraster som lys og mørke, håb og desperation. Han var en melodimager af Guds nåde og øser gavmildt af denne gave i Rigoletto, der flyder over af uforglemmelige melodier. Den Kongelige Operas sopran Clara Cecilie Thomsen, der var en anmelderrost Susanna i Mozarts Figaros bryllup i sæson 24/25, kan opleves i rollen som Gilda, alternerende med koreanske Seonwoo Lee. Den mexicansk-amerikanske tenorkomet Galeano Salas, der tog publikum med storm i Donizettis Maria Stuarda i sæson 24/25, kan opleves i den ikoniske tenorrolle som Hertugen, alternerende med den unge tenor Granit Musliu fra Kosovo. Titelrollen som hofnarren Rigoletto synges af mexicanske Alfredo Daza, alternerende med georgiske Aluda Todua.

Om handlingen
Hofnarren Rigoletto vil beskytte sin eneste datter, Gilda, mod den pigeglade hertug af Mantua, men forgæves. Dramaet bevæger sig ubønhørligt fremad mod den katastrofale slutning, som Rigoletto selv forårsager. Han hyrer en lejemorder til at slå hertugen ihjel, men da Rigoletto får sækken med den dræbte, som han tror er hertugen, hører han ham synge i det fjerne. Hvem er så i sækken?

Om baggrunden
Rigoletto er baseret på Victor Hugos skuespil Le Roi s’amuse, der skabte skandale ved premieren, fordi man så det som en slet skjult kritik af den siddende regent. Myndighederne reagerede prompte, og skuespillet blev forbudt efter bare én opførelse. Verdi løb ind i de samme problemer, da han 19 år senere skrev Rigoletto over Hugos skuespil. De lokale censorer, som skulle godkende librettoen, tolererede ikke, at en statsleder blev fremstillet som en ryggesløs libertiner, så de sagde nej til den første version af operaen og gav sig først, da handlingen blev flyttet 300 år tilbage i tiden til det norditalienske hertugdømme Mantua.

I samarbejde med Kungliga Operan, Stockholm

Rigoletto | Premiere | Operaen, Store Scene 16/01 - 11/03 2026
Se mere om Rigoletto HER

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye