Stor tilfredshed med jobcenterets indsats hos virksomhederne i Guldborgsund
10.12.2025 06:00:00 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
KL har i 2. kvartal 2025 gennemført en tilfredshedsmåling blandt lokale virksomheder i Guldborgsund, og resultaterne viser en høj grad af tilfredshed med jobcentrets virksomhedsservice.

Mere end 8 ud af 10 virksomheder i Guldborgsund Kommune er meget tilfredse eller tilfredse med jobcentret. Det er især jobcentrets hurtige og professionelle respons, der scorer højt. Men virksomhederne fremhæver også den gode dialog og jobcentrets forståelse for virksomhedernes behov. Hele 45 % af virksomhederne giver topkarakter, når de skal vurdere sandsynligheden for at anbefale jobcenteret til andre.
”Vi er glade for, at virksomhederne oplever vores indsats som værdifuld. Det viser, at jobcentret gør en forskel – både for virksomhederne og for de borgere, der kommer i job,” siger formand for Beskæftigelsesudvalget René Christensen.
Undersøgelsen fra KL viser, at virksomhederne især har haft kontakt med jobcenteret i forbindelse med rekruttering af medarbejdere samt opkvalificering af ledige.
Og samarbejdet skaber resultater. 70 % af virksomhederne har ansat en medarbejder som følge af samarbejdet, og tilfredsheden med kandidatmatchet er stort.
En af de virksomheder, der har haft en god oplevelse med jobcentrets indsats, er Malermester Jens Aagren. ”Vi fik en borger med nogen særlige udfordringer og behov i praktik. Ærligt talt havde vi ikke de store forventninger i starten, fordi praktikken i udgangspunktet kun var få timer om ugen. Men vi blev positivt overrasket over den udvikling, vi så hos borgeren. Jobcentret fulgte tæt op og hjalp os med at håndtere de udfordringer, der opstod,” fortæller Jens Aagren. Resultatet taler for sig selv: Efter praktikken er borgeren blevet optaget på maleruddannelsen og starter til januar i lære hos Jens Aagren.
”Vi kan kun løse vores kerneopgave med at få flere ledige i job ved at prioritere samarbejdet med vores virksomheder. Og samarbejdet er også vigtigt for at understøtte et velfungerende arbejdsmarked”, siger René Christensen.
Jobcentret reorganiserede i 2024 virksomhedsservice for at give en endnu bedre service til virksomhederne Der er bl.a. nedsat et specialiseret team, der skal sikre en tæt og opsøgende kontakt til virksomhederne og indhente viden om nuværende og fremtidige rekrutteringsbehov.
Kontakter
René ChristensenFormand for Beskæftigelsesudvalget
Tlf:52501118rc@guldborgsund.dkAndreas JohansenPresse- og kommunikationskonsulentGuldborgsund Kommune
Tlf:25182357andr@guldborgsund.dkFølg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Borgerne inviteres til at forme fremtidens havn gennem kunst11.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal naturen og fællesskaber på fremtidens havn i Nykøbing Falster sanses og udvikles? Det spørgsmål inviteres borgere, besøgende og skoleelever til at være med til at udforske, når mini-festivalen Performing Landscapes rykker ind på havnen den 28. og 29. august.
Mange borgere er i tvivl om digital fuldmagt – nu inviterer Bibliotek & Borgerservice til informationsmøde27.7.2026 08:56:17 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan hjælper man en ægtefælle, forælder eller anden pårørende med digitale opgaver på en lovlig og sikker måde? Det spørgsmål møder medarbejderne i Guldborgsund Bibliotek & Borgerservice ofte, og derfor inviteres borgere nu til informationsmøde om digital fuldmagt samt læse- og skriveadgang til Digital Post.
Bioblitz i Bøtø viser klimaforandringer22.7.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4-5 juli 2026 blev der afholdt bioblitz i Bøtø på Falster. Der var inviteret 22 eksperter, som skulle finde så mange dyre- og plantearter som muligt på 24 timer. Fundene viser at flere ”klimaarter” kommer til Danmark.
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalget på besøg hos nytteindsatsen7.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalget i Guldborgsund var for nylig på besøg hos nytteindsatsen Grønnere Guldborgsund i Horbelev for at få et førstehåndsindtryk af det arbejde, der hver dag bliver udført af borgere. Her mødte udvalget lederen af nytteindsatsen, som fortalte om opgaverne, hverdagen og de resultater, som indsatsen skaber i kommunen.
Guldborgsund Kommune tilslutter sig Mini Skills6.7.2026 08:51:32 CEST | Pressemeddelelse
Elever på 7. årgang i Guldborgsund Kommune får fremover mulighed for at få flere erfaringer med forskellige erhvervsfag, når kommunen bliver en del af Mini Skills.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum