Donation skal øge beboeres indflydelse i socialpsykiatrien
16.12.2025 09:00:00 CET | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
Et nyt undervisningsprogram for medarbejdere i sociale tilbud med støtte skal ruste både medarbejderne til en bedre dialog med den enkelte beboer og med tiden også psykisk sårbare i eget hjem om, hvordan de reelt har det, og hvad de har brug for. Målet er at bruge den viden til at tilrettelægge en socialfaglig indsats, hvor beboeren selv er med at sætte retning for den socialfaglige indsats. Projektet bliver derfor kaldt KOMPAS.

Det er Psykiatrifonden, som står bag KOMPAS, der bliver støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med over 13 millioner kroner. Målet er at forbedre kvaliteten af socialpsykiatrien i hele Danmark.
”Med KOMPAS får vi en helt ny ramme for kvalitet i socialpsykiatrien, hvor beboernes stemme sætter retningen, og medarbejderne får de redskaber, der skal til for at omsætte viden til handling. Det er et projekt, der kan gøre en reel og væsentlig forskel for både beboere og medarbejdere,” siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.
Projektet løber fra 2026 til 2030. I første omgang skal selve undervisningsindholdet udvikles. Det vil ske i tæt samarbejde med LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud, Selveje Danmark, Kompetencecenter for Recovery og forskningscentret CARMEN, Center for anvendt forskning i mental sundhed, på Psykiatrisk Center Glostrup.
Fakta om KOMPAS
Projektets titel KOMPAS kombinerer nogle af de vigtigste komponenter i kvalitets-modellen: Kognitiv tilgang, Outcome, Mestring, Progression, Anerkendelse, Samarbejde. Og KOMPAS har undertitlen “Navigationsredskab mod recovery med borger-feedback som retningsviser og kognitive adfærdsteknikker som drivkraft”
Bevilling: 13.250.000 kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond
Periode: 2026–2030
Formål: At styrke kvaliteten i socialpsykiatrien gennem systematisk beboerfeedback og KAT-baseret træning
Ledelse: Psykiatrifonden
Samarbejdspartnere: LOS, Selveje Danmark, Kompetencecenter for Recovery, CARMEN
Resultat: Landsdækkende kvalitetsløft i socialpsykiatrien målt ved højere livskvalitet hos beboerne ved hjælp af (i) digitalt læringsforløb og (ii) brugervenligt og teknisk simpelt feedbacksystem
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkFølg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Festival kan være vildt og voldsomt - sådan finder du ro29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik, fest, alkohol, larm, for meget sol og for lidt søvn - festivalsommeren er i gang, og for nogle kan det være en vild og voldsom oplevelse. Psykiatrifondens rådgivning er talstærkt til stede på Roskilde Festival i år, og frivilligleder Liza Johnson giver et par gode råd, der kan være rare at have med i rygsækken - uanset hvilken af sommerens festivaler, du eller dine halvvoksne børn skal til.
Igen i år skaber Psykiatrifonden ro på Roskilde Festival23.6.2026 10:04:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 28. juni til lørdag den 4. juli 2026 er Psykiatrifondens rådgivere igen til stede på Roskilde Festival, hvor festivaldeltagere hver dag fra klokken 14.00 til 02.00 kan få gratis og anonym rådgivning.
Psykiatrifonden giver topkarakter til Ida Auken for akutplan19.6.2026 12:10:34 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold er godt tilfreds med indholdet af økonomiaftalen og dermed den akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien, der blev præsenteret i Økonomiministeriet i dag. Hun kalder akutplanen velvalgt og veltimet og roser den nye sundhedsminister Ida Auken, S, for at gå til opgaven i højt tempo og med store ambitioner.
Lørdag fylder løbefesten Øenx Aarhus Ø15.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag indtager løbere og publikum Aarhus Ø. En løbefest med mad, drikke, boder – og en efterfest. Løbet Øenx på 50 km. varmer op til Søenx på 100 km. rundt om Lemvig Sø i juli måned. En sommer med løbeglæde og fokus på psykisk sygdom og psykisk sundhed er i gang. Alt overskud går til Psykiatrifonden.
Sommerens løbefest kulminerer i Lemvig15.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
25. juli indtager løbere og publikum Lemvig Sø. 100 km-løbet Søenx finder sted for fjerde gang, større og vildere. Og opvarmningen begynder allerede på lørdag med løbet Øenx på Aarhus Ø. En sommer med løbeglæde og fokus på psykisk sygdom og psykisk sundhed er i gang. Alt overskud går til Psykiatrifonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum