Spora lancerer NOTCH, et kakaofrit chokoladealternativ lavet på mask – indgår nyt samarbejde med alma om at smage på fremtidens fødevarer
9.12.2025 11:33:43 CET | Alchemist ApS | Pressemeddelelse
Fra d. 10. december kan kunderne i alma madmarked smage på fremtidens fødevarer fra innovationscenteret Spora, grundlagt af kokken Rasmus Munk. Det første projekt, der bliver præsenteret, er chokoladealternativet NOTCH, udviklet af mask, et restprodukt fra ølbrygning.

Rasmus Munk lancerede i 2023 Spora som led i sin ambition om at ændre verden gennem gastronomi. Visionen bag innovationscentret er at udvikle nye bæredygtige, skalerbare og, frem for alt, velsmagende fødevarer. To år senere er virksomheden vokset markant, og er involveret i flere internationale forskningsprojekter.
Pressen inviteres til lanceringsevent, hvor du kan smage på NOTCH og møde Rasmus Munk og Mette Johnsen – d. 10. december kl.11 i alma Sylows Allé. Giv os besked
på info@spora.dk, hvis du deltager.
Et af Sporas centrale udviklingsområder er upcycling, og det er netop historien bag NOTCH.
”Chokoladeindustrien er under massivt pres. Klimaforandringer, skovrydning og udfordrende arbejdsforhold rammer både mennesker og natur – imens priserne på kakao er mere end fordoblet på tre år. Samtidig står bryggerierne hvert år med 40 millioner tons mask, som primært ender som dyrefoder. Den ressource kan vi skabe noget fantastisk ud af”, forklarer Mette Johnsen, CEO i Spora.
Spora har udviklet en metode til at forarbejde den fiber- og proteinrige mask, så den kan anvendes på samme måde som kakaobønner i traditionel chokoladeproduktion. Masken tørres, ristes og concheres (males) sammen med de øvrige ingredienser, hvorefter massen, ligesom chokolade, kan tempereres og støbes. Resultatet er samme sanselige smagsoplevelse, som man kender fra chokolade.
En løbende smagsrejse
Samarbejdet med alma betyder, at Spora løbende vil introducere nye innovative projekter i butikkerne.
”Jeg synes, det er rigtig spændende at få muligheden for at vise danskerne vores arbejde på en ny måde. Vi er jo normalt et innovationscenter, der står bag løsningerne og ikke dem, der direkte lancerer produkter. Derfor er det lidt som at træde ud fra kulissen, når vi nu kan præsentere vores NOTCH-chokolade i alma madmarked. På den måde kan folk smage på fremtidens fødevarer og opdage, at innovation ikke behøver at være fjernt og abstrakt – det kan faktisk smage ret godt”, fortæller Rasmus Munk.
Ideen til NOTCH opstod for fem år siden som et alternativ til gæster på Alchemist, der ikke kan tåle chokolade.
”Målet har siden dengang været at skabe et produkt, der har samme knæk, tekstur og dybe smag, som vi forbinder med chokolade. Jeg er enormt begejstret for det resultat, vi nu står med, og har det sidste år brugt NOTCH i en dessert som serveres for alle gæster på Alchemist”, siger Rasmus Munk.
Verdenspremiere i alma
alma madmarked bliver verdens første forhandler af NOTCH.
”Jeg er stolt over, at det er i Danmark, fremtidens fødevarer bliver skabt, og jeg er stolt over, at alma madmarked har fået titlen som verdens første forhandler af epokegørende og innovative produkter fra Spora. Vi glæder os til i samarbejde med Spora at tilbyde vores kunder store smagsoplevelser og nyskabende produkter under overskriften “Fremtidens mad”, siger alma-direktør Alfred Josefsen.
NOTCH lanceres d. 10. december kl. 12.00 i form af tre barer og fire varianter af flødeboller, der kan købes i en begrænset periode. Frem til nytår vil Spora hver uge uddele smagsprøver i de to alma-butikker, med start i butikken på Sylows Allé på lanceringsdagen kl 12-18.
Spora vil derefter løbende præsentere nye opdagelser i alma – med ambitionen om at invitere danskerne til at smage fremtidens mad.
//FAKTA//
NOTCH kan købes som tre barer og fire flødeboller i forskellige smagsvarianter:
NOTCH DARK med ristede Marcona-mandler og havsalt
NOTCH MILK med karamel og kiks
NOTCH MILK med hindbær og birkes
NOTCH Flødeboller med solbær & mandel, skovmærke & pistacie, bergamottemynte & appelsin samt saltet karamel & pekannødder
//BILLEDER//
Find billeder i høj opløsning her:
notchocolate.dk/press
Find flere billeder og mere information om Spora her:
spora.dk/press
//KONTAKT//
Lena Ilkjaer
Head of Communications, Spora/Alchemist
li@alchemist.dk
Louis Raaschou
Communications Officer, Spora/Alchemist
lr@alchemist.dk
Sofie Tøttrup
Kommunikationschef, alma madmarked
sofie.toettrup@almamad.dk
Nøgleord
Kontakter
Lena IlkjaerHead of Communication
Tlf:+45 31 31 86 51li@alchemist.dkLouis RaaschouCommunications Officer
Tlf:+45 28 25 17 30lr@alchemist.dkBilleder
Links
Om Spora
Innovationscentret Spora, grundlagt af Alchemist-kokken Rasmus Munk, arbejder med at skabe nye bæredygtige, skalerbare og velsmagende fødevarer for fremtiden.

Følg pressemeddelelser fra Alchemist ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alchemist ApS
Globalt gastronomi-event samler over 60 af verdens bedste kokke og restauranter i København22.1.2026 10:29:21 CET | Pressemeddelelse
Unikt kulinarisk event samler over fem dage en lang række af gastronomiens største stjerner, som skal lave mad side om side på restaurant Alchemist. Samtidig vil eventet gennem et stort symposium engagere alt fra kokkeelever til fødevareproducenter samt Michelinrestauranter fra hele landet.
En million måltider serveret for landets hjemløse: Nu går JunkFood nationalt og efterlyser politisk støtte15.12.2025 15:41:10 CET | Pressemeddelelse
JunkFood har siden 2020 serveret mere end en million varme måltider for hovedstadens hjemløse. Nu er projektet landsdækkende, og ambitionen er at sikre, at alle landets hjemløse får mad hver dag. »Takket være fonde og privatpersoner har vi drevet JunkFood i seks år, og vi har knap nok fået en krone i offentlig støtte. Nu håber jeg, at politikerne vil lytte, så vi kan fortsætte – det kan ikke passe, at et af verdens rigeste lande overlader ansvaret for de allersvageste til private initiativer« udtaler Rasmus Munk, stifter af JunkFood og køkkenchef og medejer af restaurant Alchemist.
Rasmus Munk kåret til Verdens Bedste Kok 20252.10.2025 23:03:07 CEST | Pressemeddelelse
Danske Rasmus Munk fra Alchemist i København blev i aften hædret som “The Best Chef in the World” ved The Best Chef Awards 2025 i Milano. Han modtog prisen for første gang i 2024 og bliver dermed den første nordiske kok, der har vundet titlen mere end én gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



