Personvognsmekanikeruddannelsen skifter navn
26.1.2026 09:19:33 CET | Industriens Uddannelser | Pressemeddelelse
Uddannelsen til personvognsmekaniker skifter navn og får to nye specialer under sig. Med ændringen bevares den brede grunduddannelse, som den er i dag, samtidig med at værkstedernes stigende behov for kompetencer inden for de nyeste teknologier imødekommes.

DI og Dansk Metal har i de seneste år arbejdet intenst på at forny og opdatere personvognsmekanikeruddannelsen. Arbejdet er foregået i regi af Metalindustriens Uddannelsesudvalg og i tæt samarbejde med branchen og erhvervsskolerne. Resultatet er, at uddannelsen nu skifter navn til Personvognstekniker og får to nye specialer koblet på uddannelsen.
Baggrunden for ændringerne er dels elektrificeringen af bilparken, dels det faktum, at elbiler har markant færre mekaniske dele end benzin- og dieselbiler. Dertil er intelligent software og elektroniske systemer i stigende grad blevet afgørende for bilerne, hvorfor behovet for tekniske og digitale kompetencer på værkstederne er steget.
Det ene speciale får navnet Personvognstekniker – ICE (Internal Combustion Engine) og fokuserer på biler med forbrændingsmotorer. Det andet får navnet Personvognstekniker – EV (Electrical Vehicle) og fokuserer på elbiler.
Nye specialer tilgodeser forskellige behov
De to nye faglige retninger giver lærlingene mulighed for at fordybe sig og blive dygtigere til at arbejde med de to biltyper, samtidig med at bredden i uddannelsen bevares.
- Vi ser ind i en årrække med forskellige drivlinjer i bilerne. Med to nye specialer giver vi eleverne og virksomhederne mulighed for at vælge, om de ønsker at uddanne sig med hovedvægt på elbiler eller biler med forbrændingsmotorer. Dermed tilgodeser vi de forskellige behov, der er i branchen, hvor der i en årrække fremover fortsat vil være medarbejdere på værkstederne, der arbejder med både elbiler og biler med forbrændingsmotorer eller alene med den ene teknologi. Vi fremtidssikrer så at sige medarbejderne i branchen, siger forbundssekretær Peter Faber, Dansk Metal.
Grundigt analysearbejde gennem flere år
Arbejdet med at ændre uddannelsen begyndte allerede i 2023 i kølvandet på en analyse gennemført af Teknologisk Institut. Det stod bl.a. klart, at der var brug for at udvikle flere kompetencer inden for fx elektronik, batteriteknologi og konnektivitet, som er evnen til at forbinde enheder og systemer til hinanden eller til internettet, til uddannelsen.
Som supplement til analysen gennemførte Metalindustriens Uddannelsesudvalg igen i 2025 en opfølgende analyse. Alle oplæringsvirksomheder i branchen blev inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, ligesom der også er gennemført en række brancheinterviews og brancheworkshops i forbindelse med indsamling af data til analysen.
- Der ligger et meget grundigt analysearbejde forud for beslutningen om de to nye specialer, og det er den viden, vi står på, når vi laver ændringen. Vi har været i tæt dialog med hele branchen for at nå frem til denne løsning, der vil tilføre endnu flere og fremtidssikrede kompetencer til de kommende personvognsteknikere, siger Thomas Møller Sørensen, direktør for DI Bilbranchen.
Specialerne træder i kraft den 1. august 2026, og lærlinge, der er startet på den gamle ordning, kan blive overført til den nye, hvis lærling og oplæringsvirksomhed er enige om dette.
Industriens Uddannelser vil løbende informere oplæringsvirksomheder, skoler m.fl. om betydningen af ændringerne i uddannelsen.
Fakta om de to nye faglige retninger
Varigheden af hver af de to nye faglige retninger er fem uger. De resterende 30 uger på hovedforløbet og de 20 uger på grundforløbet er stadig fælles, hvilket sikrer, at bredden i uddannelsen bevares.
Links til de bagvedliggende analyser:
Fremtidige kompetencekrav og afledte uddannelsesbehov for personvognsmekanikere
Kontakter
Thomas Møller SørensenDirektør, DI Bilbranchen
Tlf:(+45) 26 84 30 14tms@di.dkPeter FaberForbundssekretær for Uddannelse i Dansk Metal
Tlf:(+45) 33 63 22 35uddannelse@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Her er de grafiske danmarksmestre 202625.4.2026 16:41:42 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra de grafiske uddannelsers to konkurrencefag.
Her er snedkernes danmarksmestre 202625.4.2026 16:40:33 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra snedkernes fire konkurrencefag.
Her er industriens danmarksmestre 202625.4.2026 16:40:05 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag.
Fremtidens smede bliver klar til at bygge skibe med nye fag27.3.2026 12:38:35 CET | Pressemeddelelse
Smedespecialet smed maritim har hidtil givet smede kompetencer til at reparere skibe. Med fire nye fag bliver smedene nu i højere grad i stand til at bygge skibene. Et skridt der har været vigtigt at tage for Metalindustriens Uddannelsesudvalg i en tid, hvor fokus på at sikre rigets sikkerhed til søs fylder meget for både Dansk Industri, Dansk Metal og TEKNIQ.
Ny programserie 'Verden som læreplads' følger udstationerede lærlinge i USA, Kenya og Norge24.3.2026 14:48:55 CET | Pressemeddelelse
Unge lærlinge fra metalindustrien tager deres faglighed ud i verden, når de i ’Verden som læreplads’ udsendes til virksomheder i USA, Norge og Kenya. Første afsnit får premiere den 27. marts på TV 2 Nord og TV 2 Play.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum