Dansk EU-formandskab har sikret, at digitale platforme nu skal stå til ansvar for økonomisk svindel
10.12.2025 14:00:10 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem EU-parlamentet og Rådet betyder, at store online platforme og søgemaskiner for eksempel Amazon og Facebook får et udvidet ansvar for at forhindre økonomisk svindel.
Hver dag scroller forbrugere forbi annoncer eller gode tilbud på de store platforme som for eksempel Facebook. Her kan man fx møde en annonce om en hurtig investering med store afkast – men bag annoncen gemmer der sig svindlere, som forsøger at lokke penge og personlige oplysninger ud af uskyldige borgere.
Ofte kan det ligne en annonce fra et kendt mærke eller en 'sponsoreret' video med et kendt ansigt, der udtaler sig positivt om tilbuddet. Mange opdager først, de er blevet snydt, når pengene er væk, eller kontoen er blevet kompromitteret.
Det har det danske EU-formandskab arbejdet for at sætte en stopper for. Med den nye aftale kan platformene få ansvar for den svindel, der foregår på deres sider. Det vil fremover være et krav, at store platforme og søgemaskiner skal verificere annoncørerne af reklamer for finansielle tjenester, og de vil potentielt også skulle betale erstatning, hvis deres brugere er blevet svindlet via indhold på deres sider, og platformen er informeret om svindelindholdet og ikke har fjernet det.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Nu slutter frihjulstiden for de store tech-giganter. Vi har nået et gennembrud i kampen mod økonomisk svindel, hvor Facebook, Amazon og andre platforme fremover ikke længere kan vende det blinde øje til, mens europæiske forbrugere bliver udsat for udspekulerede svindelnumre. Platformene skal tage et ansvar – og hvis de ikke handler, vil det få konsekvenser. Dette er et kæmpe skridt for beskyttelsen af forbrugerne og et klart signal til svindlerne om, at vi ruster os med de stærkeste våben i kampen for et tryggere digitalt Europa.”
Ifølge en undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd angav knap 6 pct. af de adspurgte i 2024, at de har været udsat for digital svindel. Det svarer til 274.000 danskere.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum