Kvælstofkvoter kan sikre de bedste og billigste løsninger for vandmiljøet
9.12.2025 12:00:00 CET | Danva | Pressemeddelelse
DANVA bakker op om Det Miljøøkonomiske Råds anbefalinger til kvælstofkvoter for landbrug, industri og spildevandsselskaber. Vandsektoren ønsker nemlig at sikre de mest effektive, samfundsøkonomiske løsninger til gavn for dyr, miljø og danskere. DANVA er også enig i ianbefalingerne om PFAS-forurening. Men vandsektorens brancheorganisatione understreger samtidig, at vandselskaber skal være en del af indsatsen mod stormflod.

DANVA hilser anbefalingerne fra Det Miljøøkonomiske Råd velkommen og bakker bl.a. op om en mere effektiv og direkte regulering af kvælstofudledningen i Danmark.
”Vi skal forhindre en gentagelse af de meget dyre og ineffektive rensekrav til udvalgte spildevandsselskaber, som blev forhandlet ind i grøn trepart. De kan ikke betale sig for danskerne og vandmiljøet, fordi effekten er meget lille i forhold til, hvad samfundet ellers skulle betale med andre virkemidler som f.eks. udtagning af mere landbrugsjord,” siger administrerende direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
I ’Aftale om Implementering af et Grønt Danmark’ er det fastlagt, at renseanlæg i 16 jyske kommuner, 4 sjællandske og 3 fynske, skal investere i nye løsninger, så de renser endnu bedre, end det allerede sker i dag. Konsekvensen er desværre, at de ekstra omkostninger overvejende er alt for dyre i forhold til den lille renseeffekt, de giver.
”Politikerne ændrer i aftalen praksis, så vandkunderne skal betale for løsninger, der er dyrere end de billige og bedste virkemidler, der normalt er rettesnoren for Christiansborg. I aftalen ser man nemlig bort fra den samfundsøkonomiske vinkel og lægger op til indsatser, som er dyrere pr. kg kvælstof for vandforbrugerne. Den ekstraomkostning skal vandkunderne så betale uanset, hvor stor regningen bliver i den sidste ende,” siger Carl-Emil Larsen.
Vandsektoren mener, at landbrug, industri og spildevandsselskaber skal omfattes af samme kvotesystem, så alle i et kystopland betaler den samme pris for udledning.
Stormflod og evighedsforurening
DANVA er også enig med Det Miljøøkonomiske Råd i, at der skal investeres i indsatser mod det stigende problem med stormflod som følge af klimaforandringer. Regningen må fordeles mellem staten, kommunerne og lodsejerne.
”Men når det kommer til planlægning af indsatsen, er det ulogisk ikke at inddrage de kommunalt ejede vandselskabers hydrologiske ekspertviden. Staten, kommunerne og vandselskaberne er de professionelle i sammenhæng med de løsninger, som skal sikre samfundet særligt i kloakerede områder mod oversvømmelse fra stormflod. På det punkt bør anbefalingerne ændres, siger Carl-Emil Larsen.
DANVA understreger desuden, at der er behov for en hård og konsekvent regulering af PFAS, hvor risikoen for uoprettelige skader på mennesker og miljø kræver handling nu.
”PFAS forsvinder aldrig igen. Derfor har DANVA længe arbejdet for et forbud mod evighedskemikalierne. Reguleringen mod PFAS skal være markant, konsekvent og forebyggende. Vi kan ikke omgøre en svag beslutning senere, PFAS er sundhedsskadelige og forsvinder aldrig,” siger Carl-Emil Larsen.
DANVAs indsatser mod PFAS:
- Et generelt forbud mod PFAS
- Håndtering af punktkilder, der truer drikkevandsboringer
- Forbud mod udbringning af spildevandsslam i indvindingsoplande
- Kildekontrol – nationalt (fx pesticider med PFAS) og regionalt (et EU-forbud mod PFAS, særligt fra store kilder som kølegasser)
- Mærkningsordning og fuld deklaration, så forbrugerne kan fravælge PFAS, indtil forbud træder i kraft
- Finansiering efter forureneren-betaler-princippet
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder

DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA er brancheorganisation for danske vandselskaber. DANVA:
Forener alle vandkredsløbets aktører i samarbejde om bæredygtige løsninger.
Forstærker alle, der sikrer forbrugernes tillid til vand, effektiv drift og en høj forsyningssikkerhed.
Fortæller alle om værdien og effekten af danske vandløsninger, der skaber liv og sundhed.
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Salg af ulovlige pesticider kalder på stramninger30.6.2026 09:59:37 CEST | Pressemeddelelse
DANVA rejser krav om skærpede regler for pesticider for at beskytte mennesker, miljø og det grundvand, vi indvinder til drikkevand. Det sker i lyset af alarmerende tal om overtrædelser hos virksomheder, der håndterer eller sælger pesticider.
DANVA opfordrer alle til at bruge vandet med omtanke29.6.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det varme, tørre vejr får os til at bruge mere vand, og typisk på samme tid. DANVA, der er brancheorganisation for Danmarks vandselskaber, opfordrer til at bruge vandet med omtanke, så der er nok til alle.
Grøn klimatilpasning kan styrke naturen men reglerne spænder ben11.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vandselskaberne kan give mere plads til naturen, når de klimatilpasser Danmark. Men værdierne af blandt andet styrket biodiversitet og CO₂-reduktioner tæller stadig ikke med, når det skal vurderes, om milliardprojekterne er hensigtsmæssige i forhold til samfundsøkonomi.
Stor tilfredshed i DANVA over nationalt sprøjteforbud2.6.2026 16:09:25 CEST | Pressemeddelelse
DANVA - vandsektorens brancheorganisation har sagt i 30 år, at der er behov for at beskytte det grundvand, vi indvinder til drikkevand. Nu indfører den nye SFSMR-regering et nationalt sprøjteforbud i de grundvandsdannende områder.
Beskyttelse af grundvand er billigere end rensning af drikkevand26.5.2026 12:00:22 CEST | Pressemeddelelse
Det Økonomiske Råd bakker op om konklusionen i Miljø- og Ligestillingsministeriet analyse af regulering af drikkevand, at det er billigere for samfundet at beskytte grundvandet end at rense drikkevand. Vurderingen flugter DANVAs ønske om at sikre rent drikkevand billigt og effektivt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum